BørneTelefonen er børnenes linje til rådgivning, trøst eller bare en voksen, der har tid til at lytte.
Når venskaberne slår gnister. Når forældrenes skilsmisse gør ondt i maven. Når børnene udsættes for så grusomme svigt, at de næsten ikke kan få det sagt.
Hver dag, året rundt sidder vores frivillige rådgivere på BørneTelefonen klar til at lytte og rådgive børn og unge i Danmark om deres problemer, store som små.
Gratis og anonym rådgivning
Det er både gratis og anonymt at ringe til BørneTelefonen. Og man kan heller ikke se på telefonregningen, at et barn har ringet til os på 116 111. Børnene bestemmer helt selv, hvad de har lyst til at tale om, vi lytter, giver gode råd og forklarer børnene om deres rettigheder.
På BørneTelefonen kan børnene også få rådgivning på sms, chat eller igennem vores Brevkasse og Børn hjælper børn-forum, hvis de føler sig mere trygge ved det.
Vores rådgivere kan også tilbyde en professionel bisidder til de børn, som ringer til BørneTelefonen og som har brug for hjælp i mødet med den offentlige forvaltning.
BørneTelefonen 116 111
BørneTelefonen tilbyder gratis og anonym rådgivning.
Døgnet rundt. Hver dag. Hele året.
BørneTelefonen – meget mere end en telefon
På BørneTelefonen kan børn også få rådgivning på sms, chat eller igennem vores Brevkasse og Børn Hjælper Børn-forum, hvis de er mere trygge ved det.
Børn Hjælper Børn
Her kan børn poste et spørgsmål eller en oplevelse og få støtte og råd fra andre. Hvis de har et spørgsmål, de gerne vil stille, eller en oplevelse de gerne vil dele, kan de indsende et brev nedenfor. Hver uge bliver de udvalgte breve postet, så andre kan give gode råd og svar.
Læs mere
Brevkassen
Her kan børn og unge skrive til BørneTelefonen, og de kan læse, hvad andre har spurgt og fået svar om. Søg efter breve i søgefeltet eller ved at vælge en eller flere kategorier.
Læs mere
Chat med BørneTelefonen
BørneChatten er en anonym rådgivning, hvor børn og unge kan chatte med en af vores frivillige rådgivere. Chat-samtalerne varer typisk mellem 1/2 time og 1 time.
Læs mere
SMS til BørneTelefonen på 116 111
Man kan også SMS’e med BørneTelefonen på 116 111. SMS-rådgivningen er åben hele døgnet alle årets dage.
Læs mere
Ring til BørneTelefonen på 116 111
Ring gratis og anonymt til BørneTelefonen på 116 111. BørneTelefonen er åben alle dage hele døgnet.
Læs mere
Se BørneTelefonens privatlivspolitik
Hvad ringer børnene om?
Børn ringer til BørneTelefonen om alle problemer, store som små. Herunder kan du se nogle af de hyppigste samtaleemner på BørneTelefonen.
Forholdet mellem barn og forældre
Forholdet mellem barn og forældre har under corona været et af de hyppigste emner på BørneTelefonen. Coronakrisen og særligt nedlukninger af landet har været med til at lægge et pres på familierne. Mange børn og unge har i år oplevet flere konflikter derhjemme, og de tilspidsede familieforhold har øget risikoen for vold og andre former for omsorgssvigt.
Kønsidentitet og seksuel orientering
På BørneTelefonen har vi flere samtaler med børn og unge om kønsidentitet og seksuel orientering. Børn og unge, der henvender sig om disse temaer, er ofte usikre i forhold til deres identitet og bekymrer sig om, at skulle fortælle omverdenen om deres kønsidentitet og/eller seksuelle orientering. Flere oplever, at deres familie og venner ikke viser forståelse eller ikke accepterer dem, som de er, og en del er i alvorlig mistrivsel.
Psykisk mistrivsel blandt børn og unge
Alt for mange børn og unge er i psykisk mistrivsel. Det er et stigende problem og en bekymrende udvikling, der kalder på handling. Hver femte elev i 9. klasse har udøvet selvskade. Mindst 16 pct. Af de 0-9-årige børn i Danmark oplever betydelige mentale helbredsproblemer, og flere unge oplever dalende livstilfredshed og ensomhed.
Mobning
Mobning kan give ar, der aldrig forsvinder. Hver dag fortæller børn på BørneTelefonen, at de bliver mobbet, både i skolen, hjemme og på digitale medier som Instagram og TikTok. Det er børnenes problem, men de voksne har ansvaret for at stoppe mobning.
Få gode råd til, hvordan du som forælder kan forebygge mobning og styrke dit barns fællesskaber her.
Skilsmisse
Det gør ondt på børn, når forældre går fra hinanden. Forandringer sker hele tiden i familien, men en skilsmisse er en af de store forandringer, som kan være rigtig svære for både børn og voksne.
Børns Vilkår giver råd og vejledning til dig og dine børn, når I er blevet skilt.
Sorg
Både børn og voksne kan opleve stor sorg ved at miste en, man holder meget af. Hos børn kan det at miste sætte mange tanker og spørgsmål i gang om døden. Tabet af en bedsteforælder er mange børn og unges første møde med døden.
Fysisk og psykisk vold i familien
Alle børn har krav på at vokse op i en familie uden vold. Børn fortæller os om alt fra en lussing til grov mishandling. Langt de fleste af dem, der henvender sig, har været udsat for vold i længere tid.
Ensomhed
Følelsen af ensomhed vil ofte være relateret til livet i skolen, men kan også opstå i forbindelse med et skift i barnets liv, fx flytning, skilsmisse eller andre livsomstændigheder. Børn og unge kan opleve følelsen af ensomhed ofte, og det kan få alvorlige konsekvenser – også langt ind i voksenlivet.
Klimaangst
Tanker om klimaet og klimaforandringer fylder mere og mere hos børn og unge. De har måske set billeder af skovbrande og oversvømmelser i medierne. Det kan føre til følelser som angst, bekymringer, tristhed, frygt og skam hos barnet eller den unge.
Kærlighed og forelskelse
Kærlighed og forelskelse er det emne, der fylder allermest i børn og unges liv.
Hvis du er lærer, kan du her få redskaber til at få en sund snak i klassen om kærlighed.
Selvmordstanker og selvskadende adfærd
Selvmordstanker opstår typisk, når et barn eller en ung føler sig ensom og alene. Selvmord og selvskadende adfærd kan, for barnet, føles som den eneste løsning ud af et problem. Selvmordstanker kan opstå, hvis barnet eller den unge mistrives – det kan både være pga. vold, psykisk sygdom eller misbrug i familien.
Skolefravær
Et højt fravær i skolen kan have alvorlige konsekvenser for børns trivsel, læring og udvikling. Årsagerne bag børn og unges skolefravær er ofte komplekse. Det kan dreje sig om problemstillinger hos barnet eller i familien, men også klassen og skolens miljø kan spille en rolle.
Hvis dit barn har skolefravær eller viser tegn på mistrivsel kan du her finde gode råd.
Hvad sker der når man ringer til BørneTelefonen?
OBS! I ovenstående video nævnes BørneTelefonens gamle åbningstider.
Pr. 1. november 2021 har BørneTelefonen åbent hele døgnet
Se mulighederne for at blive frivillig hos Børns Vilkår
Er du mest til at rådgive telefonisk? Eller skriftligt? Vil du være frivillig i Aarhus, i Valby eller hjemmefra? Vil du rådgive børn, unge eller måske forældre?
Find det rigtige frivilligtilbud, der passer til dig og dit øvrige hverdagsliv.
Historien om Børns Vilkår og BørneTelefonen
Børns Vilkår blev stiftet i 1977 af journalisten Frode Muldkjær, børnelæge Svend Heinild, socialrådgiver Tine Bryld og børnebibliotekar Jan Tøth. Dengang var det overordnede formål med organisationen at afskaffe revselsesretten – dvs. forældres ret til at slå børn – og det lykkedes i 1997. Fra begyndelsen var det visionen at lytte til, inddrage og bringe børnenes stemmer videre til politikerne.
Erfaringer fra udlandet viste i 1970’erne og 1980’erne, at der var behov for et rådgivningstilbud til børn og unge, som var alene med deres problemer. I Danmark var radioprogrammerne ”Tværs” på P4 og ”7,10” på Nordjyllands Radio desuden meget udbredte. Her gav henholdsvis Tine Bryld og Frode Muldkjær støtte, råd og vejledning til børn og unge, der ringede ind til programmerne.
I 1985 fik en besparelse på Rigshospitalet afgørende betydning for Børns Vilkår. Den socialmedicinske klinik blev nedlagt trods massive protester. Klinikken havde indtil da i årevis været hjertet i dansk forebyggelse, forskning og behandling i forhold til udsatte børn. Bestyrelsen i Børns Vilkår bad derfor klinikkens daværende leder Joav Merrick om at føre Børns Vilkår videre med de visioner, han havde om blandt andet at skabe et landsdækkende rådgivningstilbud til børn og unge.
Det blev muligt i 1987, da Sct. Lukas Stiftelsen stillede en lejlighed på Østerbro til rådighed for Børns Vilkår kvit og frit. Hermed var BørneTelefonen født.
Om revselsesretten
Efter tidligere tiders lovgivning havde ‘husbonden’ – eller med nutidens sprog: ‘manden i huset’ – ret til at ‘revse’ såvel sine medarbejdere som sin kone og sine børn.
Men selv om denne revselsesret blev ophævet for over et hundrede år siden, har det indtil d. 13. juni 1997 været antaget, at der fortsat eksisterede en vis revselsesret for forældre over for deres børn. Dette indebar, at forældrene ikke kunne straffes for visse former for mild vold over for deres børn, f. eks. en endefuld eller en lussing.
Med virkning fra d. 13. juni 1997 er revselsesretten blevet afskaffet. Dette er sket ved, at § 2, stk. 2 i lov om forældremyndighed og samvær er blevet omformuleret, således, at den nu lyder således:
Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.
Den nye regel indebærer, at enhver form for vold i forbindelse med børneopdragelse er strafbar i samme omfang, som hvis volden var begået over for andre.
Hvis dine forældre slår dig, overtræder de straffelovens regler om legemsangreb og kan straffes med bøde, hæfte eller i grovere tilfælde med fængsel. Skulle du komme i en sådan situation, kan du enten bede socialforvaltningen om hjælp eller anmelde dine forældre til politiet.
Fra familieadvokaten.dk
nyhedsbrev
Nyhedsbrevet er til dig, som gerne vil vide mere om, hvordan vi sammen kan gøre det bedre for børn og unge i Danmark.
Her får du fx gode råd til at forebygge mobning og svigt, gøre skilsmissen lettere og lære dine børn at navigere i en digital verden.
Du kan til enhver tid framelde dig
Børns Vilkår passer godt på dine personoplysninger, og vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med den gældende databeskyttelsesforordning og databeskyttelseslov.
Du kan læse mere om vores databehandling og dine rettigheder i vores privatlivspolitik
