RAPPORT
Kunstig intelligens i klasseværelset
Kunstig intelligens (AI) er på få år blevet en fast del af mange børns hverdag. Det gælder også i skolen. I Børns Vilkårs arbejde møder vi børn og unge, der navigerer i en hverdag, hvor kommercielle tjenester som AI-chatbots i stigende grad bliver brugt til lektier, skoleopgaver og faglige spørgsmål.
AI-chatbots rummer uden tvivl mange muligheder for læring, men det rejser også nye spørgsmål. Hvornår understøtter AI-chatbots børns læring, og hvornår overtager de arbejdet? Hvornår er brugen ansvarlig, og hvornår leder den til snyd? Og er det fair at forvente, at børnene kan skelne, når tjenesterne ofte er fristende og tilbyder hurtige løsninger?
I denne analyse undersøger vi, hvordan børn i 6. og 9. klasse bruger AI-chatbots i deres skolegang. Undersøgelsen viser, at mange børn og unge anvender tjenesterne med et udtalt ønske om at lære, men at de ofte mangler undervisning og tydelige rammer for brugen af dem. Mange oplever, at reglerne varierer fra lærer til lærer, og flere fortæller, at det kan være svært at vide, hvor grænsen går mellem læring og snyd.
Jeg synes, det er sådan lidt irriterende på en måde, at vi kan gå fra at have vores dansklærer, som er meget imod dem, til at vi har vores biologilærer, og han er meget åben med det, og bruger det selv. […] Jeg synes, det er lidt forvirrende i forhold til, må vi, må vi ikke?
Dreng i 9. klasse
Det er urimeligt, at ansvaret for at navigere i virksomhedernes kommercielle tjenester havner hos børnene. Derfor er der behov for fælles rammer, tydelig vejledning og undervisning, der kan styrke børns kritiske forståelse og ansvarlige brug af AI-chatbots.
Konklusioner fra rapporten
Børn og unge savner vejledning til brug af AI-chatbots i skolen
Mens otte ud af ti børn i 6. klasse og mere end ni ud af ti af de unge i 9. klasse har prøvet at bruge AI-chatbots, er det hhv. 30 og 39 pct., der oplever at have lært, hvordan de skal bruges i skolen. Mange børn og unge efterspørger mere undervisning og tydeligere vejledning, særligt blandt elever i 9. klasse, hvor AI spiller en stor rolle i skolearbejdet.
Reglerne for AI-chatbots i skolen er ofte uklare og forskellige fra lærer til lærer
Et mindretal af eleverne kender til fælles regler for brugen af AI-chatbots på deres skole. Samtidig oplever mere end halvdelen af eleverne i 9. klasse (55 pct.), at reglerne varierer fra lærer til lærer. Når reglerne er uklare eller skifter fra klasse til klasse, efterlades mange børn og unge i tvivl om, hvad der er tilladt. Dermed ender ansvaret for at gennemskue, hvad der er tilladt, og vurdere kvaliteten af informationerne fra AI-chatbots ofte hos børn og unge, der har meget forskellige forudsætninger for at løfte det.
Eleverne har svært ved selv at trække grænsen mellem hjælp og snyd
Næsten hver tredje elev (32 pct.) er ofte eller nogle gange i tvivl om, hvornår brugen går fra lektiehjælp til snyd. Samtidig beskriver mange elever, hvordan en presset hverdag og AI-chatbots’ tilgængelighed kan gøre det svært at modstå fristelsen til at få løst skoleopgaver hurtigt. Det placerer et stort ansvar hos børn og unge for selv at navigere i komplekse gråzoner.
Mange elever bruger AI-chatbots med et ønske om at lære, men flere frygter at svække deres læring
Børn og unge bruger især AI-chatbots som lektiehjælp og til at få faglige forklaringer, og for mange fungerer AI-chatbots som et supplement, når lærere eller forældre ikke kan hjælpe. Samtidig giver elever i Børns Vilkårs interviews udtryk for et dilemma: De ønsker, at AI-chatbots skal være et redskab til at lære mere, men bekymrer sig over, om tjenesterne kan svække deres læring.
Brugen af AI kan udfordre tilliden mellem elever og lærere
Den udbredte brug af AI-chatbots hos både elever og lærere skaber usikkerhed om, hvornår noget er AI-genereret. Det kan give eleverne en oplevelse af, at lærerne ikke har tillid til, at de ikke snyder med opgaverne. Også eleverne imellem kan denne usikkerhed skabe spændinger og oplevelser af uretfærdighed.
Børns Vilkår anbefaler
Indfør teknologiforståelse som et obligatorisk fag i grundskolen
Børns Vilkår anbefaler, at teknologiforståelse indføres som et obligatorisk fag i grundskolen.
