Ny rapport: AI-chatbots er blevet en mellemmand i børn og unges relationer
AI-chatbots er blevet en ny mellemmand i børn og unges relationer. Hver tredje ung i 9. klasse, der bruger AI-chatbots, har brugt tjenesten til at formulere beskeder til venner eller familie, og mere end hver fjerde vurderer, at “chatten” er troværdig, når det gælder råd om venskaber, familie og kærlighed. Det viser en ny undersøgelse fra Børns Vilkår.
Børn og unge anvender AI-tjenester, når de skal formulere beskeder til venner eller familie, og de vurderer, at tjenesten giver gode råd, når de kommer til spørgsmål om relationer.
Når børn og unge skal finde de rigtige ord, der skal dæmme op for konflikten med en klassekammerat, overtale forældre til en ny playstation eller finde på et kreativt afslag til en familiefødselsdag, så udliciterer hver tredje opgaven til en chatbot. En ny undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at hele 31 pct. af unge i 9. klasse, som har brugt en AI-chatbot, har brugt den til at formulere beskeder til venner eller familie.
Rapporten ’Mellem mig og chatbotten’, som Børns Vilkår offentliggør i dag, bygger på spørgeskemasvar fra knap 2.700 børn i 6. og 9. klasse samt gruppeinterviews med 122 børn på de samme to klassetrin.
Børnene i undersøgelsen betragter ikke alene chatbots som et skriveværktøj. Mere end hver fjerde af de børn og unge, der bruger AI-chatbots, vurderer samtidig, at tjenesterne er troværdige, når de giver råd om relationer. Blandt de børn og unge, der har haft personlige samtaler med en chatbot, er det næsten halvdelen, der nærer den slags tillid til tjenester som ChatGPT.
Dét bekymrer Julie Bek, der er psykolog i Børns Vilkår:
“Det er bekymrende, at så mange børn og unge bruger AI som et filter mellem sig selv og andre. Konflikter og svære samtaler lærer man at håndtere i mødet med mennesker, ikke med en chatbot. Når børn vænner sig til at få råd om relationer og bud på formuleringer fra en chatbot, kan de blive mindre sikre på deres egen dømmekraft. På samme måde som skønhedsfiltre kan få unge til at tvivle på deres udseende, risikerer den måde at bruge chatbots på at få dem til at tvivle på deres egne ord og betragtninger.”
Børns Vilkårs nye undersøgelse understreger, at børns brug af chatbots langt fra er begrænset til spørgsmål om skolearbejde, men i høj grad også tjener som et sted at søge råd af personlig karakter. Hver tredje pige og hver femte dreng i undersøgelsen, der har brugt en AI-chatbot, har således ført personlige samtaler med en AI-chatbot.
Undersøgelsen viser dog også, at selvom den måde at bruge chatbots på er udbredt, så foretrækker langt de fleste børn stadig rådgivning fra rigtige mennesker, når det handler om følsomme emner. Som Vera på 12 år siger i undersøgelsen: ”AI kan jo ikke se, hvor ked af det, du er”.
Det er virkelig positivt, at så mange børn og unge foretrækker hjælp fra rigtige mennesker, når de står med noget svært. Men AI-chatbots er stadig en ny teknologi i børns liv, og vi kan ikke være sikre på, at den præference består over tid. Derfor haster det også med at regulere tjenesterne og få fjernet de designgreb, der lokker børn til at bruge chatbots på uhensigtsmæssige måder. Der er stadig et vindue åbent, hvor børn og unge oplever, at råd fra chatbots ikke kan erstatte råd fra mennesker. Det vindue skal vi gøre os meget umage med ikke at lukke i
Julie Bek, psykolog i Børns Vilkår
Børns Vilkår anbefaler blandt andet, at regeringens forslag om en aldersgrænse på 15 år for visse sociale medier og spil også kommer til at gælde AI-chatbots som ChatGPT.
Nøgleresultater fra rapporten:
- Hver anden (46 pct.), der har brugt AI-chatbots, har brugt dem til spørgsmål af personlig karakter. Det dækker over spørgsmål om sundhed, udseende, sygdom eller relationer
- 11 pct. af børn i 6. klasse svarer, at de har brugt en AI-chatbot som en ven
- Blandt dem, der har brugt AI-chatbots, har mere end hver fjerde (28 pct.) prøvet at have en længere og mere personlig samtale med tjenesten, hvor de fx bad om råd eller delte hvordan de har det
- Der er en overrepræsentation af de mere sårbare børn og unge blandt dem, der bruger chatbots til personlige samtaler. Mere end hver fjerde (28 pct.) af de børn, der har oplevet ensomhed, lav livstilfredshed eller lavt selvværd, svarer ja til, at de har haft længere personlige samtaler med en AI-chatbot en eller flere gange
- Hver femte i 9. klasse (19 pct.), der bruger AI-chatbots, har brugt den til spørgsmål om fysisk sygdom, mens 17 pct. af 9. klasserne har brugt den til spørgsmål om psykisk sygdom eller diagnoser
- Omkring hver tredje i 9. klasse (31 pct.), der bruger AI-chatbots, svarer, at de har brugt den til råd om kost og træning, mens 14 pct. har brugt den til spørgsmål om krop og udseende
- Blandt unge i 9. klasse svarer knap hver tredje (31 pct.) af dem, der bruger AI-chatbots, at de har anvendt tjenesten til at formulere beskeder til venner eller familie
- Mere end hver tredje (36 pct.) vurderer, at AI-chatbots er troværdige, når de giver råd om psykisk sygdom og diagnoser, mens lidt mere end hver fjerde (28 pct.) vurderer dem som troværdige, når de giver råd om venskaber, familie og kærlighed
- Mange børn og unge fortæller i interviews, at de spørger en AI-chatbot først, når de har brug for hjælp og råd. Det samme oplever rådgiverne på BørneTelefonen og HØRT, hvor mange, der henvender sig, fortæller, at de allerede har talt med ‘chatten’ om det
