Børne/unge bidrag efter det fyldte 18 år
Hmm lidt sjovt i ikke har 17-18 i alderslisten. Når min søn bliver 18 hvorledes er jeg stillet mht. at kunne søge økonomisk hjælp dels fra det offentlige men også den anden forældre som har samvær Max 2-3 timer/måned da de ikke kan sammen. Men er igang med gymnasie og så skal han videre der fra.
Svar fra Børns Vilkår
Kære forælder til ung mand på 17 år,
Når vi ikke skriver så meget om unge i 17-18-årsalderen, så handler det om, at de som aldersgruppe næsten er voksne og dermed træder ud af børnelivet. Det giver nye udfordringer, men også problemstillinger, som umiddelbart ligger uden for SkilsmisseBrevkassens målgruppe.
Ift. dit spørgsmål til økonomien, så bortfalder din forsørgerpligt af dit barn, hvorfor du heller ikke vil kunne søge om økonomisk hjælp til din søns forsørgelse. Din søn skal som udgangspunkt forsørge sig selv. Hvis han går på en ungdomsuddannelse, kan han søge om SU. Økonomisk hjælp fra den anden forældre til din søn, kan kun ske, hvis I begge er indforståede med at indgå en frivillig aftale om dette. Så selvom forældreskabet fortsætter, når din søn fylder 18 år, så er der flere økonomiske forpligtigelser og rettigheder, der ændrer sig markant. Mange forældre vælger fortsat at forsøge deres børn, indtil de flytter hjemmefra, men der er ikke regler for det.
Du har mulighed for at søge uddybende rådgivning i din kommune eller på vores ForældreTelefon.
Jeg ønsker din søn held og lykke med overgangen til voksenlivet.
De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen