Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår

Jeg bliver nægtet af se mit barn

Hvad kan man gøre når ens barn er udsat for forældrefremmedgørelse efter skilsmisse 🙁 Min store søn på 14 år kommer ikke hjem til mig mere, og ja alt der kommer ud af hans mund er farens ord, faren har pålagt hans had til mig over på vores søn efter at han vandt hans bopæl , så drengen nu nægter og se mig og ja resten af hans familie på min side.

Jeg har prøvet og råbe alle instanser op, men ja ingen kan se det spil min ex kører, så ja ingen hjælp kan jeg få . Alle siger at jeg bare skal vente på at min søn en dag dukker op. Jeg er ked af det hver 2 dag og er frustreret over at et menneske kan være så ond at bruge sit barn som hævn imod mig.

Min ex bruger så osse vores datter på 12 år som brevdue, da han nægter at svare mig på SMS ell andet ,han taler grimt om mig i vores børns påhør , han truer dem konstant verbalt , såsom at hvis ikke hans nye kæreste må komme til deres konfirmation ja så holder han ingen fest for dem osv osv .

Jeg syntes det er synd for vores børn at de skal udsættes for de ting og at faren skal sætte mig i et dårligt lys overfor dem manden er ekspert i og manipulere med folk og få mig til at fremstå som en djævel.

Et ekspertråd til hvad jeg kan gøre ell skal gøre ville være guld værd, for må indrømme at jeg er psykisk træt af og kæmpe en evig kamp ja på 7 år nu uden at jeg kan råbe nogen op , på kommune eller andet steds , de kommer bare med deres at det er påstand i mod påstand .

Jeg kan ikke forstå at man bare uhindret kan brugte psykisk magt overfor dine børn også slippe afsted med det. Min mening er ja uanset om det er kvinder ell mænd der bruger børn imod hinanden er at de burde skamme sig! For at ødelægge deres børns føles liv, og ja være så svag at man bruger børn som våben i kampen imod den anden, børn har lige meget ret til begge forældre .

Mange hilsner fra en meget frustreret og ked af det mor som savner sin søn vanvittigt 🙁

Kontakt de sociale myndigheder

Kære mor til børn på 12 og 14 år.

Allerførst vil jeg sige, at jeg virkelig godt kan forstå din frustration og din sorg over det, der sker med dine børn. Når børn manipuleres til at tage afstand fra den ene forælder er det jo ikke kun den voksne, der rammes. Men i høj grad osse børnene, som lider, når de inddrages i de voksnes konflikter. Hvis det sker over længere tid, er det et pres, som vil skade børnene.

Det ser ud, som om du har prøvet stort set alt. Jeg kan af dit brev se, at du har bedt de sociale myndigheder om hjælp. Her vil jeg anbefale dig, at du prøver igen.  De sociale myndigheder har en forpligtelse til at føre tilsyn med alle børn – osse børn i skilsmisser. Så selvom det er statsforvaltningen, der har truffet afgørelse om samvær, så skal kommunen hjælpe børnene.

De kan ikke træffe afgørelser om samvær, men de skal sikre børnenes trivsel. Ud fra din beskrivelse ser det ud til, at dine børn har brug for støtte og hjælp.

Hvis du bliver afvist af kommunen, kan du forsøge at få Ankestyrelsen til at vurdere din sag.

Jeg håber, du og dine børn får den hjælp, I har behov for.

Venlig hilsen
SkilsmisseBrevkassen

 

Del denne side:

Kommentarer

Det kan godt være børns vilkår skal sætte flere faglige ord på præcis hvordan og hvorfor forældrefremmedgørelse skader børnene. Muren vi forældre møder er jo netop at de sociale myndigheder ikke begriber hvad de står overfor. Så man kan henvende sig forgæves til kommune og anketyrelse. Uden faglig belæg for at det er et skadeligt vilkår er anbefalingen en ringe hjælp.

Det er til gengæld en hjælp at forklare det børnefaglige danmark hvad det er for en psykisk vold mod barnet der er tale om. De anerkender det nemlig knap nok som psykisk vold mod barnet.. så at bede om hjælp til forældrefremmedgørelse er ligeså forgæves i alle instanser som det er at forsøge at få en læge der kun interesserer sig for ydre skader til at hjælpe et barn med indre blødninger.

Kom ind i kampen børbs vilkår, og påvis den skade dette fænomen er. I stedet for at anbefale os forældre at gå forgæves mellem styrelser og myndigheder, der fagligt ikke anerkender dette her som et trivsels problem

17-12-2017 kl. 11:24 am

Kære Børns Vilkår!

Jeg er meget enig med forfatteren på ovenstående kommentar. Vi har brug for, at en anerkendt og væsentlig organisation, som Børns Vilkår er på familieretsområdet, tager sit ansvar alvorligt og anerkender forælderfremmedgørelse som et meget skadeligt fænomen – og bringer det ind i debatten. Med viden og dokumentation således problemet synliggøres, som det, det er, nemlig børnemishandling. Der er mange børn i vores dejlige land, mine egne børn inklusiv, som er afskåret kontakten med den ene forældre (og familien på dennes side) på grund af det. Det kan vi som velfærdssamfund, der har fokus på børn og unges trivsel og udvikling, ikke være bekendt. Så min opfordring er, at Børns Vilkår starter med at tage det meget alvorligt – og hjælper med at få det sat på dagsordenen. Det ville være klædeligt!

Tak!

15-01-2019 kl. 1:20 am

Jeg stå næsten i sammen problemer, 10år hun bliver hver, bruger børnene som våben,

05-02-2019 kl. 9:13 pm

Står i samme situation gennem næsten 6 år hvilket allerede har resulteret i en datter der ikke vil have samvær med mig og de øvrige børn der jævnligt udmelder om negative kommentarer fra mor rettet imod mig samt deciderede angreb med brug af børnene som våben både direkte og inddirekte. Og ingen synes at lytte, enten fordi de ganske enkelt ikke gider eller fordi dem man kan henvende sig til er subjektive.

12-02-2019 kl. 9:42 pm

Kære søde mor, jeg forstår din sorg og frustration. Jeg står selv i samme situation med min nu 15 årige datter. Det har taget min eks mand ca 2 år at få hende totalt vendt imod mig og det gør så ondt at mit barn bliver ødelagt og jeg kan ikke gøre noget fordi hun er manipuleret til at tro det er mig der gør hende ked af det. Hun misbruges som våben mod mig. Desværre kan vi ikke få disse personlighedsforstyrrede mænd (eller kvinder i enkelte tilfælde) mentalundersøgt -heller ikke selvom vi selv tilbyder at stille op til samme undersøgelser. Da de psykopatiske mænd er så dygtige til at manipulere, kan de få alle til at tro, at det er os der gør alt det de selv gør -også statsforvaltningen, kommunen osv. Derfor er grundige mentalundersøgelser nødvendige -endda en fysisk scanning af hjernen ville være godt.

I USA findes der nogle intensive behandlingsprogrammer på 4 dage hvor man kan tage hen med sit fremmedgjorte barn -derovre kan man få retten til at gennemtvinge det og så må faderen ikke kontakte barnet i 3 måneder og han skal gå i specielt terapi. Han kommer i fængsel for at modsætte sig. De programmer er meget dyre, men de virker. Jeg prøver ihærdigt at få fat i noget security der kan få min datter til at følges med mig til sådan et program. Børnene bliver jo psykisk syge, når vi ikke kan gøre noget her, så det er et forsøg værd og det skal lykkes.

27-03-2019 kl. 7:59 pm

Dem der gør det, besidder en personlighedsfrstyrrelse og de kan manipulere alle til at tro det er os/deres offer der gør alt det de selv gør og børnene bliver ødelagt. Pga deres speciale i manipulation bliver problemet ikke løst før man begynder at mentalundersøge alle forældre i konflkitsager -inkl. en fysisk scanning der kan indikerer psykopati og dertil skal der udvikles behandlingsprogammer for de stakkels børn og deres fremmedgjorte forældre. Det findes i udlandet.

27-03-2019 kl. 8:25 pm

Hej Valgte mor.

Der er i 2015, præsenteret en ny forklaring på den bagvedliggende psykologi.
Det er Dr. Craig Childress der har skabt en AB-PA model af fænomenet.
AB-PA bygger på eksistende og anerkendt psykolog videnskab fra alle forskellig områder.
(dansk/engelsk område: Navn på psykologi ekspert på området)
* Tilknytning / Atttachment: Bowlby
* Personlighedforstyrrelser / Personality disorders: Beck
* Komplekse traumer / Complex trauma: van der Kolk
* Hjernes udvikling / Neuro-development: Tronick
* Familieterapi / Family systems therapy: Minuchin

modellen kaldes tilknytnings baseret forældrefremmedgørelse på dansk eller Attachment Based – Parental Alienation.

Kort forklaret handler det om tilknytningsproblemer, der kan behandles med familie system terapi.
Men det forudsætter nok at løsningen bliver kendt i Danmark, og der ændres bopæl til den fravalgte forældre.

