

Vær med til at stoppe vold mod børn
Børn må aldrig være udsatte for vold. Hverken den slags, der giver blå mærker, eller den, der giver ar på psyke og sjæl.
Vær med til at stoppe den vold, der rammer hvert sjette barn i Danmark.
Stop op. Stop vold.
Hvert 6. barn har været udsat for vold
Vold mod børn er ulovligt. Alligevel fortæller hvert 6. barn i 8. klasse, at det har været udsat for fysisk eller psykisk vold af deres forældre inden for det seneste år.

16 pct. har været udsat for fysisk vold
Det svarer til mere end tre børn i en 8. klasse med 21 elever. De mest udbredte former for fysisk vold er at blive skubbet, rusket eller nevet. Det har 10 pct. oplevet. 7 pct. har også har været udsat for grovere handlinger som slag og spark.
17 pct. har været udsat for psykisk vold
Den mest udbredte form for psykisk vold er at blive kaldt noget nedværdigende igen og igen. Men mange børn oplever også tavshed, trusler og ord og handlinger, der viser barnet, at den voksne ikke synes, barnet er noget værd.

Hvert barn er ét for meget
En række kendte danskere har lakeret deres ene negl. En lille handling, der markerer noget alt for stort.
Hver eneste dag er der nemlig et barn, der ringer til BørneTelefonen om vold.
Det taler sit eget tydelige og tragiske sprog.
Du kan være med: Lakér din ene negl, og vær med til at skabe opmærksomhed om, at alt for mange børn stadigvæk er udsat for vold.
Råb om hjælp på BørneTelefonen

støt her
Stop op, og vær med til at stoppe den vold, der rammer hvert sjette barn i Danmark.
Sådan stopper vi vold mod børn
Alle børn har ret til en barndom uden vold. Derfor kæmper vi hver eneste dag deres sag.
Hver dag, døgnet rundt lytter vi til børnenes og de unges stemmer på BørneTelefonen og HØRT.
Vores bisiddere hjælper børn og unge i samtalerne med myndighederne.
Vi løfter børnenes stemmer videre til Christiansborg og sætter deres råb om hjælp på den politiske dagsorden.
Er du udsat for vold?
Du kan ringe til BørneTelefonen på 116 111. Det er gratis, og du er 100 % anonym. BørneTelefonen er DIN linje til rådgivning og trøst, og du kan ringe til os hele døgnet.
Er du vidne til vold?
Du kan også være med til at stoppe vold mod børn ved at underrette, hvis du bliver opmærksom på, at et barn bliver udsat for vold.
Udsætter du andre for vold?
Er du i tvivl om, hvorvidt du udøver vold mod dit barn, så ring til os på ForældreTelefonen. Her kan vi rådgive dig og snakke dine handlemuligheder igennem. Det er gratis og anonymt.