Brug Sønderthon 2.0 til at tale med dit barn om live streaming

Grafik af to piger der sidder og kigge på en telefon
Søndag den 25. oktober sluttede Sønderthon 2.0, som et stort antal børn og unge fulgte med i. Her kan du læse mere om Sønderthon 2.0, og hvordan du kantale med dit barn om livestreams, de følger med i.

Fra d. 11. oktober til den 25. oktober har den danske influencer Rasmus Søndergaard livestreamet døgnet rundt via platformen Twitch. Under det såkaldte ”Sønderthon 2.0” er Rasmus Søndergaard tjekket ind på Gavnø slot, hvor han haft besøg af kendte mennesker og lavet forskellige spil og konkurrencer. Virksomheden Red Bull er hovedsponsor af Sønderthon 2.0 sammen med Bareen, Power og Cupra.

Hver gang en person betalte for at abonnere på Sønderthon 2.0, blev der lagt 18,5 sekunder til livesendingen. Seernes betalinger var altså med til at afgøre, hvornår Sønderthon 2.0 sluttede.

Selvom Sønderthon 2.0 var markeret med som +18 års indhold, fulgte mange børn og unge under aldersgrænsen med.  

Hvad er Twitch?
Twitch er en online platform, hvor man kan se og lave livestreams – fx af gaming, musik eller hverdagsliv. Seerne kan følge med og chatte med den, der sender live, eller med andre seere, mens det foregår. Ligesom Rasmus Søndergaard sender mange danske og udenlandske influencere og gamere live på platformen. Den officielle aldersgrænse på Twitch er 13 år, men der er ingen effektiv aldersverifikation.

Hvorfor vil børn gerne følge med i livestreams?

Der kan være mange grunde til, at børn følger streamere. Det kan være, de synes, de er sjove at tale om eller føler et fællesskab om dem. De kan også opleve identifikation ift. nogle af de emner, der bliver talt om hos nogle streamere.

Det kan også være fordi bestemte streamere fylder meget i deres vennegruppe, og de føler sig udenfor, hvis de ikke følger med.

Børn og unge bruge mere tid på skærmen end de har lyst til
Fra undersøgelser og samtaler på BørneTelefonen ved Børns Vilkår også, at mange børn og unge oplever at bruge mere tid på skærmen, end de selv har lyst til. Ligesom de også kan opleve det som et pres at blive eksponeret for urealistiske kropsidealer, forbrugsvaner og livsstile via fx influencere.

  • 29 % af børn i 5. og 8. klasse bruger mere tid på deres foretrukne sociale medie, end de ville ønske.
  • 64 % finder inspiration til nye ting, de ønsker sig, på sociale medier.
  • 55 % bliver inspireret af influencere og youtubere til ting, de ønsker sig.
  • Børn med lav trivsel rapporterer oftere end deres jævnaldrende, at de får lyst til at købe ting, de ser på sociale medier.
Børn læser med i chatten – men sproget er ikke altid rart

Når Rasmus Søndergaard eller andre streamere sender live, følger mange børn også med i chatten. Her kan tonen være hård, og der bliver blandt andet kommenteret nedladende på deltagernes kroppe og køn. Selvom nogle streamere har moderatorer til at holde øje med chatten, slipper grove kommentarer indimellem igennem.

Det særlige ved en livechat er, at kommentarerne kommer hurtigt, og at børn kan se, hvordan andre taler til – og om – hinanden. Chatten kan være med til at forme opfattelsen af, hvordan man taler sammen, og hvad der er acceptabelt. Hvis grove kommentarer fylder meget, kan det komme til at se ud, som om mange synes, det er helt normalt at tale sådan, selvom det måske kun er få personer, der står bag.

Børn, der bare læser med, kan også blive påvirket af tonen, selvom kommentarerne ikke er rettet mod dem. Når de for eksempel ser, at nogle kvindelige gæster bliver omtalt på en bestemt måde, eller at nogle kroppe bliver gjort forkerte, kan det gøre dem kede af det og være med til at forstærke nogle stramme normer om, hvordan man skal se ud, og hvordan andre må tale om én. Samtidig kan de få en fornemmelse af, at man skal kunne tåle den hårde tone, hvis man vil være en del af fællesskabet.

Hjælp dit barn med at skabe gode rammer for Twitch livestreams

Børns Vilkår anbefaler, at du som forælder hjælper dit barn med at lave nogle gode rammer for, hvor meget og hvordan livestreams må fylde i dit barns hverdag.

Det kan du bl.a. gøre ved at:

  • Hjælpe barnet med at prioritere, hvilke dele af længere livestreams, der er vigtigst for barnet at se, og hvad der er mindre interessant. Lav fx en aftale med dit barn om at se bestemte dele og slukke, når de er slut.
  • Bruge netop overståede Sønderthon 2.0 som anledning til at tale med dit barn om influenceres forretningsmodeller. Det er nemlig kun er muligt at indlogere sig på et slot, have en butler og få fløjet kendte gæster ind med en helikopter, fordi der er en virksomhed, der sponsorerer og mange betaler for at abonnere. Aftal også nogle økonomiske rammer, hvis barnet ønsker at bruge penge på at abonnere på livestreams.
  • Hjælpe barnet med at forstå, at noget af det, man ser i Sønderthon 2.0 eller lignede livestreams er målrettet ældre børn eller unge over 18 år. Det kan fx afspejle sig i udfordringerne og emnerne, der tales om, i sprogbrugen i chatten eller i de sponsorer, som står bag.
  • Tal med dit barn om, hvad det har læst i chatten. Hvad lagde barnet mærke til? Var der noget, der undrede eller gjorde barnet utilpas? Og måske tale om, at det, der fylder mest i en chat, ikke nødvendigvis er det, de fleste mener eller synes er i orden.

Her er nogle spørgsmål, du kan bruge til at tale med dit barn om livestreams.

Spørg fx:

Nysgerrig på flere nyheder?

  •  
    Tre smilende piger med deres telefoner i hænderne sidder på en halvmur og kigger på den enes telefon

    Myndigheder undersøger Ønskeskyen på baggrund af anmeldelse fra Børns Vilkår

  •  
    Nærbillede af en teenager der bruger sin telefon

    Voldeligt indhold på sociale medier – og hvad du som forælder skal være opmærksom på

  •  
    Dreng sidder i en gang på sin telefon

    Ny viden: Mange børn taler privat og fortroligt med AI-chatbots