
Vi løfter i flok

Omsorgsgrebet – tryg tilknytning
Omsorg er ikke bare en følelse – det er en pædagogisk kernekompetence, vi kan udvikle og styrke sammen.
I Furesø Kommune arbejder vi med Omsorgsgrebet som en fælles tilgang, der giver pædagogisk personale et fælles sprog og konkrete redskaber til at aflæse børns behov, skabe trygge relationer og støtte børns trivsel og udvikling.
Omsorgsgrebet bygger på tilknytningsteori og mentalisering og giver faglige rammer for at møde barnet med nærhed og beskyttelse, og samtidig fremme barnets selvstændighed og deltagelse i fællesskabet.
I 2025 afprøver 13 dagtilbud refleksionsmetoden “Små børns stemmer”, hvor pædagogisk personale gennem strukturerede refleksioner styrker opmærksomheden på betydningen af trygge relationer og barnets stemme i hverdagen. Erfaringerne fra forløbet vil danne grundlag for den videre implementering i hele kommunen.
På denne side finder du materialer, viden og værktøjer til arbejdet med Omsorgsgrebet.
SKOLEFRAVÆR løses i fællesskab
Der er altid en bagvedliggende årsag til, at et barn ikke møder i skole. Uanset årsagen har skolefravær betydelige konsekvenser – både for barnet og familien nu og her, men også for barnets trivsel og udvikling på længere sigt.
Skolefravær er ofte resultatet af komplekse og sammensatte faktorer, hvilket gør det nødvendigt med en fælles indsats fra eksempelvis PPR, skolelederen, lærerne, forældrene og selvfølgelig barnet selv.
Skolefravær er et prioriteret indsatsområde for alle tre kommuner. Vi samarbejder tæt på alle niveauer for at udvikle løsninger, der forebygger og håndterer skolefravær.
Få gratis viden og værktøjer om skolefravær til kommuner, skoler og familier herunder.
Om partnerskabet
Vi Løfter i flok er et partnerskab mellem Ballerup, Fredensborg og Furesø Kommune i samarbejde med Børns Vilkår. Vi vil styrke det gode børne- og ungeliv – For ALLE børn og unge har ret til tryghed og trivsel, og ingen kan skabe forandring alene.
Links
Onboardingforløb
Til ledere i dagtilbud
Til pædagogiske medarbejdere
Til forældre
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til projektet, er du velkommen til at kontakte Lotte Stenlev.