Skip to content
Børns Vilkår Børns Vilkår
  • Bliv frivillig
  • Det gør vi
  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Publikationer
  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Støt

Sensitivt barn samvær

Hej
Vi har en dreng på snart 3 år. Da han var 6 måneder gik han første gang, nu er han 3 år pg det er 3 gang hans far er gået. Vi har lige nu en 10-4 der lyder sådan: ulige uger Tor-fre. lige uger fre-søn aften. Vi har prøvet denne ordning i snart 3 måneder men vores søn reagerer meget kraftigt efter hos mig (moren) Han bider, slår, har svært ved skift, eller ændringer og generelt vil han ikke høre efter (som børn i trodsalderen selvf også har svært ved) men generelt føler jeg at han er meget forvirret i dagene efter hans far. Det tager flere dage før at han får ro på. Vi er begge uenige om samværet. Hans far vil have en 7/7 men jeg vil gerne enten holde Fast i den samværs ordning vi har nu, eller så en 10-4 hvor han er 3 overnatninger hos sin far, for at der herefter går 10 dage. Men jeg er i tvivl om hvad der er det rigtige for et sensitivt barn. Jeg ville rigtig gerne undgå forældre retten fordi jeg syntes det lyder så voldsomt, men hvad tænker du om det jeg skriver?

Svar fra Børns Vilkår

Kære mor til søn på snart 3 år,

Det er godt at læse, at du er optaget af, at I selv prøver at finde en løsning til gavn for jeres barn. Det er også betydningsfuldt for jeres søns trivsel, at I kan tale sammen og samarbejde omkring det, som er hans behov.

Du skriver, at du er i tvivl om hvad det rigtige er for et sensitivt barn. Du kender dit barn bedst, så mit svar bliver alene ud fra det du fortæller om jeres situation. Det er helt normalt, at børn reagerer ved skiftedag og dagene efterfølgende. Sensitive børn vil typisk være meget mere påvirket af skift, adskillelse og stemninger end andre børn. Og det kan være noget af forklaringen på de kraftige reaktioner, du oplever hos sin søn. Dette kan være et vigtigt signal fra jeres søn til jer som forældre -at der er noget som ikke fungerer for ham.

Når jeres barn er sensitivt, så betyder selve skiftet -afleveringssituationen også noget. Så hvis I ikke allerede gør det, vil det være det bedste for jeres søn, at I kan mødes, når han skal skifte, og signalere positive følelser for hinanden og måske bruge lidt tid sammen i afleveringen, så skiftet ikke opleves for hårdt. Det kan have positiv betydning for jeres søns oplevelse af skiftet og dermed hans reaktioner efterfølgende.

Det kunne måske hjælpe jeres søn, at de fire dage han er hos sin far, er samlet i et stræk. Det kan give noget mere ro ved, at der så er færre skift og det kan betyde, at han ikke reagerer så voldsomt ved skift. I kunne afprøve det i en periode og se om det hjælper jeres søn.

En deleordning, som din søns far ønsker, forudsætter et godt samarbejde mellem jer som forældre. Det forudsætter også, at I bor tæt på hinanden. Endelig forudsætter en deleordning en robusthed hos jeres søn, da han skal kunne håndtere at skifte mellem to hjem og dermed omstille sig fra det ene hjem til det andet. Hvis det skulle komme på tale, vil jeg anbefale, at I laver en gradvis optrapning til en deleordning, i et tempo som jeres søn kan honorere.

Familieretshuset kan gennem en børnesagkyndig rådgivning bistå jer til at finde en løsning til gavn for jeres søn, hvis I ikke selv kan finde frem til en. Familieretten kommer først ind i billedet, hvis I som forældre ikke kan blive enige om en ordning og Familieretshuset ikke kan træffe afgørelse i jeres sag.

Jeg håber svaret kan være hjælpsomt for dig og ellers er du meget velkommen til at kontakte Forældretelefonen for yderligere rådgivning.

De bedste hilsner

SkilsmisseBrevkassen.

Del denne side:

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • Om Børns Vilkår
  • Det gør vi
  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Bliv frivillig
  • Presse
  • Nyheder
  • Ledige stillinger
  • Bisidning
  • Fondspartnere
  • For virksomheder
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Whistleblowing
  • Landsindsamling
  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Børns Vilkår
Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

Send krypteret mail
CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 0001161116
MobilePay-nr.: 50553
  • Telefon: 35 55 55 59
  • Generelle henvendelser
  • Medlemskab og private donationer

© All rights reserved - 2023

  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik