Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår

At få det sagt

Kære brevkasse
Min mand og jeg skal skilles og vi er heldigvis enige om både det at blive skilt og, hvordan livet herefter i øvrigt skal være i forhold til bolig, samvær, forældremyndighed osv. Det vi mangler nu er, at vi skal have det sagt til vores søn på 8½ år. Vi går rundt om den varme grød og ved simpelthen ikke, hvordan vi skal få det gjort. Hvornår, hvordan, hvad sider vi konkret? Er det bedst i en weekend, evt. i efterårsferien, så vi har noget tid sammen bagefter eller er det bedre at komme hurtigt i skole igen for at være sammen med andre? Jeg håber I kan være behjælpelige med nogle gode råd.

Giv konkret forklaring

Kære mor og far til 8-årig dreng.

Hvor er det dejligt at læse, at I har været så gode til at blive enige om ting, som normalt for mange kan være rigtig svære.

Et barn i jeres søns alder har brug for en så konkret forklaring, som muligt. Fortæl ham, at I skal skilles, og spørg ham om han ved, hvad det betyder. Måske er der nogle eksempler fra andre børn i hans klasse eller i jeres omgangskreds, som I kan bruge til at forklare, hvad det betyder. (Vælg dem, som er gode til at få det til at lykkes). I kan evt. sige, at I stadig vil være familie, men på en anden måde, end den I kender lige nu.

Det er en god ide, hvis I allerede nu kan fortælle ham om, hvordan hans nye hverdag vil komme til at se ud. Hvor skal han bo, hvordan bliver kontakten med jer? Han har brug for at vide, at I begge vil være der for ham og hvordan.  

Han er også gammel nok til at spekulere over, hvorfor I skal skilles. Og hvis han ikke får en forklaring, kan børn i den alder drage deres egne konklusioner. Jeg kender ikke jeres grund og kan derfor ikke give jer en præcis forklaring, som I kan bruge. Her kan I ringe til vores ForældreTelefon – og sammen med en rådgiver kan I tale om, hvordan I kan give ham jeres begrundelse på en alderssvarende måde. ForældreTelefonen har tlf. 3555 5557

Han skal have at vide, det ikke er hans skyld, I skal skilles – uanset om I som forældre har haft en del diskussioner, der har handlet om ham.

Det er en god ide at have lidt tid sammen efterfølgende for både at give ham plads og mulighed for at reagere, men typisk også for at stille de spørgsmål, som kan melde sig hos ham.

Når tingene hjemme skal ændres, så kan hverdagen i skolen, fritidshjemmet, med vennerne og de voksne her være det trygge og genkendelige. Derfor kan det være fint, at han kommer i gang igen efter lidt tid sammen med jer. Det er vigtigt, at de voksne i skolen og fritidshjemmet informeres om at I skal skilles, da han selvfølgelig også kan reagere her, og han kan have brug deres støtte og opmærksomhed. Op til en weekend er derfor fint, men det er efterårsferien også. Hvis I vælger ferien, så handler det dog også om, hvordan I formår at være sammen både indtil og under. Hvis han skal være sammen med jer i længere tid, hvor I er kede af det, ikke taler sammen, at der er tung stemning, skænderier eller lignende, så er det bedre, det ikke er i efterårsferien.  


De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen

 

Del denne side:

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik