Navigation
Organisér arbejdet med skolefravær
En helhedsorienteret fraværsindsats har som udgangspunkt, at skolefravær udvikler sig over tid i et samspil mellem elev og den kontekst eleven er i. Derfor er det vigtigt at følge med i fraværsdata, og løbende identificere tegn på, at elever ikke trives, og mønstre i elevernes fravær. Samtidig er det afgørende, at skolen har rutiner og procedurer på plads, så der er en systematik i, hvordan man handler – både i et forebyggende perspektiv, og når man bliver bekymret for en elev. Dette indebærer:
- At være opmærksom på fraværsdata og følge udviklingen for både enkelte elever og for klasser og afdelinger.
- At have en tydelig organisering af arbejdet med skolefravær, så alle ved hvem, der gør hvad, hvornår.
- At sikre at alle indsatser både understøtter fællesskabet og tager udgangspunkt i elevens perspektiv.
Herunder kan I finde inspiration til arbejdet.
Fokusområde 1: Opmærksomhed på fraværsdata
Fraværsdata kan bruges til at undersøge, om der er behov for at ændre eller justere i skolens rammer, i undervisningen, eller sætte tiltag i gang for at styrke fællesskabet. Mønstre i fraværsdata er interessante, fordi fravær kan være en indikator på, at alt ikke er, som det skal være i elevernes relation til skolen.
For at kunne opdage fraværsmønstre er det vigtigt, at skolens ledelse sørger for at igangsætte og følge op på:
- Konsekvent fraværsregistrering – fx registrering hver dag/to gange per dag/efter hver lektion.
- Systematisk opmærksomhed på mønstre i fravær hos elever, klasser og afdelinger.
- At det er tydeligt, hvem der analyserer data, samt hvor ofte fraværsdata gennemgås, og hvad lærerens rolle er i denne proces.
Vi anbefaler derfor, at skolens system kan registrere alle typer af fravær, også når elever fx kommer for sent eller går tidligt, og at skolens medarbejdere ved, hvordan de registrerer, så det bliver gjort ens. Hold særligt øje med mønstre i fravær ved overgange i skolens hverdag, som fx i forbindelse med ferier, overgange fra en afdeling til en anden, og når en klasse får en ny lærer.
Systematisk opmærksomhed på data
Læs mere her og få inspiration til hvad man kan fokusere på, når man vil have en systematisk opmærksomhed på fraværsdata.
Fokusområde 2: Hvem gør hvad hvornår?
Tydelig organisering af arbejdet med skolefravær sikrer, at både skolens fagpersoner, elever og hjemmet ved, hvad der skal ske, og hvem der tager ansvaret. Desuden vil rutiner sikre fremdrift og dermed minimere ventetid for elever i fraværsproblematikker.
Overvej følgende spørgsmål:
- Hvilke teams eller funktioner har hvilke roller i forhold til arbejdet med skolefravær på jeres skole?
- Hvilke faste arbejdsgange og kommunikation sikrer kvalitet og kontinuitet i arbejdet?
- Er arbejdet med at håndtere elevernes fravær sat i system?
- Hvornår og hvordan kontaktes elevens forældre omkring fraværet?
- Hvornår tilbydes en trivselssamtale på baggrund af fraværet?
- Hvornår udarbejdes en handleplan på baggrund af fraværet? Og hvem er med til det?
- Hvad er ledelsens rolle, når skolen bliver bekymret for en elev?
- Hvad er ledelsens rolle, når en elev har bekymrende fravær?
- Hvilke forventninger er der til personalet?
- Hvordan følges der op på, om organiseringen fungerer?
- Hvordan arbejdes der forebyggende ind i fællesskaberne?
Organisering og rutiner
Her kan du se et eksempel på hvordan organisering og rutiner for arbejdet med skolefravær kan se ud på en skole.
Fokusområde 3: fællesskab og elevens perspektiv
Ud fra et helhedsorienteret perspektiv på skolefravær er det vigtigt, at de indsatser, der igangsættes, både tager udgangspunkt i elevens perspektiv, og at skolens fagfolk hele tiden er opmærksomme på, hvordan dynamikkerne i klassens fællesskab påvirker elevens trivsel.
Det er ledelsens opgave at sørge for, at der er tid og ressourcer nok til, at det kan gennemføres.
Indsatser med udgangspunkt i fællesskabet
Overvej hvordan I sikrer, at skolens fagpersoner har kompetencer, tid og muligheder til altid at indtænke fællesskabet som en del af løsningen på elevers fraværsproblematikker. I kan fx overveje:
- Hvordan undersøger I trivslen i fællesskabet – så I kan arbejde med at styrke det?
- Hvordan bruger I fællesskabets ressourcer til at støtte op om den fraværende elev?
- Hvordan informerer I de andre elever om elevens fravær, og hvordan sikrer I, at den fraværende elev har indflydelse på det?
- Hvordan involverer I de andre elever i at invitere den fraværende elev tilbage i fællesskabet?
- Hvordan understøtter I klasse-/årgangsteams, hvis der er meget uro og skældud i klassen?
Indsatser med udgangspunkt i elevens perspektiv
Overvej hvordan I sikrer, at skolens personale har kompetencer, tid og muligheder til at arbejde med skolefravær med udgangspunkt i elevernes perspektiv, både i afdækning, under og efter indsatser. I kan fx overveje:
- Hvilke rutiner og metoder på skolen understøtter inddragelse af eleven?
- Hvordan sikrer I, at de indsatser I iværksætter tager udgangspunkt i en systematisk afdækning, der også inddrager elevens perspektiv?
- Hvordan og hvornår følger I op på om indsatser virker efter hensigten?
- Hvordan sikrer I, at indsatser justeres ved behov?
- Hvordan sikrer I fleksibilitet i indsatser, så der er plads til elevens ideer og ønsker?
- Hvordan kvalificerer I læringsmiljøet og undervisningen på måder, der imødekommer elevens ressourcer eller ønsker?
- Hvordan inddrager skolen elevens eget perspektiv på lærer-elev-relationen i tilfælde af skolefravær?
- Hvornår iværksættes et samarbejde med ressourcepersoner, som fx PPR?
- Hvordan støtter skolens indsatser op om andre tværfaglige indsatser?
Skab fælles retning og forståelse
Skab fælles retning og forståelse
Seks små forløb til personalegruppen, der hver især tager ca. én time at gennemføre. Hvert forløb består af en kort tekst med tilhørende refleksionsspørgsmål. Flere af dem indeholder også en kort film. Forløbene egner sig til det fælles arbejde i teams eller i afdelinger.
Værktøjer til lærere og pædagoger
Værktøjer til lærere og pædagoger
Konkrete værktøjer der understøtter arbejdet indenfor følgende fem områder:
- Den forebyggende dialog om skolefravær med alle forældre
- Det systematiske arbejde med klassefællesskabet
- Elevinddragelse
- Kommunikation med hjemmet om bekymring
- Planlægning af indsatser