Jeg vil lige prøve at forklare modellen, (jeg er ikke psykolog, blot ingeniør)
Der sker et brud i en familie, en skilsmisse, det i psykologiske termer kan betragtes som tilknytnings ændringer. Dvs. relationen far og mor brydes, deres indbyrdes tilknytning går
istykker, og det skaber sorg.
Den efterfølgende afvisning fra dine børn, er ligeledes en et brud i en forældre – barn relation, eller tilknytning.

mht. personlighedsforstyrrelser, så har ca. 10-13% af befolkningen fået sådan nogle med sig.
Der er navnligt to der i denne sammenhæng har det godt med skilsmisser.
a) dem med Narcecistiske tendenser, har svært ved at håndtere afvisninger.
b) dem der er Borderline, har det svært når de bliver ladt alene.
Begge disse er også kendetegnet ved at have “Splitting”, se ting som sort/hvid, gode/onde etc. gråzoner og kompromiser er ikke det letteste og er ikke gode til at håndtere sorg. Samtidigt siges det at de grundliggende set hører under tilknytnings problemer.

Dr. Craig Childress, har ved sin AB-PA, model også udviklet nogle diagnose værktøjer, der ‘blot’ kræver ca. 6-8 timers psykolog undersøgelser af børn, hvor de checkes efter for fingeraftryk fra en forældre der manipulere dem ind i et sort/hvidt valg. Og ligeledes skal den afvist forældres opdragelses metoder tjekkes. Det kan jo være at der er en god grund for afvisningen. Med psykolog termer, indgår barnet i en alliance på tværs af generationerne med sin favorit forældre, med følelsesmæssig afskæring af den anden forældre. Det er ikke sundt for barnets udvikling

Og det centrale er så at det nu bliver en spørgsmål om at beskytte barnet, mod den forældre der
forårsager problemet. Efter en ca. 3 måneders karens perioden genintroduceres forældren, og samværet justeres løbende afhængigt af om børnene viser fingeraftryk igen. Hvis børnene viser tegn, så skrues der ned for samvær, hvis ikke så kan der skrues op.
Derved kan børnene styre påvirke hvoir meget samvær de får, blot de ikke opføre sig pænt.
Ligesom den nye samværsforældre kan motiveres til at skrue ned for negativ påvirkningen, da mest muligt samvær ønskes.

Og børn får den bedste barndom, hvis de kan modtage 100% kærlighed fra både mor og far.
Så summa summarum, så er der en løsning på problemet. Der er ikke behov for de store ændringer i familieretshuset. Denne nye kombination af viden skal blot, formidles til psykologerne.

Find mig på Facebook

Kenneth Nielsen
Højkonflikt skilsmisse coach
http://kennethnielsen.coach
eller følg gruppen “Alliance to Solve Parental Alienation” på Facebook.

16-06-2019 kl. 11:25 pm

Det et meget velmenende råd “SkilsmisseBrevkassen” kommer med. I praksis har jeg oplevet at der ikke sker ikke særligt meget, da det skal være ganske grelt og nærmest direkte børnemishandling før der sker noget.

Jeg har selv været igennem 2 underretninger, 1 fra skolen hvor jeg blev slået af barnets mor foran barnet og en AKT lærer og 1 fra statsforvaltningen, som bad de sociale myndigheder undersøge om mit barn havde det godt pga. højkonflikt og unaturlig fremmedgørelse for mig.

Begge gange er det blevet meget sporadisk behandlet og de tiltag, der er foreslået af mig som far blev fejet af banen. Selvom det ikke bliver sagt, så oplevede jeg at der simpelthen ikke var ressourcer til at hjælpe. Behandlingen handlede mest om at få sagen lukket og komme videre.
I én af sagerne aftalte sagsbehandleren direkte med moderen på undersøgelsesmøde at sagen bare skulle lukkes, uden at jeg fik besked eller blev hørt.

Jeg venter stadigvæk på min dreng, som jeg har ikke set i 1½ år.

18-06-2019 kl. 2:36 pm

kan mine børn nægte at tage med deres mor ind og sove ved hendes nye fyr hun er flytte ind til de mathias er 11 marianne 13 caroline 16 de vil bare ikke der ind og igen er jeg selv nevøs da hun har prøve selvmord og hader mig som pest hun er ikke helt sig selv og dette er jeg bange for mvh Gert tidemann

31-07-2019 kl. 7:46 pm

Comments are closed.

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik