Mange børn sad med deres forældre og så landskamp lørdag aften, hvor Christian Eriksen kollapsede. Det var voldsomt for alle at se. Mange var bange, utrygge og kede af det. Samtidig så man også et stærkt sammenhold blandt både spillere og publikum.

Mange forældre har nok allerede talt med deres børn om, hvad der skete. Men den slags billeder kan være svære at få ud af hovedet. Nogle børn vil måske tænke meget på det, og være påvirket af det længe. Andre vil måske først høre om det i skolen eller andre steder, og kan have brug for hjælp til at forstå, hvad det handler om. Reaktionerne på chokerende oplevelser, kan være vidt forskellige. Vi har samlet nogle råd til, hvilke ting man som voksen kan være opmærksom på, hvis dit eget eller andre børn, er påvirket af, hvad de har set eller hørt.

Mennesker reagerer forskelligt, når de har oplevet noget chokerende. Nogle børn vil måske tale om det hele tiden, måske laver de sjov med det. Andre børn kan blive kede af det, stille eller måske vrede. Den ene følelse er ikke mere rigtig end den anden, og følelserne kan svinge. Det vigtige er, at man som voksen er der med barnet, i de følelser der måtte komme, så de mærker, at det er okay, at de har dem, og at de trygt kan give udtryk for dem. På den måde, vil de også få en fornemmelse af, og erfaring med, at de kan fortælle om de følelser, de mærker.

Barnet vil måske også mærke, at de har mange tanker og spørgsmål. Det kan være til Christian Eriksen og hans familie, eller mange spørgsmål om “Hvad var det, der skete?”. Det kan også være spørgsmål om døden, om fodbold eller om helt andre ting, men slet ikke lige forestiller sig, at de vil tænke på. Det er godt at barnet spørger, det kan være en måde at bearbejde på. Det kan også være, at barnet ikke spørger så meget, men at man fornemmer, at det fylder i tankerne, og så er det okay at spørge: ”er der noget særligt, du har tænkt på, efter vi så kampen i lørdags?”.

Man skal selvfølgelig ikke trække noget ned over hovedet på barnet, men det kan være godt for dem at vide, at de kan spørge. Børnene behøver ikke nødvendigvis at få mange detaljer og ord, men kan have brug for at blive beroliget, samtidig med at de mærker, at det helt okay, at de spørger. Man kan fx sige: “Der er nogle dygtige læger, der passer på Christian Eriksen, og han har det bedre nu.” eller, “Jeg kan godt forstå, at du blev forskrækket over at se det, og at du tænker på, om det kunne ske for andre. Det er meget sjældent at det sker, og der er læger og voksne, der passer på, at den slags ikke sker for andre.”, “Alle spillerne og publikum var så gode til at passe på hinanden, så der er helt sikkert også nogen, der passer godt på Christian Eriksens familie og hans holdkammerater.”

Som voksen kan man også reagere, og det kan være svært at styre. Det skal der være plads til. Men det kan være godt, at man skærmer børnene for de voksnes snakke om Christian Eriksen, kampen, og de tanker man har. Tal med andre voksne om det, i situationer hvor man er alene. Når man selv får hjælp til sine tanker og følelser, kan man nemmere bevare roen i situationer, hvor ens barn har brug for at snakke.

Vær også opmærksom på mængden af nyheder, videoklip og billeder om og fra situationen, så barnet ikke får flere billeder eller informationer, end de allerede har, eller har brug for. Har de barnet alligevel set noget, som de blev bange for, skal de vide, at de kan komme til en voksen.

Hvis barnet og I selv, som familie, har lyst, kan det være en god idé, at se med næste gang der er landskamp. Så barnet mærker, at de kan se med, uden at skulle være nervøse, og så de kan se det sammenhold og den glæde, der med al sandsynlighed vil være til stede ved en kamp næste gang. Oplever barnet det som utrygt, skal man ikke presse på, der skal være plads til de følelser og reaktioner, der nu er der. Men det kan være en god måde, at samles om noget rart, oven på en chokerende oplevelse.

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

Hver måned sender vi et nyhedsbrev ud til dem, som gerne vil vide mere om, hvordan vi sammen kan gøre det bedre for børn og unge i Danmark. Tilmeld dig Børns Vilkårs nyhedsbrev, og få indblik i vores mange aktiviteter, nye kampagner og gode råd til de små og store emner, der fylder hos børn og unge.

"*" indikerer påkrævede felter

Vi vil gerne tilrettelægge vores kommunikation til dig, så du i højere grad får det indhold, der interesserer dig. Det kan vi, hvis du tillader os at benytte en web beacon. På den måde kan vi se, om du åbner og klikker på vores e-mails og forbedre din oplevelse med vores kommunikation.
Ved at tillade os at benytte en web beacon opnår vi samtidig adgang til de oplysninger, du har givet os ovenfor, din IP-adresse, hvilket device, operativ- og mailsystem, du benytter, og oplysninger om, hvor du befinder dig, når du tilgår vores e-mails. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at bruge afmeldingslinket i hver e-mail.
Samtykke givet – sporing*
Børns Vilkår passer godt på dine personoplysninger, og vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med den gældende databeskyttelsesforordning og databeskyttelseslov. Du kan læse mere om vores databehandling og dine rettigheder i vores privatlivspolitik
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Det er techgiganters svigt af børn og unge ikke