Kender du din underretningspligt?

Den kan være afgørende for, at et barn får hjælp i tide

Alt for få danskere har underrettet, selvom de havde kendskab til, at et barn var udsat for fysisk eller psykisk vold. Nogle af de børn ender med selv at kalde efter hjælp, når bægeret ikke kan klare en dråbe mere.

En underretning kunne i mange tilfælde have hjulpet børnene langt tidligere. En 16-årig pige, som voksede op i skyggen af vold og alkoholmisbrug, er én af dem. Bisidder i Børns Vilkår, Jens Christian Lund fra Børns Vilkår fortæller hendes historie herunder.

Under halvdelen af de voksne, der har kendt til vold mod et barn, har underrettet kommunen

Kilde: Svigt af børn i Danmark, 2022

Hvad sker der, når jeg underretter?

Mange er urolige for, hvad de sætter i gang, når de underretter. Og mange kan være bekymrede for, at barnet bliver fjernet fra forældrene, fordi kommunen bliver involveret. Sådan går det meget sjældent og kun i de allermest alvorlige sager.

Men en underretning kan f.eks. føre til en rådgivende familiesamtale, støtte i hjemmet, en kontaktperson eller familieterapi. Husk altid på, at en underretning er et udtryk for omsorg for et barn og en hjælp til forandring.

Vi har alle pligt til at underrette

I Danmark har vi et fælles ansvar for vores børn og unge. Og derfor har vi alle – ifølge loven – underretningspligt. Det betyder, at alle, der får kendskab til, at et barn er udsat for svigt fra deres nærmeste, har pligt til at fortælle det til kommunen. Men det er der stadigvæk alt for mange, der ikke gør.

Berøringsangst, frygt for konflikter og bekymringer for, om hjælpen nu også bliver den rigtige, er blandt årsagerne, fortæller Jens Christian Lund.

”En underretning er jo forudsætningen for, at kommunen kender til barnets problem. Derfor er det problematisk, når folk undlader at underrette,” siger han.

”Nogle gange ligger der også flere underretninger på et barn, men hvor der mangler den sidste brik til at give et samlet billede, der kan afdække de udfordringer og problemer en familie kan stå i. Det hjælper ikke bare på, at hjælpen bliver rettidig, men også, at det bliver den rigtige hjælp”.

Hvordan underretter jeg?

Hvis du ikke har lavet en underretning før, er du måske i tvivl om, hvordan du gør, hvad der sker eller hvornår du har pligt til kontakte kommunen. Bliv guidet igennem de typiske spørgsmål her.

Hvornår skal jeg underrette?

Du har pligt til at underrette kommunen, hvis du får kendskab til, at et barn er udsat for vanrøgt eller nedværdigende behandling (se eksempler herunder). Du skal også underrette, hvis et barn lever under forhold, der kan bringe dets sundhed eller udvikling i fare.

Det kan fx være, at du får kendskab til, at et barn:

Bliver rusket, nevet, slået, sparket eller spyttet på
Bliver kaldt ydmygende og nedværdigende ord
Bliver lukket inde
Bliver misbrugt seksuelt
Ikke får nok at spise
Får vedvarende og voldsom skældud
Bliver overvåget

Er du bekymret, har en mistanke eller en klar vished om, at et barn udsættes for dette, skal du underrette. Om du kun har en lille bekymring, eller om du er helt sikker, så er vores råd det samme: Du skal underrette kommunen. Du skal vide, at en underretning er en hjælp til barnet og familien, selvom det kan virke som en grænseoverskridende handling.

Hvis du er i tvivl om, om din bekymring eller mistanke er ”nok” til underretning, eller er du er tvivl om, hvordan man underretter, så kan du altid ringe til os på ForældreTelefonen på 35 55 55 57, og så snakker vi hele situationen igennem med dig.

Hvordan underretter jeg?

De fleste kommuner skriver på deres hjemmeside, hvem du skal sende din underretning til. Ellers kan du ringe til kommunens hovednummer. Mange kommuner har også en blanket på deres hjemmeside, som du kan skrive din underretning i.

Du kan underrette kommunen på den måde, som passer dig bedst. Du kan bl.a.

gøre det digitalt via kommunens hjemmeside eller borger.dk
skrive et brev eller en e-mail og sende den sikkert
ringe
møde op

Underretning er omsorg

Din underretning er et udtryk for omsorg og en konkret hjælp til forandring for barn og familie.

Det vigtigste for børn, der lever med svigt, er, at de bliver set, og at de kan have tillid til, at voksne er nogen, der hjælper, og nogen, man skal stole på, selvom det måske ikke er det, de oplever derhjemme. At du underretter er at vise barnet, at barnet bliver set og hjulpet.

Tit vil et barn ikke have, at der laves en underretning på deres forældre. For barnet ønsker ikke, at forældrene kommer i problemer. Men det er et hensyn, du skal tage fra barnet – nogle gange vil en underretning få store konsekvenser for forældrene, og nogle gange vil en underretning også føre til en periode for barnet, hvor situationen forværres, men det er et nødvendigt skridt, før det kan blive bedre.

Skal jeg tale med barnet eller forældrene?

Nej. At indgå i en dialog med forældrene, som man fx mistænker for at udøve vold, kan have konsekvenser både for dig og for barnet, som du ikke kan forudse på forhånd. Du skal derfor ikke gå i dialog med forældrene, men underrette om situationen og lade kommunen varetage dialogen.

Du skal heller ikke søge barnet og prøve at få barnet i tale. Barnet vil ofte være ekstremt loyalt over for sine forældre, og det kan være svært for barnet at sætte ord på, hvad der foregår derhjemme. Dit ansvar som voksen er at tage ansvaret fra barnet.

Hvis det er et barn, du har en meget tæt relation til, kan det virke unaturligt ikke at indgå i en dialog med barnet. Her vil vi opfordre dig til, at du ringer til os på ForældreTelefonen på 35 55 55 57 og snakker situationen igennem, inden du taler med barnet, for det kan have store konsekvenser, hvis samtalen gribes forkert an.

Hvis barnet selv er kommet til dig og har fortalt om svigt i hjemmet, så søg hjælp sammen med barnet. I kan fx i fællesskab ringe til BørneTelefonen på 116 111, og så kan vi sammen hjælpe jer videre i processen.

Nytter det noget at underrette?

Ja, det gør det. At underrette er det bedste redskab, vi har i Danmark til at hjælpe børn og unge. At underrette er ofte at give en brik i et større puslespil. Din underretning kan understøtte tidligere eller kommende underretninger på samme barn, og du bidrager dermed til et større billede. Du kommer måske ikke med den fulde viden om, hvad der sker med barnet, med du kommer med en bevidning, og kommunen kan ikke handle uden.

Kan jeg være anonym?

Som borger kan du vælge at være anonym eller at stå frem. Du skal ikke oplyse dit navn eller mailadresse, hvis du gerne vil være anonym. Vær opmærksom på, at forældrene har ret til at læse underretningen, så hvis du vælger at være anonym, skal du skrive på en måde, så du ikke kan blive genkendt.

Hvad sker der, når jeg har underrettet?

Kommunen oplyser dig ikke om, hvad de gør med underretningen, og de oplyser dig heller ikke senere om, hvad der er foretaget af handlinger, eller hvad der er sket med barnet. Du ved derfor ikke, hvad der sker, når du foretager en underretning. De færreste underretninger fører dog til tvangsfjernelser. Derimod kan de fx føre til en rådgivende familiesamtale, en kontaktperson eller familieterapi.

Hvad gør jeg, hvis jeg overværer et barn blive udsat for vold?

Hvis du er vidne til en voldsepisode, skal du ringe til politiet med det samme. Politiet fraråder, at du selv griber ind, hvis du er vidne til en voldelig episode. Det kan virke naturstridigt ikke at gribe ind, men du ved ikke, hvad det har af konsekvenser for dig eller barnet, hvis du griber ind.

Er du i tvivl, så ræk ud

Til slut vil vi sige, at hvis du er i tvivl, så ræk ud efter hjælp. Hvis du ikke ved, om din bekymring er nok til en underretning, hvis du er usikker på, hvad din mistanke bygger på, hvis du er utryg ved at underrette, eller ikke ved hvordan du skal gøre, eller har du bare brug at snakke en situation igennem, så ring til os på ForældreTelefonen på 35 55 55 57.

