Hvis du bor i Aarhus, kan du være frivillig på BørneTelefonen fra vores lokaler ved Godsbanen lige midt i byen. Her kommer du til at sidde sammen med en masse andre frivillige og hjælpe børn og unge, der kontakter os med alt fra skilsmisseproblematikker, kærestesorger og venskabsproblemer til mobning, vold, misbrug og andre former for svigt.
Et frivilligt arbejde på BørneTelefonen er både meningsfuldt og vigtigt, og det giver dig som rådgiver gode muligheder for fleksible arbejdstider. Børn og unge ringer og skriver til os døgnet rundt, og som frivillig er du med til at sørge for, at de alle får den hjælp, de har brug for. Alle frivillige arbejder 8 timer om måneden, som kan tilpasses, så de passer for dig. Som frivillig i Aarhus arbejder du fra vores centrale lokaler i midtbyen, hvor vi er en stor gruppe af engagerede og vidt forskellige frivillige i alle aldre og med mange forskellige baggrunde.
Når du arbejder frivilligt på BørneTelefonen, vil du opleve at skulle tale med børn og unge om svære emner og problemer. På alle vagter er der altid en rådgivningsansvarlig til stede, som du kan sparre med, hvis du har brug for vejledning. Du bliver desuden ført igennem et introduktionskursus inden deres første frivilligvagt, så du er helt klædt på til at være frivillig rådgiver.
Vi søger altid flere engagerede frivillige, som har lyst til at lytte, støtte og hjælpe børn og unge.
Som frivillig på BørneTelefonen i Aarhus kommer du til at sidde i vores lokaler centralt placeret i det gamle Æggepakkeri ved Godsbanen, kaldet Ægget. Her sidder du sammen med andre frivillige rådgivere og en rådgivningsansvarlig og besvarer opkald og beskeder, og der er både plads til de hyggelige, sociale og udfordrende oplevelser. Antallet af frivillige vokser hele tiden, men det samme gør antallet af henvendelser. Derfor har vi altid brug for flere hænder.– vil du være en del af vores frivillige rådgivning i Aarhus?
At være frivillig rådgiver på BørneTelefonen er ideelt for dig, der gerne vil udvikle dig fagligt: