Får det betydning for forældreretten, hvis…
Får det betydning for forældreretten, hvis en mor med forældreretten (9-5-deleordning) flytter fra 1. sal til 3. sal på samme adresse, samme boligblok, for at opnå flere kvadratmeter, så barnet kan få eget værelse? Vil faderen kunne kræve forældreretten ved denne flytning, som ingen betydning har for barnets tilknytning til institutioner og omgangskreds?
Kære anonyme
Lovgivningen gør det ganske rigtigt svært at flytte, men du kan tage det ganske roligt.
At flytte fra 1. sal til 3.sal får ingen betydning, da barnet jo stort set bliver boende ”det samme sted”.
Der, hvor der kan rejses en bopælssag, er, hvor bopælsforælderen flytter så langt væk, at det får betydning for samværet og for barnets skole eller institutionsplacering.
Hvis barnet f.eks skal flytte fra Jylland til Sjælland.
Så du kan roligt flytte til en større lejlighed i din opgang.
Held og lykke med flytningen og den nye lejlighed.
De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen