Stop vold mod børn
Det er en vigtig opgave for alle at være opmærksom på børns mistrivsel og mulige overgreb. Hvis børn er udsat for vold, er de ikke alene med ansvaret for at fortælle om det, de bliver udsat for. De har brug for voksne, der tager initiativ og engagerer sig.
Tegn på vold
Der findes ikke entydige tegn og reaktioner på, at et barn eller en ung har været udsat for vold. Barnet kan i sin adfærd vise tegn på mistrivsel, og det er derfor vigtigt at holde øje med og handle på børn og unges tegn og reaktioner på mistrivsel.
Her er nogle af de ting, du kan være opmærksom på. Ser du et eller flere af tegnene, kan det være udtryk for, at barnet oplever vold.
- Uforklarlige og gentagne blå mærker
- Uforklarlige brandsår
- Kropsmærker efter afstraffelse – bid, rivemærker, røde plamager
- Barnet virker håndsky
- Hyppige besøg på akutmodtagelsen
Barnet er:
- usædvanligt bange eller har indelukket adfærd
- usædvanligt nedtrykt, apatisk eller trist
- uroligt, højtråbende eller har destruktiv adfærd
- angst eller har paranoide forestillinger: ”verden er farlig at færdes i”
Barnet kan også have fysiske og psykiske reaktioner som fx ondt i maven eller ondt i hovedet, kvalme og utilpashed, tristhed, tvangstanker, skyld og skamfølelser eller barnet kan pludselig begynde at tisse i sengen.
Der kan være mange forskellige reaktioner, og det er vigtigt at afdække, hvad det handler om. Du kan række ud til fx barnets lærer eller pædagog, eller du kan lave en underretning, hvis du er bekymret for et barn. Hvis du er i tvivl, er du også meget velkommen til at kontakte ForældreTelefonen.
Vold mod børn er:
Fysisk vold
Fysisk vold mod et barn er en handling eller hændelse, hvor forælderen, den primære omsorgsperson eller den fagperson eller frivillige, som barnet er sammen med, smerter eller skader barnet og krænker dets integritet fysisk og psykisk. Fysisk vold kan komme til udtryk ved handlinger som fx at slå, sparke, ruske, bide, kvæle, skolde, brænde eller forgifte barnet. Volden kan være en bevidst handling eller ske i affekt. Der kan være tale om en enkeltstående handling eller gentagne episoder. (Socialstyrelsens Videnscenter SISO, 2020)
Psykisk vold
Psykisk vold defineres som et gentaget mønster af handlinger eller hændelser, som barnet udsættes for af personer i barnets hjem, af fagpersoner eller frivillige, barnet er sammen med. Fx at barnet bliver kaldt værdiløst, mislykket, utilstrækkeligt, uelsket eller uønsket. Psykisk vold kan komme til udtryk gennem verbale og ikke-verbale handlinger, der afviser og nedgør barnet; der udnytter og opfordrer til asocial adfærd; der truer og skræmmer det; eller ved konstant og urimeligt at isolere barnet, så barnet frarøves muligheden for at få sit behov for samspil med andre opfyldt.
Det er også psykisk vold, hvis barnet overværer vold. At barnet ser, hører, mærker eller på anden måde oplever, at en forælder eller en anden primær omsorgsgiverperson udøver fysisk eller psykisk vold mod den anden forælder eller en søskende. At overvære vold kan også være, at barnet oplever optræk til fysisk eller psykisk vold eller eftervirkningerne af voldsepisoden. (Socialstyrelsen)
Både fysisk vold, psykisk vold og at overvære vold er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet og bringer dets udvikling og sundhed i fare. (Socialstyrelsen)
Psykisk vold mod børn
Fortællinger på BørneTelefonen og HØRT viser, at psykisk vold kan have mange forskellige udtryk. Mange børn og unge fortæller om forældre, der taler ekstremt grimt til dem og kommer med nedladende udtalelser. De er nedgørende over for dem og kritiserer deres person, deres udseende og deres adfærd.
Jeg skal bare gøre alt hvad hun siger. Hvis jeg ikke gør hvad hun siger tager hun fat i mig og begynder at råbe mig lige op i hoved.”
11-årig dreng til BørneTelefonen
At overvære vold mellem forældre
Det er psykisk vold mod et barn, når en forælder udsættes for vold. Vold mellem forældre kan have lige så alvorlige konsekvenser for et barns trivsel og udvikling som selv at blive direkte udsat
Er du udsat for vold?
Du kan ringe til BørneTelefonen på 116 111. Det er gratis, og du er 100% anonym. BørneTelefonen er DIN linje til rådgivning og trøst, og du kan ringe til os hele døgnet.
Har du ikke lyst til at ringe, kan du også altid skrive anonymt til os.
Rapport om psykisk vold
I en ny analyse sætter Børns Vilkår fokus på børn og unges fortællinger om psykisk vold og det at være vidne til vold mellem forældre.
Underretninger
Oplever du tegn på, at et barn udsættes for fysisk eller psykisk vold, kan du her læse om, hvordan du kan lave en underretning
Hvornår skal jeg underrette?
Er du bekymret, har en mistanke eller en klar vished om, at et barn udsættes for vold i hjemmet, så skal du underrette. Om du kun har en lille bekymring, eller om du er helt sikker, så er vores råd det samme: Du skal underrette kommunen. Du skal vide, at en underretning er en hjælp til barnet og familien, selvom det kan virke som en grænseoverskridende handling.
Hvis du er i tvivl om, om din bekymring eller mistanke er ”nok” til underretning, eller er du er tvivl om, hvordan man underretter, så kan du altid ringe til os på ForældreTelefonen på 35 55 55 57, og så snakker vi hele situationen igennem med dig.
Underretning er omsorg
Din underretning er et udtryk for omsorg og en konkret hjælp til forandring for barn og familie.
Det vigtigste for børn, der lever med vold i hjemmet, er, at de bliver set, og at de kan have tillid til, at voksne er nogen, der hjælper, og nogen, man skal stole på, selvom det måske ikke er det, de oplever derhjemme. At du underretter er at vise barnet, at barnet bliver set og hjulpet.
Tit vil et barn ikke have, at der laves en underretning på deres forældre. For barnet ønsker ikke, at forældrene kommer i problemer. Men det er et hensyn, du skal tage fra barnet – nogle gange vil en underretning få store konsekvenser for forældrene, og nogle gange vil en underretning også føre til en periode for barnet, hvor situationen forværres, men det er et nødvendigt skridt, før det kan blive bedre.
Skal jeg tale med barnet eller forældrene?
Nej. At indgå i en dialog med forældrene, som man mistænker for at udøve vold, kan have konsekvenser både for dig og for barnet, som du ikke kan forudse på forhånd. Du skal derfor ikke gå i dialog med forældrene, men underrette om situationen og lade kommunen varetage dialogen.
Du skal heller ikke søge barnet og prøve at få barnet i tale. Barnet vil ofte være ekstremt loyalt over for sine forældre, og det kan være svært for barnet at sætte ord på, hvad der foregår derhjemme. Dit ansvar som voksen er at tage ansvaret fra barnet.
Hvis det er et barn, du har en meget tæt relation til, kan det virke unaturligt ikke at indgå i en dialog med barnet. Her vil vi opfordre dig til, at du ringer til os på ForældreTelefonen på 35 55 55 57 og snakker situationen igennem, inden du taler med barnet, for det kan have store konsekvenser, hvis samtalen gribes forkert an.
Hvis barnet selv er kommet til dig og har fortalt om vold i hjemmet, så søg hjælp sammen med barnet. I kan fx i fællesskab ringe til BørneTelefonen på 116 111, og så kan vi sammen hjælpe jer videre i processen.
Nytter det noget at underrette?
Ja, det gør det. At underrette er det bedste redskab, vi har i Danmark til at hjælpe børn og unge. At underrette er ofte at give en brik i et større puslespil. Din underretning kan understøtte tidligere eller kommende underretninger på samme barn, og du bidrager dermed til et større billede. Du kommer måske ikke med den fulde viden om, hvad der sker med barnet, med du kommer med en bevidning, og kommunen kan ikke handle uden.
Hvordan underretter jeg?
