
Vi løfter i flok

Omsorgsgrebet – tryg tilknytning
I 2025 skal 10 dagtilbud i Furesø Kommune afprøve refleksionsmetoden ’Små børns stemmer’. Formålet med refleksionsmetoden er at igangsætte refleksioner, der skærper det pædagogiske personales opmærksomhed på betydningen af trygge relationer i dagtilbuddet. Formålet er også at give idéer til, hvordan man gennem interaktioner kan etablere tryghedsskabende samspil og lydhørhed for barnets stemme i relationen mellem barn og pædagogisk personale, og mellem barn og børnefællesskabet.
Refleksionsmetoden er et refleksionsforløb, som løber over ca. 6 måneder pr. dagtilbud. Forløbet indebærer, at alle stuer i alle de deltagende dagtilbud har 3 refleksioner med afsæt i Omsorgsgrebet, som faciliteres af en konsulent fra Børns Vilkår. Samtidig indebærer modellen et indledende opstartsmøde med lederen af det enkelte dagtilbud.
Forløbet evalueres. Den viden, som opnås gennem evalueringen, skal blandt andet bruges til at vurdere, hvordan de øvrige dagtilbud i Furesø skal anvende refleksionsmetoden.
Der er desuden nedsat en arbejdsgruppe, som i 2025 skal arbejde med, hvordan Omsorgsgrebet kan formidles til forældre, ligesom der skal arbejdes specifikt med, hvordan ledere i dagtilbud bedst muligt understøtter ledelsen af Omsorgsgrebet.
SKOLEFRAVÆR løses i fællesskab
Der er altid en bagvedliggende årsag til, at et barn ikke møder i skole. Uanset årsagen har skolefravær betydelige konsekvenser – både for barnet og familien nu og her, men også for barnets trivsel og udvikling på længere sigt.
Skolefravær er ofte resultatet af komplekse og sammensatte faktorer, hvilket gør det nødvendigt med en fælles indsats fra eksempelvis PPR, skolelederen, lærerne, forældrene og selvfølgelig barnet selv.
Skolefravær er et prioriteret indsatsområde for alle tre kommuner. Vi samarbejder tæt på alle niveauer for at udvikle løsninger, der forebygger og håndterer skolefravær.
Få gratis viden og værktøjer om skolefravær til kommuner, skoler og familier herunder.
Om partnerskabet
Vi Løfter i flok er et partnerskab mellem Ballerup, Fredensborg og Furesø Kommune i samarbejde med Børns Vilkår. Vi vil styrke det gode børne- og ungeliv – For ALLE børn og unge har ret til tryghed og trivsel, og ingen kan skabe forandring alene.
Links
Onboardingforløb
Til ledere i dagtilbud
Til pædagogiske medarbejdere
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til projektet, er du velkommen til at kontakte Lotte Stenlev.