Din kommune vil ofte også have en anonym hotline, som du kan ringe til og få rådgivning hos.

Tak, fordi du hjælper med at stoppe svigt af børn.

Kan du spotte omsorgssvigt?

Bliv klogere på hvilke tegn du skal være opmærksom på hos et omsorgssvigtet barn.

Læs mere

Hvad er fysisk vold?

Fysisk vold er, når et barn bliver smertet eller skadet af forældrene eller andre nære omsorgspersoner.
Det kan ske én eller flere gange. Fysisk vold kan både være intenderet – altså ske ”med vilje” – eller ske i affekt.

Et barn er bl.a. udsat for fysisk vold, hvis det bliver:

Slået
Sparket
Rusket i
Skubbet
Bidt
Skoldet eller brændt
Kvalt
Forgiftet

Hvad er psykisk vold?

Psykisk vold er, når forældre eller andre nære omsorgspersoner gentagne gange:

Fortæller barnet, at det er værdiløst, mislykket, utilstrækkeligt, uelsket eller uønsket
Skælder voldsomt ud
Nedgør og ydmyger – f.eks. ved at kalde barnet skældsord som fed, dum, grim og luder
Truer med vold, afstraffelse og udsmidning hjemmefra.
Isolerer barnet fra andre
Overvåger barnet

For af Jens Christian Lund — **Jens Christian Lund**
– bisidder hos Børns Vilkår

Underretninger kan gøre en forskel

Jens Christian Lund er en af de bisiddere hos Børns Vilkår, der hjælper børn med deres sager i kommunen. Han har gennem årene støttet børn, der i alt for mange år har båret deres problemer selv. Børn, der senere i livet må leve med de omkostninger, det har haft.

Ét af de børn, han husker særligt tydeligt, er en 16-årig pige, der var vokset op med vold og alkoholmisbrug i familien.

”Det havde stået på i mange år, og hun havde stået rigtig meget alene. De voksne, der var omkring hende, var efter min vurdering godt klar over, hvad der skete i familien, men havde ikke underrettet. Måske fordi, det var sådan en familie, der så ud til godt at kunne klare sig,” fortæller han.

Pigen når næsten at gå fra barn til voksen, før hun får hjælp. Og det er hende selv, der må fatte sig modet til at kontakte kommunen.

”Hun følte sig rigtig meget alene og var rigtig meget i tvivl om, hvor alvorligt det hun stod i var,” siger Jens Christian Lund. Han forklarer, at når der ikke er nogen voksne, der giver tegn til, at det, man står i, er forkert, så kan det også være svært som barn at forstå det.

”Hvis de voksne ikke reagerer, men blot er vidner til, at det sker, så er det jo også en accept af, at det, der sker, er i orden. En underretning er også en måde at sige på, at det her, det er ikke okay.”

Rettidig hjælp er afgørende

Det er ikke en enestående situation, når børn oplever at stå alene med deres problemer. BørneTelefonen bliver hyppigt kontaktet af børn, der står i tilspidsede situationer, der kræver handling fra de voksne omkring dem. Her kan rådgiverne tilbyde børnene, at de laver en underretning.

”Det er jo et tegn på, at alle andre har svigtet, når barnet vælger at kontakte BørneTelefonen eller selv at gå til kommunen,” fortæller Jens Christian Lund.

”Og når børnene når dertil, at de selv rækker ud, kan problemerne have vokset sig større og mere komplekse, end de måske var til at begynde med. Og så bliver de også sværere at løse. Det har altså store konsekvenser for de børn, der ikke bliver underrettet om,” siger han.

For den 16-årige pige havde problemerne også haft mange år at vokse i. For hende endte sagen med en anbringelse, og hun brød alt kontakt med sine forældre.

”Når man anbringer et barn, så er det den allermest indgribende foranstaltning. Var kommunen blevet involveret tidligere, så kan det være, at misbrugs- og familiebehandling kunne have hjulpet familien, eller at pigen ikke havde samme behov for at bryde kontakten til forældrene.”