Børn og unge kæmper hver dag for at passe ind

Børn og unge vil fylde i fællesskabet. De vil være udadvendte humørspredere. Sjove og gode til få opmærksomhed. Det gør det nemmere at komme op i hierarkiet. De vil også være dygtige i skolen, i hvert fald ikke dårligere end de andre. Ellers frygter de at blive nedgjort eller ekskluderet fra fællesskabet.

Drenge skal være machoagtige. Seje og ufølsomme, og de må ikke vise svaghed. Drenge føler sig barnlige, hvis de græder foran andre. Det er pinligt at græde. Derfor taler drenge mindre om, hvordan de har det. De er bange for at blive set ned på, og de har ikke lyst til at vise svaghed.

Mange børn fortæller, at piger reagerer anderledes på konflikter, og de tager ting mere personligt, end drenge. Det tager længere tid for piger at komme over det, de er kede af. Nogle oplever en forventning om, at piger skal være mere følsomme. Det er dem, der græder.

Hvor mange elever er glade for, hvem de er?

Panelundersøgelse fra Børns Vilkår fra efteråret 2020 og foråret 2022 blandt 1.997 elever i 4. klasse, 922 elever i 5. klasse, 2.018 elever i 7. klasse og 811 elever i 8. klasse. Figuren viser andelen af elever, der har svaret, at de meget ofte eller altid har været glade for, hvem de er, inden for den seneste uge. Der er i denne figur ingen signifikant forskel blandt drenge på tværs af klassetrin. For yderligere oplysninger se rapporten ‘Børn og unge kæmper for at passe ind‘.

Børn og unge sammenligner sig med hinanden, og de sammenligner sig ofte med det perfekte. De føler ofte, at andre er bedre end dem. Pænere, dygtigere og mere populære. De sammenligner sig i den fysiske verden, og de sammenligner sig på sociale medier. De konfronteres med glansbilleder af hinandens perfekte liv. Det kan påvirke deres selvtillid, og det kan påvirke deres trivsel.

Børn og unge er ikke passive tilskuere. De kan være med til at reproducere det billede af perfektion, de selv er ofre for. Det sker, når de poster indhold, hvor de viser glansbilleder af deres eget liv, så det fremstår perfekt. Et liv med mange venner, hvor de laver fede og spændende ting.

Børn og unges fritidsinteresser er ofte opdelt efter køn. Stereotypen er, at drenge går til fodbold, og piger går til ridning. Børn og unge frygter at skille sig ud, hvis de har en interesse, som flest fra det modsatte køn dyrker.

Tilbage til Sylvester og Tilde.

Tilde går til fodbold, og Sylvester går til badminton. Mange af Tildes veninder går også til fodbold, men det er mest en drengesport, fortæller hun. 

Sylvester interesserer sig også for manga. Altså japansk animation. Der er ikke så mange i min omgangskreds, der interesser sig for det, fortæller Sylvester, men på Discord har han mange virtuelle venner, som han deler sin interesse med.

Derinde er det lige meget, om man er dreng eller pige, for vi taler om det samme, fortæller han. 

Børn og unge oplever mange forventninger til, hvordan de skal være for at passe ind i fællesskabet. De skal være ekstroverte, dygtige, og de skal ligne de andre. Drenge skal være seje, og piger skal se godt ud. Men det kan være hårdt at leve op til forventningerne, fordi børnene og de unge ofte føler, at de skal ændre på sig selv for at passe ind.

Mange børn og unge går hver dag til ufrivilligt maskebal. De lader som om, de er én, de ikke er, og de bekymrer sig hele tiden om, hvad andre tænker om dem. Det kan skabe ensomhed, fordi de ofte ikke føler, de kan vise, hvem de rigtigt er. Og det er hårdt, fordi det kræver energi, konstant at være ovenpå og i godt humør.

Tilde kender godt til det med at opføre sig forskelligt afhængigt af, hvem hun er sammen med.

Når jeg er hjemme ved min veninde, er vi mega mærkelige og laver skøre ting. I skolen hører jeg efter og er ordentlig. Derhjemme, der er jeg bare, fortæller Tilde.

Men det er ikke noget, hun tænker ret meget over. Det skifter bare.

Sylvester har det på samme måde. I skolen og til fritidsaktiviteter er han mere glad og optimistisk, og når han er derhjemme, er han mere chill, fortæller han. Det er vigtigt at udstråle overskud, da folk ellers kan synes, man er nederen at være sammen med.

Mange børn og unge skyder skylden på sig selv, hvis de ikke passer ind i fællesskabet. De oplever, det er deres egen skyld, hvis de ikke har mange venner, hvis de føler sig ensomme, eller hvis de bliver mobbet. De tænker, det er fordi, der er noget galt med dem, og at de ikke er gode nok. Det kritiske blik vendes indad, næsten aldrig udad. Oplevelsen er, at det er et individuelt ansvar at være en del af fællesskabet, og det er ens egen skyld, hvis man ikke passer ind.

Hvor mange elever har lav livstilfredshed?

Næsten en tredjedel af piger og 13 pct. af drenge i 8. klasse har lav livstilfredshed. Og den psykiske trivsel falder op gennem skolealderen, særligt blandt piger. Psykisk mistrivsel fylder også på BørneTelefonen. Ud af de over 50.000 samtaler, der blev gennemført i 2021, handlede næsten en fjerdedel om psykisk mistrivsel som fx ensomhed, angst, selvmordstanker og selvskade. 

Panelundersøgelse fra Børns Vilkår fra efteråret 2020 og foråret 2022 blandt 1.997 elever i 4. klasse, 922 elever i 5. klasse, 2.018 elever i 7. klasse og 811 elever i 8. klasse. Figuren viser et kryds mellem køn, klassetrin og spørgsmålet: Her er en skala. 10 betyder ’det bedst mulige liv for dig’, og 0 betyder ’det værst mulige liv for dig’. Hvor synes du selv, du er for tiden? I figuren fremgår andelen med lav livstilfredshed (trin 0-5). Der er i denne figur ingen signifikant forskel blandt drenge på tværs af klassetrin. For yderligere oplysninger se metodebilag.