De fleste kommuner angiver på deres hjemmeside, hvem du skal sende din underretning til. Ellers kan du ringe til kommunens hovednummer. Mange kommuner har også en blanket på deres hjemmeside, som du kan skrive din underretning i.
Du kan foretage en underretning på telefon, mail, brev eller ved personligt fremmøde.
Kan jeg være anonym?
Som borger kan du vælge at være anonym eller at stå frem. Du skal ikke oplyse dit navn eller mailadresse, hvis du gerne vil være anonym.
Hvad sker der, når jeg har underrettet?
Kommunen oplyser dig ikke om, hvad de gør med underretningen, og de oplyser dig heller ikke senere om, hvad der er foretaget af handlinger, eller hvad der er sket med barnet. Du ved derfor ikke, hvad der sker, når du foretager en underretning. De færreste underretninger fører dog til tvangsfjernelser. Derimod kan de fx føre til en rådgivende familiesamtale, en kontaktperson eller familieterapi.
Hvad gør jeg, hvis jeg overværer et barn blive udsat for vold?
Hvis du er vidne til en voldsepisode, skal du ringe til politiet med det samme. Politiet fraråder, at du selv griber ind, hvis du er vidne til en voldelig episode. Det kan virke naturstridigt ikke at gribe ind, men du ved ikke, hvad det har af konsekvenser for dig eller barnet, hvis du griber ind.
Er du i tvivl, så ræk ud
Til slut vil vi sige, at hvis du er i tvivl, så ræk ud efter hjælp. Hvis du ikke ved, om din bekymring er nok til en underretning, hvis du er usikker på, hvad din mistanke bygger på, hvis du er utryg ved at underrette, eller ikke ved hvordan du skal gøre, eller har du bare brug at snakke en situation igennem, så ring til os på ForældreTelefonen på 35 55 55 57.
Din kommune vil ofte også have en anonym hotline, som du kan ringe til og få rådgivning hos.
Tak, fordi du hjælper med at stoppe vold mod børn.
Børns vilkår anbefaler
For at stoppe vold mod børn og unge skal der fokus på forebyggelse, opsporing og akut beskyttelse og hjælp til voldsramte børn og unge. Børns Vilkår arbejder for at få følgende punkter på den politiske dagsorden:
En national handleplan om at stoppe vold mod børn
For at stoppe vold mod børn og vold i familier skal der ske en langsigtet prioritering og investeres massivt i forebyggelse, opsporing og tidlig hjælp.
Uddannelsesinstitutioner skal undervise i forebyggelse og indsats mod vold
For at sikre en bedre forebyggelse og opsporing skal alle fagpersoner, som er i direkte kontakt med børn, have kompetencer til at opspore vold og mistrivsel og til at handle kvalificeret ved mistanke om vold mod børn.
Når der er mistanke om vold mod børn, skal kommunerne anvende børnehusene
Det er vigtigt, at alle kommuner overholder deres forpligtelse til at anvende børnehusene i sager om vold.
Retsmedicinske undersøgelser ved mistanke om fysisk vold skal være obligatoriske
Det skal gøres obligatorisk, at børnehusene ved mistanke om vold rettidigt sikrer dokumentation med retsmedicinske undersøgelser.
Børn skal inddrages i deres egen sag og sikres, at de bliver tilbudt en bisidder
Alle børn og unge er eksperter i eget liv og har ret til en uvildig bisidder, der kan sikre, at barnets perspektiv og stemme bliver hørt.
Ret til terapi ved traumer
Alle børn, der har oplevet fysisk eller psykisk vold i hjemmet, skal have mulighed for at få hjælp til at bearbejde eventuelle traumer via individuel-, gruppe- eller familieterapi.
Alle voldsudøvere skal tilbydes behandling, så volden stoppes
Kommunerne skal have pligt til at tilbyde voldsudøvere hjælp til at stoppe volden, når der er børn i familien.
Er du selv voldelig?
Er du i tvivl om, hvorvidt du udøver vold mod dit barn, så ring til os på ForældreTelefonen. Her kan vi rådgive dig og snakke dine handlemuligheder igennem. Det er gratis og anonymt.
