I anledning af, at det snart er fire år siden, Rusland invaderede Ukraine, samler Børns Vilkår politikere, kommuner, forskere og civilsamfund til lanceringen af en ny rapport om ukrainske børn og unges trivsel i de danske skoler og efterfølgende paneldebat.

Tid og sted

Mandag den 23. februar 2026

Kl. 9.30 – 12.00

Proviantsalen, Christiansborg

Om arrangementet

Hvordan går det med ukrainske børn og unge i Danmark? Har vi sikret en god overgang til danske skolefællesskaber?

Ved arrangementet præsenterer vi hovedresultaterne fra Børns Vilkårs kommende rapport om ukrainske elevers overgang fra modtageklasser til almenklasser og deres trivsel i danske skoler. Rapporten bygger både på registerdata og unikke kvalitative indsigter fra elever, lærere og kommuner.

I paneldebatten zoomer vi ind på, hvordan vi håndterer situationen, når midlertidige ordninger bliver langvarige.

Efter programmet serveres en let frokost.

Program

9.30 – 09.45
Velkomst v. Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår, og vært Martin Lidegaard, politisk leder for Radikale Venstre

9.45 – 10.05
Ukrainske børn og unge i Danmark – præsentation af centrale fund om trivsel og fællesskaber blandt ukrainske udskolingselever v. Kristine Dyhr Berenthz, senioranalytiker i Børns Vilkår

10.05 – 10.20
Ukrainske stemmer – unges erfaringer med skole, fællesskaber og hverdagsliv i Danmark v. Bohdan Kirsa og Karina Solianyk

10.20 – 10.35
Civilsamfundets perspektiv – hør om erfaringer med trivsel, tilhørsforhold og vilkår v. Mads Ted Drud-Jensen, Dansk Flygtningehjælp

10.35 – 11.20
Paneldebat: Gør vi det godt nok?

Deltagere i panelet:

  • Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår 
  • Martin Lidegaard, leder af Radikale Venstre og medlem af Folketinget (RV) 
  • Morten Thiessen, rådmand for børn og unge, Aalborg (K)
  • Rosa Lund, medlem af Folketinget (EL)
  • Stinne Østergaard Poulsen, forsker i asyl og migration, VIA University College 

11.20 – 11.30
Hvad kalder situationen på nu?

Moderator: Adam Holm, journalist – Moderator.dk

Tilmelding

Mange tak for din interesse! Vi har desværre ikke flere pladser til dette arrangement. Hvis du ønsker at komme på en venteliste, så skriv til kommunikation@bornsvilkar.dk, så skriver vi til dig, lige så snart, der måtte komme en plads ledig.