Underretninger

Hvornår og hvordan skal jeg underrette?

Hvis du ikke har lavet en underretning før, er du måske i tvivl om, hvordan du gør, hvad der sker eller hvornår du har pligt til kontakte kommunen. Bliv guidet igennem de typiske spørgsmål her.

Er du bekymret, har en mistanke eller en klar vished om, at et barn udsættes for dette, skal du underrette. Om du kun har en lille bekymring, eller om du er helt sikker, så er vores råd det samme: Du skal underrette kommunen. Du skal vide, at en underretning er en hjælp til barnet og familien, selvom det kan virke som en grænseoverskridende handling. 

Du har pligt til at underrette kommunen, hvis du får kendskab til, at et barn er udsat for vanrøgt eller nedværdigende behandling. Du skal også underrette, hvis et barn lever under forhold, der kan bringe dets sundhed eller udvikling i fare.

Det kan f.eks. være, at du får kendskab til, at et barn:

  • Bliver rusket, nevet, slået, sparket eller spyttet på
  • Bliver kaldt ydmygende og nedværdigende ord
  • Bliver lukket inde
  • Bliver misbrugt seksuelt
  • Ikke får nok at spise
  • Får vedvarende og voldsom skældud
  • Bliver overvåget

Som borger kan du vælge at være anonym eller at stå frem. Du skal ikke oplyse dit navn eller mailadresse, hvis du gerne vil være anonym. Vær opmærksom på, at forældrene har ret til at læse underretningen, så hvis du vælger at være anonym, skal du skrive på en måde, så du ikke kan blive genkendt.

Vær så konkret som muligt i din beskrivelse: Hvad har du set? Hvad har du hørt? Hvornår og hvor har du set eller hørt det? Hvorfor er du bekymret?

Mange er urolige for, hvad de sætter i gang, når de underretter. Og mange kan være bekymrede for, at barnet bliver fjernet fra forældrene, fordi kommunen bliver involveret. Sådan går det meget sjældent og kun i de allermest alvorlige sager.

Men en underretning kan f.eks. føre til en rådgivende familiesamtale, støtte i hjemmet, en kontaktperson eller familieterapi. Kommunen oplyser dig ikke om, hvad de gør med underretningen, og om hvad de foretager af handlinger. Men husk altid på, at en underretning er et udtryk for omsorg for et barn og en hjælp til forandring.

Til slut vil vi sige, at hvis du er i tvivl, så ræk ud efter hjælp. Hvis du ikke ved, om din bekymring er nok til en underretning, hvis du er usikker på, hvad din mistanke bygger på, hvis du er utryg ved at underrette, eller ikke ved hvordan du skal gøre, eller har du bare brug at snakke en situation igennem, så ring til os på ForældreTelefonen på 35 55 55 57.

Din kommune vil ofte også have en anonym hotline, som du kan ringe til og få rådgivning hos.

Tak, fordi du hjælper med at stoppe svigt af børn.

For af Jens Christian Lund

Jens Christian Lund

Bisidder hos Børns Vilkår