Skolefravær løses i fællesskab

Vi ser og arbejder med fravær som symptom på mistrivsel, der ofte har rod i flere forskellige årsager.

Skolefravær og mistrivsel går ofte hånd i hånd. Når et barn ikke kommer i skole, er der typisk flere årsager til det, og man kan derfor ikke forklare fraværet ved kun at fokusere på en enkelt årsag. Det understreger vigtigheden af, at fagpersoner arbejder helhedsorienteret, når der opstår bekymring for eleveres fravær , og der skal findes løsninger.

Vi undersøger fraværet fra barnets perspektiv og ser fravær som børns løsning på noget, der er svært.

Når et barn ikke kommer i skole, er der altid noget, der ligger bag. Ofte er barnets fravær en løsning for barnet, og det er vigtigt, at de voksne omkring barnet er nysgerrige på, hvad det handler om. Vi arbejder bevidst med at udfordre vores forforståelse i sager om skolefravær.

Vi har blik for både det enkelte barn og de fællesskaber, barnet er en del af i og udenfor skolen.

Børn bliver påvirket af alle de fællesskaber, de indgår i, og hvis et barn ikke trives, er det altid vigtigt at undersøge, hvordan dynamikkerne i barnets klasse påvirker barnets trivsel. Derudover er det vigtigt at være nysgerrig på barnets fritidsliv.

​Vi ser på det samlede fravær på tværs af lovligt og ulovligt fravær, når vi vurderer bekymringen for et barns fravær.

Det samlede fravær giver det bedste billede af et barns trivsel og skolefravær. Et lovligt fravær, herunder barnets sygefravær, kan være en indikator på en begyndende fraværsproblematik. Hvis barnet fx er hjemme pga. ondt i maven eller hovedpine, kan det være en reaktion på mistrivsel eller det kan være sygdom. Hvis der kun reageres på det ulovlige fravær, kan det betyde, at der reageres for sent.

Vi har en systematik omkring arbejdet med skolefravær, og en tydelig proces, så alle ved hvem, der gør hvad.

Forældre fortæller, at det ikke er tydeligt for dem, hvem der har ansvaret for at gøre hvad, når der er bekymring for deres barn. Det er vigtigt, at der er en beskrevet og tydelig proces, hvor medarbejdere kender deres forpligtelse til at reagere og arbejde pædagogisk og samtidig ved, hvordan de og familien får hjælp fra PPR og det tværfaglige system, når de vurderer, at det, de kan gøre pædagogisk, ikke er nok for det pågældende barn og klasse.

Vi giver skolerne sparring, når der er bekymring for et barns udvikling af fraværsproblematikker​.

Lærere og pædagoger fortæller, at det kan være svært at få sparring fra PPR og resten af det tværfaglige system. For at tage problemer i opløbet er det vigtigt, at der er tydelig og nem adgang til sparring, at medarbejdere har rammevilkår, der gør det muligt at søge sparring, og at der er en tydelig forventning til skolerne, om at de skal søge sparring.

Vi har processer, der sikrer hurtig handling i sager med skolefravær, og som sikrer, at indsatserne er tilpasset det enkelte barns behov.

Børn og familier oplever, at der kan gå lang tid, før der handles, og at indsatser ikke altid er fleksible i forhold til det enkelte barns behov. Vi arbejder for, at procedurer og systematikker ikke står i vejen for handling i hverdagen og at tiltag og indsatser tilpasses barnet, fremfor at barnet skal tilpasses indsatsen.

Vi er systematisk opmærksomme på risiko for udvikling af skolefravær ved overgange og skift i børns liv.

Børn og unge fortæller, at overgange er svære, og overgange kan være medvirkende til, at et fravær udvikler sig. Derfor er vi proaktive ved overgange og sikrer pædagogik, der styrker børnenes fællesskab og tryghed, men vi er også ekstra opmærksomme på de enkelte børns trivsel i forbindelse med overgange. Det gælder fra et trin til et andet, ved lærerskift, klasser med mange vikarer etc.

Vi er systematisk opmærksomme på skoletrivsel og udvikling af skolefravær hos alle de børn og unge, kommunen er i kontakt med.

Børn i familier med forebyggende foranstaltninger er i højere risiko end andre i forhold til udvikling af skolefravær. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan disse børn trives i skolen og proaktivt arbejde på god skoletrivsel. Det er tydeligt, hvem der er ansvarlig for at bygge bro mellem den forebyggende foranstaltning og barnets lærer.

Det er altid tydeligt, hvem der er tovholder i en sag med skolefravær, så der sikres et bindeled mellem skole, hjem og øvrige aktører.​

Forældre fortæller, at de savner koordinering og ofte selv må påtage sig rollen som tovholder i sager om bekymrende skolefravær, hvor flere aktører er involveret. Det er vigtigt, at tovholderansvaret hele tiden er delegeret, hvad enten man i kommunen har oprettet et særligt fraværsteam eller har delegeret tovholderopgaven til en afdeling, fx PPR eller nøglepersoner på skolerne.

Tovholderen/fraværsteamet arbejder ud fra beskrevne metoder og tilgange, der bygger på viden om skolefravær og får sparring på arbejdet fra relevante ressorcepersoner.​

For at sikre bæredygtighed, overførbarhed og læring i kommunens indsatser er det vigtigt at beskrive de metoder og tilgange, tovholderen arbejder ud fra. Dette giver også mulighed for at reflektere over, hvilken viden de beskrevne metoder bygger på.

Tovholderen/fraværsteamets hovedfokus er barnets trivsel og at løse det, der er svært for barnet.

Familier fortæller, at de oplever et ensidigt fokus på barnets (fysiske) fremmøde i skolen fremfor fokus på barnets trivsel og løsning af de udfordringer, der gør det svært for barnet at komme i skole, eksempelvis et utrygt klassefællesskab. Hvis indsatsen skal være en succes for barnet, er det vigtigt, at tovholderen holder fokus på barnets trivsel og barnets eget perspektiv på udfordringerne.

Tovholderen/fraværsteamet har et klart mandat til at løse opgaven.

I en sag om skolefravær kan der være flere forskellige indsatser, der har forskelligt lovgrundlag, og det stiller krav til en tovholder, der skal koordinere og skabe sammenhæng. Derfor er det vigtigt, at der er arbejdet med tovholderens mandat til at løse opgaven. Dette mandat skal gå på tværs af skole og familieafdelinger m.m. Dette kan både være i form af formelle aftaler og deltagelse i relevante organer, men handler også om kulturen i kommunen. Dette kræver ledelsesmæssigt fokus og tværgående ledelsessamarbejde.

Vi ser barnets viden som værdifuld, og det danner omdrejningspunktet for at forstå de udfordringer, barnet oplever og for at udvikle relevante løsninger.

Børn kender egen hverdag bedst, og det er essentielt at inddrage dem, når der skal laves indsatser, der handler om dem. Vi sørger for, at vi ikke taler om barnet, men med barnet.

​Vi sikrer, at børn ved, hvad der skal foregå, de oplever at blive hørt, og der følges op med barnet.

For at sikre, at børn føler sig trygge, når de inddrages, er det vigtigt, at der er en tydelig ramme omkring inddragelsen, så de ved, hvad der skal ske, at selve samtalen gennemføres på en tryg måde, og at der følges op på barnet efter samtalen. Vi viser børnene, at de bliver hørt ved, at de kan genkende det, de har sagt, når der laves indsatser.

Børneinddragelse er en central del af kommunens procedurer i forbindelse med forebyggelse og håndtering af skolefravær.

​​Vi har procedurer for, hvordan barnets stemme sikres. Hvis det er svært for kommunens medarbejdere at gennemføre en samtale med et barn, lægger vi vægt på, at barnets stemme bliver hørt gennem fx forældre eller skole.

