Børns Vilkårs julelotteri 2025

Nu lanceres den populære julekalender fra Børns Vilkår og BørneTelefonen, som sælges af skoleklasser og foreninger i hele Danmark. I kan tjene helt op til 33 kr. pr. solgt julekalender.

Ved at sælge julekalenderen i jeres lokalområde, har I en oplagt mulighed for at tjene penge til klassens / foreningens aktiviteter – f.eks. en hyttetur, lejrskole, udflugter, rejser, fester eller andre spændende formål.

Børns Vilkårs julekalender er en af Danmarks mest solgte julekalendere. Overskuddet fra salget går til Børns Vilkårs arbejde for børn i Danmark, herunder BørneTelefonen. 

Julekalenderen kan bestilles med eller uden returret, og I kan selv beslutte, hvilken model der passer jer bedst:

  • Med returret
    • Usikre på, hvor meget I får solgt? Så kan I returnere de julekalendere I ikke får afsat.
    • Jeres gevinst: 23 kr. for hver kalender I sælger
    •  
  • Uden returret
    • I skal sælge alle de julekalendere I bestiller. Ingen kan returneres.
    • Fordelen er en højere indtjening: 33 kr. pr. solgt kalender.

Bestiller I 500 stk., får I desuden 25 biografbilletter som ekstra bonus.

Der er mange flotte præmier i lotteriet. Man kan blandt andet vinde gavekort til Albatros Travel, gavekort til Hotel Vejlefjord, fribilletter til Lalandia, massevis af gavekort og meget mere. Og skulle der ikke være gevinst på lågerne 1-24, er der stadig muligheder for at vinde gavekort og rabatter på Ekstrachancen og under Lalandia lågen

Maria Tran er designer og illustrator baseret i København med en kandidatgrad fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2011. 

Hun arbejder inden for grafisk design, illustration og animation, og er kendt for sine farverige og humoristiske udtryk. Maria har illustreret årets julekalender for Børns Vilkår.