En nat på BørneTelefonen

En nat på BørneTelefonen

Efter at BørneTelefonen blev døgnåben i 2021, sidder der nu rådgivere i alle døgnets timer og svarer på henvendelser fra børn og unge. På SMS, chat og telefonopkald. Denne tirsdag aften er Lærke, Carina og Amanda Tine på vagt. De svarer på børnenes beskeder om alt fra usikkerhed og selvmordstanker
til forældrerelationer og kærlighed.

Glasdøren åbner, og lyden af stemmer og klaprende tastaturer breder sig. I det lille kontorlandskab står hæve-/sænkeborde side om side placeret i små øer. Det er tirsdag aften, og telefonerne er rødglødende på BørneTelefonen på 3. sal hos Børns Vilkår i Valby.
”Velkommen til,” siger rådgivningskoordinatoren og smiler. Hun viser mig en plads ved siden af to frivillige rådgivere.

Jeg er blevet voldtaget af min far

Klokken er 19:04. Jeg hilser på Amanda Tine og Carina, som er blandt de fire rådgivere, der er mødt ind fysisk. De sidder med SMS-samtaler på en af skrivebords-øerne.

Amanda Tine når at fortælle, at hun lige nu har gang i tre samtaler, før hendes øjne fanger den stationære computerskærm. En 16-årig pige har startet en ny samtale: ”Hej, jeg har et problem med min far.” Amanda Tine spørger hende, om hun vil fortælle mere. Pigen fortæller, at hun vågnede op uden tøj på og ikke vidste, hvor hun var. Hun vidste ikke, hvad der var sket.

Som samtalen skrider frem, falder flere og flere brikker på plads for pigen. Situationen minder om noget, hun har prøvet før; forvirringen, hovedpinen, det manglende tøj. Hun fortæller, at faren før har sprøjtet et stof ind i hendes arm. Derefter havde han og en ven voldtaget hende. Det var sket flere gange. Og hun var vågnet på samme måde som nu.

Amanda Tine og pigen skriver sammen længe. Pigens forældre er begge misbrugere. Amanda Tine fortæller, at pigen har mulighed for at få en bisidder til børnesamtaler i kommunen. Bruger skriver, står der i bunden af skærmen. Så er der stille. Amanda Tine hører ikke mere.

Hun trykker på en knap under bordet. Bordet hæver sig, så hun kan stå ved det og strække benene. ”Hun har det ikke let,” sukker Amanda Tine. Hun er 29 år, uddannet lærer og har arbejdet med dagbehandling – familiesamtaler og den slags. Men nu er hun sprunget ud som selvstændig par- og familieterapeut. ”Arbejdet på BørneTelefonen har hjulpet med den beslutning. Her gør jeg en forskel. Jeg vil gerne arbejde mere med rådgivning i mit arbejdsliv.”

Jeg har en depression

I oversigten i siden af skærmen er der nyt fra en af de andre samtaler. Det er en pige på 14, der føler, hun er til piger, ”men synes faktisk ikke, piger er tiltrækkende”. Amanda Tine har skrevet sammen med pigen i noget tid. Pigen har nævnt, at det måske er tvangstanker. Så bliver der stille på kanalen.

”Jeg vil spørge, om det er muligt at flytte væk fra sin mor,” er der en dreng på 14, der skriver. ”Min mor råber ad mig, fordi jeg ikke vil stå op eller spise. Jeg har en depression. Jeg er også stoppet i skole, indtil de finder noget andet.” Bruger skriver. Stilhed. Så kommer der en sætning mere. Amanda Tine skriver med ham i en time.

SMS-samtaler kan strække sig over timer, ja, nogle gange dage. Tit skriver børnene om morgenen, før de tager i skole, og så skriver de igen, når de er kommet hjem. Og så er det tit en anden rådgiver, der overtager samtalen.

1290

samtaler om natten i den udvidede åbningstid mellem klokken 02 og 07

Jeg vil være ung mor

Carina er mødt ind for en time siden, og hun fortæller mig, at hun er læge, når hun ikke sidder på BørneTelefonen. Hendes øjne fanger computerskærmen. En pige på 16 skriver, at ”hun har gjort noget dumt”. Hun har haft ubeskyttet sex med sin kæreste, og nu er hun blevet gravid. ”Jeg har altid drømt om at blive mor tidligt, og min kæreste vil også gerne have barnet, men nu er jeg i tvivl om, hvad jeg skal gøre?”

Carina spørger hende, hvad tvivlen handler om. Pigen er usikker på, hvornår man kan få en abort, hvis det skulle blive aktuelt. De skriver sammen i en time. Pigen har ikke fortalt nogen om graviditeten udover sin kæreste. Carina foreslår, at pigen måske kan tale med sin egen læge eller Mødrehjælpen, hvis hun ikke har lyst til at tale med sine forældre om det.

”Det er tidligt at blive mor som 16-årig,” siger Carina og smiler. ”Det kræver et godt netværk og nogle grundige overvejelser. Men jeg dømmer ikke – jeg lytter. Ellers ville pigen ikke tage imod min hjælp.”

En dum og klam pige som mig

Klokken er 21:35. På en anden skrivebords-ø møder jeg Lærke. Hun sidder på chatten – en anden af BørneTelefonens platforme. Chatten er anderledes end SMS’erne, fordi man kun har én samtale ad gangen. Lærke skriver hjemmevant i rollen som frivillig rådgiver. Efter 10 år på BørneTelefonen har hun prøvet de fleste slags samtaler. Hun nipper til sin kaffe:

”Der er intet, der er for pinligt at kontakte os om. Det hele er jo anonymt. Og vi har jo selv været unge engang.”

Lærke er 51 år og arbejder som sundhedsplejerske i en kombineret ordning med småbørn og skolebørn. Hun er på BørneTelefonen ca. to gange om måneden. Lige nu skriver hun med en 15-årig pige, der gerne vil have sex med sin kæreste, men ikke ved, hvordan hun skal lægge op til det. Lærke skriver et par sætninger om, at hun måske kan fortælle ham, at hun er klar til næste skridt. Så kommer bomben:

”Han har aldrig set mig nøgen før! Han vil fortryde sex med sådan en dum og klam pige som mig. Jeg har små bryster, og han vil sikkert have store bryster. Jeg er også mega lav.”

Lærke tænker sig om, skriver et par sætninger og trykker ‘enter’. Bruger skriver.

“Min mor råber ad mig, fordi jeg ikke vil stå op eller spise. Jeg har en depression. Jeg er også stoppet i skole, indtil de finder noget andet.”

“Min mor råber ad mig, fordi jeg ikke vil stå op eller spise. Jeg har en depression. Jeg er også stoppet i skole, indtil de finder noget andet.”

”En af de værste samtaler, jeg har haft, var med en pige, der blev slået af sin far. Det blødte, og vi kom frem til, at hun skulle ringe på hos naboen, som kunne køre hende på skadestuen. Det var modigt af hende at banke på hos naboen. Men det er hårdt, når man ikke ved, hvad der sker, efter de har lagt på.”

Jeg vil ikke leve mere

Timerne går hurtigt i aften. Der er travlt, og den ene samtale afløser den anden for de fire rådgivere, der er fysisk på vagt. I ny og næ hører jeg en stemme, der siger: ”Hej og velkommen til BørneTelefonen” fra en skrivebords-ø. De skriftlige platforme er vist de unges foretrukne i aften.

Klokken er 00:16. En dreng på 12 skriver til Carina, at han ”har det dårligt, og alt gør ondt”. Hans mor døde for et år siden, og hans far er ”gået helt i baglås”. Faren kan ikke engang tale om moren længere. Drengen hjælper meget til derhjemme med at lave mad, gøre rent og passe sin lillesøster. Han passer sin skole og klarer sig fint. Men ingen taler med ham om hans sorg.

Han savner sin mor, og han besluttede for noget tid siden, at han ville tage sit eget liv. Han kan ikke leve med smerten mere. Løbende har han taget fra farens Panodiler, og nu har han en helt fyldt skål klar.

Carina er koncentreret. Hun spørger, om der er nogen, han har det godt med, som han kan tale med? Bruger skriver. ”Min mormor.” Carina og drengen aftaler, at de sammen skriver en SMS til mormoren. Drengen sender den afsted. Stilhed. “Hun kommer nu,” skriver han. Carina noterer emnerne for samtalen i et detaljeret skema, da samtalen er slut.

Mit besøg er også ved at være slut. Men natten er stadig ung, og flere børn og unge venter på at komme igennem på BørneTelefonens platforme. Amanda Tine smiler og siger tak for i aften, før hendes øjne igen bliver fanget af computerskærmen. En ny samtale er begyndt.

Vis mere +

Læs analysen

Vis mere +