Det er positivt, at teknologiforståelse integreres i eksisterende fag fra næste skoleår, men der er behov for et selvstændigt og obligatorisk fag.
Et fag om teknologiforståelse skal både give eleverne kompetencer til at anvende AI-værktøjer hensigtsmæssigt og gøre dem i stand til at forstå AI-chatbots og deres konsekvenser. Det indebærer bl.a. viden om, hvordan AI-chatbots genererer output, hvordan de behandler data, og hvilken betydning platformsudbydernes interesser og værdier kan have for søgninger og svar.
Eleverne skal samtidig støttes i at forstå dataetiske problemstillinger, herunder hvad det vil sige, når et svar er biased.
Styrk lærernes og skoleledernes kompetencer inden for hensigtsmæssig og kritisk anvendelse af teknologi
Børns Vilkår anbefaler en styrkelse af lærernes faglige og didaktiske kompetencer inden for teknologiforståelse, både på læreruddannelsen og som efter- og videreuddannelse.
Det skal sikre et grundlæggende niveau hos alle lærere, så de kan inddrage AI-teknologier på en hensigtsmæssig måde i den faglige undervisning og understøtte udviklingen af elevernes handlekompetence og digitale myndiggørelse.
Skolelederne bør ligeledes understøttes i at kunne sætte retningen for området ude på skolerne.
Indfør nationale retningslinjer for anvendelse af AI i undervisningen
Børns Vilkår anbefaler, at regeringen igangsætter udarbejdelsen af nationale retningslinjer for anvendelse af AI-chatbots i undervisningen.
Disse skal sikre klare anvisninger for, hvordan AI må og ikke må anvendes i undervisningen. Retningslinjerne bør formuleres på et overordnet niveau, der støtter skolerne og lærerne i at tilrettelægge undervisning, så den passer til dens elever og lokale forhold. Der bør bl.a. være fokus på, hvordan AI kan anvendes på en alderssvarende, hensigtsmæssig og pædagogisk forsvarlig måde, der understøtter børns læring, fællesskaber, demokratiske dannelse og rettigheder.
Retningslinjerne skal udarbejdes med inddragelse af børn, unge, fagpersoner og eksperter og kan med fordel tage afsæt i en fælles analyse af, hvilken rolle AI-chatbots bør spille i undervisningen i lyset af skolens formål og kerneopgave
Stil krav om brug af transparente og ansvarlige AI-værktøjer i skolen
Såfremt AI-chatbots anvendes i undervisningen, anbefaler Børns Vilkår, at der stilles krav om, at skoler kun kan anvende tjenester, der beskytter børns ret til privatliv, beskytter mod misinformation og digitale krænkelser samt understøtter deres trivsel og autonomi.
Der bør således indføres forbud mod tjenester, som bruger børns data til markedsføring eller produktudvikling, eller som gennem deres design opfordrer børn til øget brug eller til at få løst skolearbejdet for dem. Det gælder bl.a. indsmigrende AI-chatbots, som er designet til at bekræfte og fastholde brugeren, og som særligt yngre børn kan have svært ved at forholde sig kritisk til. Kommuner og skoler bør samtidig understøttes centralt i at udvælge AI-værktøjer, der lever op til kravene, og som understøtter børns trivsel, autonomi og læring.
AI-tjenester skal omfattes af internationale regler for digital børnebeskyttelse
Børns Vilkår anbefaler, at der på EU-niveau indføres og håndhæves tilsvarende krav om børnebeskyttelse til søgemaskiner, herunder AI-tjenester, som til onlineplatforme. Onlinesøgemaskiner er i dag som udgangspunkt ikke omfattet af EUs forordning Digital Services Act (DSA) artikel 28 om digital børnebeskyttelse. Det indebærer en række sikkerhedsrisici, og internationale studier dokumenterer bl.a., at AI-chatbots fx har rådgivet børn og unge om skadelige emner som voldelige angreb.
Om rapporten
Denne rapport er den første i en række undersøgelser om børns brug af AI-chatbots, som Børns Vilkår har på vej. Denne rapport handler om børn og unges oplevelse af AI-chatbottens rolle i skolen og for deres læring, mens den kommende rapport i efteråret undersøger deres betydning for børn og unges sociale liv.
Analyserne i denne rapport er baseret på data fra to datakilder:
- En spørgeskemaundersøgelse i Børns Vilkårs skolepanel besvaret af i alt 2.692 børn i 6. og 9. klasse i perioden 2. februar-13. marts 2026.
- Gruppeinterviews med i alt 122 børn fra 6. og 9. klasse foretaget på 12 forskellige skoler forskellige steder i Danmark. Interviewene er foretaget i efteråret 2025 og i foråret 2026.