Vold mod børn i familier med etnisk minoritetsbaggrund

Mange af børnene, der er registreret som ofre for vold, lever i lavindkomstfamilier. Det gælder for 60 pct. af alle børnene uanset etnisk baggrund. Det tyder altså på, at lav indkomst er en væsentlig risikofaktor for vold både i familier med etnisk dansk baggrund og i familier med etnisk minoritetsbaggrund.

Selvom vold mod børn forekommer hyppigere i familier med etnisk minoritetsbaggrund, har færre af børnene været genstand for underretning i året op til voldshændelsen. Det peger på et systematisk svigt i den tidlige opsporing, hvor signaler og bekymringer ikke i tilstrækkelig grad omsættes til handling – særligt for børn med etnisk minoritetsbaggrund.

Samlet set modtager børn med etnisk minoritetsbaggrund kommunale indsatser i samme omfang som børn med etnisk dansk baggrund efter voldshændelsen. Når der ses nærmere på landegrupper, træder dog markante forskelle frem, hvor særligt børn med oprindelse i ’øvrige europæiske lande’ i mindre omfang får hjælp.

Mange børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund kender ikke deres rettigheder eller ved ikke, hvor de kan søge hjælp ved vold og negativ social kontrol. Det svækker deres mulighed for at opsøge hjælp. Børne- og Undervisningsministeriet og kommunerne skal derfor sikre, at undervisning i børns rettigheder styrkes i skolen og i fritidstilbud, så børn og unge ved, hvor og hvordan de trygt kan række ud og søge hjælp.

I nogle miljøer er der fortsat begrænset kendskab til børns rettigheder, herunder forbud det mod fysisk og psykisk vold samt negativ social kontrol. Social- og Boligministeriet og kommunerne skal derfor sikre, at der iværksættes målrettede, flersprogede og kulturelt tilpassede dialogindsatser. Indsatserne skal udvikles og gennemføres i tæt samarbejde med lokale aktører som boligforeninger, civilsamfundsorganisationer og trossamfund, og de skal have fokus på både rettigheder og konkrete handlemuligheder.

Uddannelses- og Forskningsministeriet og Udlændinge og Integrationsministeriet skal sikre at flere fagprofessionelle ved, hvordan de opsporer vold og negativ social kontrol, og hvad de skal gøre ved mistanke herom. Derfor skal undervisning i opsporing og håndtering være obligatorisk på alle uddannelser af faggrupper, der er i kontakt med børn og unge.

Social- og Boligministeriet skal tage initiativ til, at kommunerne i barnets lov forpligtes til en systematisk og ensartet opsporing af familier i risiko for vold. Opsporingen skal baseres på kendte risikofaktorer og integreres på tværs af dagtilbud, skoler og sundhedspleje. Samtidig skal kommunerne forpligtes til at etablere tidlige lavtærskeltilbud til familierne, som kan iværksættes hurtigt og målrettes konkrete udfordringer som opdragelsesmønstre, stress hos forældre, konflikter og barnets begyndende mistrivselsproblemer.

Der er et særligt behov for at styrke børne- og ungerådgiveres kompetencer i sager om vold i familier med etnisk minoritetsbaggrund. Kommunerne skal derfor – med national understøttelse – sikre, at kompetenceudviklingen også omfatter specialiseret viden om børnesamtaler (herunder brug af tolk), traumeforståelse, opdragelsesmønstre, risikovurdering og negativ social kontrol.

Børn og unge, der har været udsat for vold, har ofte alvorlige og langvarige traumesymptomer, som kræver specialiseret behandling. Samtidig peger undersøgelsen på, at mange børn og unge ikke får den nødvendige hjælp og støtte. Social- og Boligministeriet skal derfor sikre, at børn og unge, der har været udsat for vold, har ret til at få specialiseret traumebehandling i kommunalt regi.