Sammenføring ophold med en af forældrene
Hej.
Jeg er udlænding med sammenføringa ophold, hvis jeg så beslutter at skille, hvad sker med mine 2 børn? (2 og 5 år gammel)
Er det i virkeligheden at jeg bliver sendt til mit hjemmeland uden mine børn? Er der noget person /institution , som kan oplyse om det
Tak.
Nury.
SVAR FRA BØRNS VILKÅR
Kære forælder til børn på 2 og 5 år.
Det kan være ubehageligt ikke at vide, hvad der skal ske med ens børn, hvis man lader sig skille. Vi har desværre rigtig svært ved at svare på dit spørgsmål. Dit spørgsmål er lidt udenfor den lovgivning, som vi normalt beskæftiger os med i Skilsmisssebrevkassen. Endvidere skriver du ikke noget om, hvilket statsborgerskab dine børn og ægtefælle har, og om der er tale om fælles børn. Det er alt sammen faktorer, som kan have betydning for din og dine børns opholdstilladelse. I nogle tilfælde kan Udlændingestyrelsen inddrage eller nægte at forlænge din tidsbegrænsede opholdstilladelse, hvis grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis du er blevet skilt fra din ægtefælle eller ikke længere bor sammen med din samlever, som du er blevet familiesammenført med. Der er dog flere undtagelser, som kan komme dig til gode. Afgørelser om statsborgerskab træffes ud fra din konkrete og individuelle situation. Derfor vil det bedste være, at du henvender dig til Udlændingestyrelsens vejledningsordnings hotline på tlf. 70 26 28 18. Hotlinen er åben på alle hverdage mellem kl. 9-15. De vil kunne vejlede dig om din konkrete situation.
Vi ønsker dig det bedste og håber du lander på en god løsning for dig og dine børn.
De bedste hilsner fra
Skilsmissebrevkassen