samværsaftale der ikke overholdes

Svar fra Børns Vilkår

Kære far til 2 børn

Det er en rigtig ubehagelig og voldsom situation, du her beskriver. Forældre der ikke ved, hvor deres børn er, og af forskellige årsager afholdes fra at se dem, kan stå med en utrolig følelse af afmagt, frygt, frustration og ulykkelighed. Så jeg er glad for, at du skriver herind.

Som udgangspunkt vil jeg sige, at står man i en situation som din, hvor børnene ikke udleveres til samvær, og man samtidig ikke ved, hvor de er, så er det Familieretshuset, der vil være din indgang til tage det næste skridt. Så det er dem, du skal kontakte i sådan en situation.

Jeg vil dog udfordre dig lidt, og bringe et andet perspektiv i spil, selvom jeg godt kan forstå, hvis du gerne vil have konkrete, lovmæssige handleanvisninger. Og det er børnenes perspektiv. Den her type situationer, vil være meget voldsomme for børn. Det er selvfølgelig slet ikke hensigtsmæssigt for dem at blive afholdt fra at se en far, som der er en aftale om, at de skal se. Og det er sikkert også utrygt for dem, hvis mor har taget dem væk, og de ikke ved, hvad der skal ske. Men det kan også være voldsomt at gennemgå en tvangsudlevering, hvis der er et højt konfliktniveau og dårlig stemning.

Jeg ved, at der er altid, er to sider af en sag. Og at mor afholder børnene fra at se dig, er selvfølgelig ikke i orden. Men jeg bliver nysgerrig på, hvad der mon er gået forud for så voldsom en beslutning om, muligvis at være taget udenlands med børnene, uden at orientere dig og lade dem se dig? Kan der være noget i jeres samarbejde og kontakt, der er gået så skævt, at hun har set det som en (ikke holdbar) mulighed? Grunden til at jeg stiller disse spørgsmål, er ikke for at være på mors side. Det er for at tage børnenes perspektiv. For kan man gå en lidt blødere vej, end Familieretshuset og tvangsgennemført samvær, så vil det altid være at foretrække for børnene, både nu og her, men også på sigt for jeres samarbejde.

Hvis der er noget i jeres kommunikation, samarbejde og evt. konfliktniveau, som der kan være en åbning for at skabe dialog omkring, så kan det være et rigtig godt sted at forsøge at tage sit første skridt. Måske er hun ikke til at komme i kontakt med, men det kan være, at du kan række ud til nogen, der står tæt på hende, som du ville kunne kommunikere konstruktivt igennem?

Er det allerede prøvet eller en total umulighed, så har du selvfølgelig Familieretshuset som din indgang til hjælp. Men jeg håber, for jer alle fire, at der muligvis kan være en anden vej i første omgang. Bare at prøve det kan være meget værd, og det vil sige noget om dine intentioner og forståelse for børnene, som i sidste ende vil være de største ofre i sådan en situation.

Jeg håber, at brevet her kan være en hjælp, selvom du måske får en lidt andet svar, end du havde regnet med.

De bedste tanker fra SkilsmisseBrevkassen