Vores 3 årige søns behov for at se sin far
Mit spørgsmål går ud på hvordan vi som forældre, imødekommer vores 3 årige søns behov bedst.
Han bor fast hos mig, og er hos sin far hveranden weekend.
Men i den seneste tid, har han fået lov at komme hos sin far lidt på må og få, da det har været helt tydeligt at han havde brug for sin far. Men det har kun været i weekenderne eller på hverdage hvor han så er blevet hjemme fra børnehave.
Nu mærker jeg så konsekvenserne af at han har været det mere hos far, og kan også mærke at det nu er meget sjovere at være hos far end hos mor, fordi det aldrig er hverdag hos far, men kun sjov og ballade, og hos mor er det så blevet til kun hverdagens stress. Så nu er vi gået tilbage til at det kun er hveranden weekend igen, da far ikke pt har mulighed for at ha ham i hverdagen, grundet lidt ustabile arbejdstider, og han har derfor heller ikke mulighed for at ha ham en-to dage i hverdagene, pga sine arbejdstider.
Mit spørgsmål lyder så på, om det er smartest kun at holde os til hveranden weekend, eller om det er ok, at vi indimellem i hverdagene, tillader at han kommer hjem til far, uden at der er mulighed for at det bliver nogle faste dage?
En 3-årig har brug for faste rammer omkring sin hverdag
Kære mor til 3-årig.
Det er godt at se, at I er opmærksomme på jeres drengs behov for at se sin far.
Samtidig lyder det som om din eksmand har travlt med sit arbejde, og det derfor kan være svært for ham at have tid til mere samvær.
En 3-årig har brug for rimelig faste rammer omkring sin hverdag. Det kan forvirre ham og skabe utryghed, hvis han ikke ved, hvornår han skal se sin far. Det bedste ville være, hvis der var en fast dag udover hver anden weekend, hvor han kunne komme på samvær. På den måde vil jeres dreng blive tryg ved de rammer, der er for samværet.
Hvis det ikke kan lade sig gøre, vil jeg anbefale, at det er jer voksne, der aftaler, hvilken dag, det bliver i den kommende uge. Jeres dreng vil ikke kunne forstå, hvis det nogen gange kan lade sig gøre at være sammen med far, når han beder om det – og andre gange kan det ikke lade sig gøre. De gange, han får et nej, vil han føle sig afvist. Det vil være for uklare rammer for ham.
Du skriver, at weekenderne er blevet sjov og ballade, mens dagene hos dig er hverdagens stress. Det er ikke helt til at undgå den forskel med den måde, I har skruet samværet sammen på. Men mon I kunne sætte jer ned og lave aftaler om enkelte regler og rammer, som er vigtige og som I gør på den samme måde? Så der kan blive mindre forskel på weekender og hverdage.
Jeg håber, I finder en løsning til gavn for jeres søn.
Mange hilsner
SkilsmisseBrevkassen