Mange børn af forældre med psykisk sygdom ender i udsathed – skolefravær er et af de tidlige tegn, viser ny analyse
Børn af forældre med psykisk sygdom er i større risiko for at mistrives og få det svært senere i livet. Alligevel går mange af disse børn under radaren og må klare sig selv. En ny stor registeranalyse viser bl.a., at lav trivsel i skolen og højt fravær er vigtige pejlemærker for, hvordan børnene vil klare sig.
De vasker op, støvsuger og pakker tasken, når mor eller far skal indlægges.
Børn af forældre med psykisk sygdom bliver ofte selv små voksne, der må tage et stort ansvar derhjemme, samtidig med at de kæmper med svære følelser som ensomhed og skyldfølelse.
Alligevel går disse børn ofte under radaren. De får ikke hjælp og taler ikke med nogen om, hvordan de har det – med store konsekvenser til følge. Børn af forældre med psykisk sygdom er i øget risiko for selv at få kontakt til behandlingspsykiatrien, for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse, for at komme på overførselsindkomst og for at få en dom for kriminalitet.
Det fremgår af en ny rapport fra Børns Vilkår og Ole Kirk’s Fond, som bl.a. indeholder registerdata fra over 100.000 børn af forældre med psykisk sygdom, hvor mindst en forælder har haft kontakt til behandlingspsykiatrien eller haft et selvmordsforsøg i løbet af børnenes opvækst.
Analysen viser, at når børnene fylder 18 år, er der mange af dem, der har det svært. Den mest udsatte gruppe, som udgør syv procent af børnene, er alle blevet sigtet for kriminalitet i alderen 15-18 år. Knap halvdelen af disse børn har fået en psykiatrisk diagnose, inden de blev 18 år, og seks ud af ti er hverken i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse.
Skolefravær og lav trivsel er vigtige pejlemærker
Kendetegnende for flere af de børn, der har klaret sig dårligt, er bl.a. at de har haft højt fravær og selvrapporteret lav trivsel i skolen. Disse pejlemærker er derfor vigtige at reagere på.
Mange af de her børn er dybt afhængige af, at systemet ser og griber dem, for vi ved, at forældre med psykisk sygdom sjældent selv har overskuddet til at inddrage børnene i deres sygdom eller opsøge hjælp til dem. Det er for skamfuldt og svært. Derfor kan vi som samfund heller ikke være bekendt, at det er tilfældigt, om der er en opmærksomhed på børnenes trivsel, når der er psykisk sygdom i hjemmet
Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår
I dag har kommuner og regioner ikke et systematisk fokus på, om forældre med psykisk sygdom har børn, og om børnene tilbydes den støtte og hjælp, de har brug for. Forældre fortæller i rapporten, at lægen, kommunen og voksenpsykiatrien glemmer at spørge ind til børnene. Og selv hvis de spørger, følger de ofte ikke op.
Blandt anbefalingerne i rapporten er, at børn af forældre med psykisk sygdom bliver anerkendt som en særlig målgruppe, og at alle kommuner skal tilbyde gratis og lettilgængelig pårørendevejledning til disse børn. Alle kommuner bør også sikre, at børn af forældre med psykisk sygdom bliver en særlig målgruppe i skolens tidlige opsporings- og fraværsindsats.
Når en mor eller far rammes af psykisk sygdom, rammer det hele familien – og ikke mindst børnene. Alt for mange børn står alene med svære tanker og et ansvar, som intet barn bør bære. Det er vores fælles ansvar som samfund at se de børn og give dem den pårørendestøtte, de har brug for – tidligt og omsorgsfuldt. Sammen med Børns Vilkår ønsker vi at skabe mere viden og bedre handlemuligheder for de voksne omkring børnene, så intet barn står alene uden den rette hjælp og opmærksomhed
Karin Skjødt Hindkjær, direktør i Ole Kirk’s Fond
LÆS RAPPORten her
Børn under radaren
Læs mere om, hvorfor børnene ikke bliver opsporet i tide, og hvordan de bedre kan få den støtte, de har brug for.
