Hvorfor blive frivillig hjemmerådgiver?
Når forelskelsen gør ondt i hjertet, når køleskabet har været tomt i dagevis, når selvmord føles som den eneste udvej, og når mor og far gør ting, som er så forfærdelige, at et barn næsten ikke tør fortælle om det… så kontakter mange børn og unge til BørneTelefonen.
Som frivillig rådgiver kan du vise svigtede børn, at deres problemer er værd at lytte til. Du kan give børnene styrke og selvtillid til at tage det første skridt på vejen ud af overgreb, misbrug og mobning.
Over halvdelen af de henvendelser, BørneTelefonen fik i 2020, blev ikke besvaret. Den primære årsag er kapacitet, og at der på nogle tidspunkter er et meget stort antal børn og unge, der henvender sig samtidigt.
Vi håber, at du vil blive frivillig hjemmerådgiver – og være her for alle de børn, der lige nu har akut brug for din hjælp!
Sådan kan du også støtte vores arbejde
Med din støtte kan vi sikre, at endnu flere børn kan få hjælp på BørneTelefonen. Vi kan forebygge svigt gennem oplysning til forældre og fagfolk, og vi kan arbejde for politiske løsninger, som sætter barnets tarv først.
Hvad passer bedst til dig?
Se mulighederne for at blive frivillig hos BørneTelefonen
Er du mest til at rådgive telefonisk? Eller skriftligt? Vil du være frivillig i Aarhus, i København eller hjemmefra? Vil du rådgive børn, unge eller måske forældre?
Find det rigtige frivilligtilbud, der passer til dig og dit øvrige hverdagsliv.