Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår
Nyhed: 06-10-2025

Ny undersøgelse: Reklamer på sociale medier presser børn til at bruge penge for at passe ind

Knap hvert andet opslag på børns sociale medier er reklame, og trends skifter med lynets hast. Det puster til en forbrugskultur, der efterlader nogle børn uden for fællesskabet. Hvert fjerde barn har således følt sig presset til at købe noget bestemt for at blive accepteret. Sådan lyder nogle af konklusionerne i en rapport, Børns Vilkår offentliggør i dag.

Drikkedunke, Dubai-chokolade, serum, sneakers, læbemasker og Labubu-bamser. Listen af fristelser online er både lang og specifik.

Rapporten ‘Forbrug i feedet – børn som forbrugere i en digital tid’, som Børns Vilkår offentliggør i dag, viser, at to ud af tre børn finder inspiration til deres forbrug på sociale medier, og at tre ud af fire allerede har købt eller fået noget, de er stødt på i deres feed. Hvert syvende barn har dagligt lyst til at købe ting, de ser på fx Instagram og TikTok.

Rapporten er baseret på spørgeskemasvar fra mere end 3.000 børn i 5. og 8. klasse og interviews med 69 børn på de samme to klassetrin.

Den konstante eksponering for ting, man kan bruge penge på, og lysten til at følge trends, smitter direkte af på børns sociale liv. Hvert fjerde barn i undersøgelsen har en eller flere gange følt sig presset til at købe noget bestemt for at blive accepteret i klassen, og hvert sjette barn har oplevet at føle sig udenfor, fordi de ikke har de samme ting eller lige så mange penge som vennerne.

Reklamer og jagten på trends skaber snævre normer i børns fællesskaber. Alt for mange føler sig pressede til at bruge penge for at undgå at stå uden for fællesskabet. Vores undersøgelse viser, hvordan børns identitet og sociale liv i høj grad formes af kommercielle interesser, der tjener på deres usikkerhed. Det, mener vi, er en alvorlig udfordring for børn og unges trivsel

Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår

Behov for drastisk regulering
For at undersøge hvor meget kommercielt indhold børn møder online, har Børns Vilkår i forbindelse med rapporten oprettet to fiktive profiler som 13-årige på TikTok, Instagram og YouTube.

En gennemgang af det indhold, profilerne scrollede forbi, viste, at op mod halvdelen af det indhold, børn kan forvente at møde, når de debuterer på sociale medier, er indhold, der har til formål at sælge dem noget. Noget indhold er åbenlyst reklame, mens andet er sværere at gennemskue.

Børn er særligt påvirkelige over for reklamer. Derfor har der i markedsføringsloven også været tradition for særlig beskyttelse af netop den målgruppe.

Ifølge Børns Vilkår er der dog flere forhold, der viser, at den digitale markedsføring er gået for langt og i dag adskiller sig væsentlig fra den markedsføring, man hidtil har forholdt sig til og lovgivet imod.

Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, kalder det kynisk og efterspørger bedre regulering:

“Den markedsføring, der dominerer børns sociale medier, udnytter relationer og tillid og gør det svært for børn at forholde sig kritisk. Det er på tide at sætte foden ned overfor sociale mediers kyniske forretningsmodel, der finder smuthuller og gråzoner i den nuværende lovgivning. Vi skal begrænse den massive digitale markedsføring rettet mod børn, og der skal være klarere regler for, hvilke greb influencere og virksomheder må benytte sig af. Regulering skal foregå på EU-niveau, men politikerne herhjemme har et ansvar for at løfte diskussionen i Bruxelles,” siger Rasmus Kjeldahl.

Nøgleresultater fra rapporten:

  • 64 pct. finder inspiration til køb på sociale medier – især hos influencere og youtubere
  • 78 pct. har købt eller fået ting, de er blevet inspireret til at købe/ønske sig på sociale medier
  • 53 pct. af pigerne angiver, at det er vigtigt at bruge penge på skønhedsprodukter
  • 31 pct. af drengene angiver, at det er vigtigt for dem at bruge penge på gaming
  • Hvert syvende barn har flere gange dagligt lyst til at købe ting, de ser på sociale medier
  • Hvert fjerde barn i undersøgelsen har en eller flere gange følt sig presset til at købe noget bestemt for at føle sig accepteret i klassen
  • Hvert sjette barn har oplevet at føle sig udenfor, fordi vedkommende ikke har de samme ting eller lige så mange penge som vennerne
  • Børn, der viser tegn på lav trivsel, får oftere end deres jævnaldrende lyst til at købe ting, de har set online

NY RAPPORT FRA BØRNS VILKÅR

Forbrug i feed’et

Mange børn bliver fristede, når de scroller gennem sociale medier. De vil være med på de nyeste trends – de vil være en del af fællesskabet. Det viser Børns Vilkårs nye rapport, der undersøger, hvordan børn i 5. og 8. klasse agerer som forbrugere, og hvad der påvirker deres forbrugsadfærd.

Læs hele rapporten herKnækket hvid pil

Årets børnebog

‘Sponsoreret Barndom’ af Thomas Skov og Børns Vilkår

Følg Clara og hendes venner i deres liv med seje sneaks, vilde chips og sjove influencers. Et vidunderligt børneunivers fyldt med skønne og konstante fristelser.
I denne verden er en plads i fællesskabet kun et køb væk.

Hent bogen gratis Knækket hvid pil

Del denne side:

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

Nytorv 7, 4. sal
9000 Aalborg

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik