Når man er skilt, hvad er jeres holdning til afstanden mellem bopælene?

Kære Peter

Det er en meget vigtig problemstilling, du rejser.

Vi hører ofte fra børn der fortæller, at det kan være meget besværligt, når mor og far bor langt fra hinanden.

Børn skal ikke være ret gamle, før kammerater får rigtig stor betydning for deres hverdagsliv. Så hvis de føler sig hægtet af det sociale fællesskab, vil det gå ud over deres trivsel.

Vi taler med børn, der opgiver at gå til fodbold eller svømning, fordi det bliver for besværligt på de dage, hvor de bor langt væk. Og de siger nej til sociale aftaler, fordi de ikke kan overskue, hvordan de skal komme frem og tilbage.

En del af det at være barn er jo også, at blive mere og mere uafhængig af voksne – og børn bliver så stolte, når de kan klare ting selv: at gå hen til en god kammerat, at gå hen til skolen eller fodboldklubben uden at bede mor eller far om at følge.

Endelig sker det jo, at børn glemmer ynglingsbukserne eller matematikbøgerne hos den ene forælder – uanset hvor meget hjælp, de får fra forældrene. Og så kan de ikke selv lige smutte hen og hente det glemte.

Desuden er der den mere følelsesmæssige del af det at bo to steder. Nogle børn savner den forælder, de ikke er sammen med og her er det rart for et barn lige at kunne smutte hen og sige hej.

Så der er ingen tvivl om, at hvis du spørger børnene, så vil de helst have, at forældrene bor tæt ved hinanden. Det gør det meget nemmere at skabe sammenhæng i barnets liv.

Jeg er udmærket klar over, at det ikke altid kan lade sig gøre. Men hvis forældre bor langt fra hinanden vil det stadig kræve udstrakt samarbejde mellem forældrene og fleksibilitet, så barnet ikke føler sig hægtet af fællesskabet i weekenderne.
Mit råd til dig vil derfor være; jo tættere I bor til hinanden, jo mere udstrakt kan samværet være. Selvfølgelig afhængig af, hvor godt I som forældre samarbejder.

Held og lykke med det.

Venlige hilsner
SkilsmisseBrevkassen.