Frivillig rådgiver i BørneTelefonenS brevkasse
Dit svar kan hjælpe tusinder af børn
Som brevkasserådgiver bliver du en vigtig livline for de børn og unge, der har fundet modet til at sætte ord på det, der fylder eller gør ondt. Børn og unge skriver til os om alt fra kærlighed og forelskelse, venskaber og mere alvorlige svigt som mobning, vold og misbrug.
Du gør ikke kun en forskel for det enkelte barn – når dit brev ender på vores hjemmeside, gør det også en kæmpe forskel for alle de andre børn, der læser dit svar og kan se at de ikke er alene med deres problemer.
Brevkassen er et professionelt og engageret fællesskab, hvor du har mulighed for at bidrage med din særlige viden og erfaring. Samtidig får du muligheden for at udvikle nye kompetencer inden for skriftlig rådgivning til børn og unge.
Vil du være brevkasserådgiver?
Har du tid og lyst til at hjælpe børn og unge fra dit eget hjem, og når det passer dig?
Dine primære opgaver vil være:
- At rådgive børn og unge fra dit eget hjem.
- At rådgive børn og unge ud fra Børns Vilkårs børnesyn og rådgivningsprincipper.
- At være der for de børn og unge der har fundet modet til at skrive til brevkassen
- At give børn og unge overblik over deres egne rettigheder, ressourcer og handlemuligheder. Sådan kan du være med til at styrke deres handleparathed.
Vi forventer, at du:
- Er fyldt 21 år.
- Forstår og taler dansk.
- Har en børnefaglig uddannelse på bachelorniveau, eller er godt i gang med en.
- Har erfaring med at arbejde med børn og unge, fx fra en institution, skole eller udlandsophold.
- Kan afsætte 3 timer om ugen til at rådgive.
- Deltager i et obligatorisk rådgivningsfaglig grundforløb, som består af e-læring og online-webinarer.
- Kan deltage i fagligt opkvalificerende kurser løbende.
Vi tilbyder dig:
- Stor fleksibilitet og mulighed for at lægge dine timer, som det passer dig bedst i løbet af ugen.
- Gode forhold med stort fokus på sociale og faglige arrangementer digitalt og fysisk.
- Mulighed for faglig udvikling og sparring med både ansatte og andre frivillige.
- Et trygt rum, hvor du altid kan få hjælp fra en redaktør/koordinator.
- Grundig oplæring og værktøjer, der klæder dig på til at rådgive børn og unge skriftligt.
- Opdateret viden og indblik i, hvad der aktuelt rører sig hos børn og unge.
- Mulighed for at tage et børnerådgiverforløb på Professionshøjskolen Metropol i København og VIA University College i Aarhus. Læs mere her
Tekniske krav:
- Computeren skal køre seneste Windows version med seneste opdateringer.
- Hvis du bruger Mac, så brug den seneste version af macOS
- Kamera og mikrofon skal virke.
- Der er behov for, at du bruger den nyeste version af Chrome, Firefox eller Edge som browser, når du logger på Frivilligportalen, Chat/SMS[1]systemet og brevkassen.
- Vi anbefaler, at du bruger en separat browser til dit arbejde for Børns Vilkår. Hvis du bruger Chrome normalt, kan du bruge Edge eller Safari til dit frivillige arbejde. Uanset hvilken browser du bruger, er det vigtigt, at der ikke er en anden Microsoft-bruger end din frivilligbruger logget ind i browseren.
- Brug en stabil internetforbindelse, så du ikke mister forbindelsen, mens du rådgiver
Bare gør det! Du har en hær af topmotiverede rådgiverkollegaer, som giver dig feedback, og som hjælper dig med at vokse.
Og du har altid en skarp, dygtig og konstruktiv professionel mentor ved hånden, når tvivlsspørgsmål melder sig.
Thomas, frivillig på BørneTelefonens brevkasse
Andet frivilligt arbejde – hjemmefra
BørneTelefonens hjemmerådgivning
Rådgiv børn og unge via sms og chat – og fra dit eget hjem.
Moderator hos Børn hjælper Børn
Arbejd hjemmefra eller på farten og moderér de svar, som børn giver andre børn i Børn hjælper børns brevkasse.