Der er viden om og kompetencer til at praktisere børneinddragelse i kommunen.

For at praktisere god børneinddragelse kræver det viden, det kræver en struktur, der gør det muligt, og det kræver et fælles børnesyn, der ser børns viden som værdifuld.

Vores tilgang til samarbejdet med forældre i sager om skolefravær er professionel og fagligt funderet​.

Når et barn ikke trives, vil forældre ofte også være påvirkede og berørte af situationen. For at sikre, at forældrene mødes bedst muligt, er det vigtigt at have en rummelig tilgang i mødet med dem. Forældre har ofte stået i situationen længe, og de må godt være vrede og kede af det – vores opgave er at håndtere det professionelt. Vi har fokus på at forebygge og håndtere konflikter i samarbejdet.

Vi har faste procedurer, der sikrer tidlig hjælp og rådgivning til forældre med børn med begyndende skolefravær.​

Forældre til børn med skolefravær fortæller, at de savner rådgivning og tidlig hjælp, når de bliver bekymrede for deres barns udvikling af skolefravær. I vores kommune er det tydeligt for forældre, hvor de skal henvende sig for hjælp og rådgivning, og vi yder kompetent vejledning om skolefravær.

Vores møder med børn og forældre er baseret på respekt, og det er tydeligt, hvad der skal foregå på mødet, og hvordan der følges op.

En tydelig ramme for møder​ og klare aftaler for opfølgning er vigtigt for at gøre forældrene og børn trygge i mødet med kommunen. Dette gælder også den løbende kommunikation med familien. Vi forbereder børn og familier, så vi mindsker følelsen af ubehag og utryghed.

Vi inddrager forældre og anser deres viden som værdifuld viden.

Forældrene fortæller, at de ikke altid oplever, at der bliver lyttet til den viden, de har om deres børn. Derudover savner forældre at blive hørt i forhold til de indsatser og løsninger, der iværksættes. Vi ved, at forældrenes viden om deres børn og deres trivsel er vigtig viden, når udvikling af skolefravær skal forebygges og håndteres.

Vi evaluerer og følger op på den tværfaglige håndtering af fraværsindsatser.

Både familier og professionelle fortæller, at der kan være flere faldgruber i den tværfaglige håndtering af en fraværsindsats.Derfor følger vi op på både udfordringer og potentialer i samarbejde og håndtering på tværs.

​Vi har fokus på data og følger systematisk op på mønstre i kommunens data om børn og unges trivsel med henblik på proaktive tiltag.

Med et fokus på data vil der være fokus på, at skolerne får registreret fravær korrekt. Der vil desuden være et fokus på at kigge bredt på data og lede efter mønstre. Det kan fx være fraværsdata og mønstre i forbindelse med overgang fra indskoling til mellemtrin eller fra mellemtrin til udskoling. Men det kan også være indstillinger til specialundervisning, børn der skifter til privatskoler, trivselsmålinger og underretninger. På den måde kan man sætte proaktivt ind, der hvor man ser et mønster af mistrivsel og fravær.

 ​Vi har overblik over forebyggende og håndterende indsatser i kommunen, og det vurderes løbende, hvor der er behov for opmærksomhed, udvikling, og kvalitetssikring.

Et overblik skal kunne danne grundlag for beslutninger om det bedste næste skridt i udviklingen og kvalitetssikringen af fraværsindsatserne. Dette er vigtigt for at kommunen får indblik i, hvor der er behov for at sætte ind forebyggende og/eller håndterende. Overblikket skal anvendes til at forbedre den samlede indsats.

Vi vejleder skoler i at registrere alt fravær korrekt, både sygdom, ”lovligt” og ”ulovligt” fravær og kigger på det samlede fravær, i vurderingen af om fravær er bekymrende.

Vi har et system for at opfange mønstre i fravær (bestemte elever, klasser eller årgange, tidspunkter, fag etc.) og sørger for, at skolerne ved, hvordan data analyseres og giver information videre til de medarbejdere, der skal handle i sagen.