Tvivler på mine børns kærlighed
Jeg blev skilt for 6 år siden, det var min beslutning, og det ville min ex mand have at vores børn skulle vide. De var dengang, 9 og 12 år. Jeg føler at netop den besked stadig forfølger mig. Jeg føler ikke de gider mig, de taler grimt til mig, og sætter ikke pris på det jeg gør for dem… jeg har dårlig samvittighed over min beslutning, og jeg vil bare så gerne have at de har det godt. Men jeg føler at de hellere vil være hos deres far. Det fylder alt for meget i mig, selvom der nu er gået 5 år. De er slet ikke klar over hvor meget jeg elsker dem, jeg føler bare ikke vi har det rigtige 3 kløver når vi er sammen…
Vi deler dem 7/7, jeg bor i lejlighed og deres far i hus hos hans kæreste. De er heller aldrig faldet til i lejligheden, de er jo født og opvokset i hus.
Jeg føler mig sgu mislykkes, og som den dårligste mor….
Svar fra Børns Vilkår
Kære mor til 2 børn,
Det lyder som en ulykkelig situation du står i. Det er trist, at du føler dig mislykket og som en dårlig mor.
Ud fra det du skriver, kan jeg ikke læse, hvad du har forsøgt dig med for at ændre på den følelse, du går rundt med og hvordan dine børn har reageret? 5 år er længe at gå rundt med en følelse af, ikke at være god nok. Jeg tænker sådan på, om du har sat dig ned sammen med dine 2 børn og talt med dem om, hvordan I har det indbyrdes og hvad de har brug for. Får du sat din personlige grænse for, hvordan du vil tiltales, eller lader du dem tale grimt til dig af dårlig samvittighed? Dine børn har en alder, hvor du godt kan tale med dem om, hvordan I skal leve samme, hvad de har brug for og hvad du har brug for. Du skal ikke give dem dårlig samvittighed og skyldfølelse, men du må gerne sætte grænser.
Måske dine børn også går rundt med en masse tanker omkring skilsmissen, som de ikke er kommet ud med, da de ikke ved hvordan og mangler din invitation, til at få talt ud om det. Måske de er vrede på dig, men samtidig også har kærlige følelser for dig og de bliver følelsesmæssigt påvirket af den ambivalens de føler. Måske der er andre forhold hos dig eller deres far, som fylder for dine børn, som ikke er beskrevet i dit brev.
Du kan ikke ændre på fortiden, men du har et valg om at ændre på den fremtid, I skal have sammen. Du kan forsøge at gøre dit for at få talt med dine børn, om den frygt du går rundt med. Det kan være, at de ikke foretrækker deres far, men fortsat har svært ved de skift de har. -Men du skal også være klar til at høre, at der kan være situationer, som de har oplevet som svigt.
Jeg kan ikke læse, hvorvidt børnenes far og dig er gode til at samarbejde, men en måde kunne også være, at gå i dialog med ham om, hvordan han oplever børnene og deres trivsel. Måske I skulle sætte jer sammen og få talt med jeres børn om, hvordan de har det og med de skift de har. Selvom det er 5 år siden, kan det godt være, at der er noget I den ordning eller de ting I sagde dengang, som fylder for dem i dag og de har brug for, at I voksne taler med dem om.
Jeg håber, at dette var en hjælp videre for dig, så du kan få lidt mere glæde tilbage i dit liv og sammen med dine børn.
De bedste hilsner,
SkilsmisseBrevkassen