
Børns fritidsliv
Aktiviteter og fællesskaber i 4. og 7. klasse
Analyse om børns fritidsliv
Klub, sport, spejder og musik: Fritidslivet er en vigtig del mange af børns liv. Og børn, der dyrker fritidsaktiviteter, har højere livstilfredshed, oplever større skoleglæde og mindre ensomhed. Ny rapport fra Børns Vilkår viser dog, at tilslutningen til det organiserede fritidsliv daler, i takt med at børnene bliver ældre. Det skyldes bl.a. nye interesser, frafald blandt vennerne, øget pres for at præstere i fx en sport og ulige adgang til klubber og fritidsaktiviteter.
nøgleresultater
Tilslutningen til klub og fritidsaktiviteter falder i takt med børnenes alder. Herunder kan du se et diagram. Det viser bl.a., at to ud af tre børn i 4. klasse går i både klub og til fritidsaktiviteter. Blandt børn i 7. klasse er tallet en ud af tre.
Analysen viser også
- Otte ud af ti børn er glade for at gå i fritidsklub.
- 38 pct. af de børn, der er stoppet i deres klubtilbud, angiver som årsag, at deres venner ikke er i klubben.
- Fodbold er den mest populære fritidsaktivitet blandt drenge.
- Gymnastik er den mest populære fritidsaktivitet blandt piger.
- Otte ud af ti børn, der går til fritidsaktiviteter, har fået nye venner dér.
- Dobbelt så mange børn, der ikke går til fritidsaktiviteter, oplever ensomhed sammenlignet med børn, der går til en fritidsaktivitet.
- 49 pct. af pigerne og 39 pct. af drengene i 7. klasse føler sig pressede over alt det, de skal nå i fritidslivet.
Børns vilkår anbefaler
Alle børn og unge skal have adgang til et relevant fritids- og klubtilbud af høj kvalitet
Kommunerne skal sikre, at alle børn og unge har let adgang til et relevant fritids- eller klubtilbud af høj kvalitet. Det kræver de rette faglige og pædagogiske kompetencer, fokus på børnenes trivsel og etablering af trygge børnefællesskaber. Der er stor forskel fra kommune til kommune på de fritids- og klubtilbud, børn og unge har adgang til. Tal fra KL fra 2020 viser, at 20 pct. af kommunerne ikke har nogen kommunale fritidstilbud i udskolingen. Geografi, økonomi og mangel på kendskab må ikke være en barriere for børn og unges adgang til fritids- og klubtilbud.
Kommunerne bør understøtte foreningslivet for at sikre et varieret udbud af fritidsaktiviteter af høj kvalitet til børn og unge
Kommunerne bør understøtte foreningslivet med henblik på at sikre, at kommunens børn og unge har adgang til et varieret udbud af fritidsaktiviteter af høj kvalitet i foreningsregi. Det kræver, at kommunerne har et tæt samarbejde med aktører fra fritids- og foreningslivet, fx med henblik på opkvalificering af trænere, undervisere og frivillige. Det anbefales, at kommuner sikrer, at der bygges bro til foreningslivet, fx ved at stille såkaldte ressourcepersoner eller fritidsguider til rådighed, så alle børn og unge – også i udsatte positioner – oplever en lettere adgang til fritidsaktiviteter.
Styrk trygge og positive fællesskaber for alle børn og unge i fritidslivet, og sæt trivsel øverst på dagsordenen
I undersøgelsen fortæller børnene, at det at se deres venner er en vigtig grund til at møde op i klubben og deltage i fritidsaktiviteter. De fortæller også, at de går til fritidsaktiviteter for at have det sjovt og udvikle sig inden for de aktiviteter, som de interesserer sig for.
Undersøgelsen viser dog, at der er børn, som står uden for fritidslivets fællesskaber. Voksne har afgørende betydning for børn og unges fællesskaber. Børns Vilkår anbefaler derfor, at de voksne, som børn og unge møder i fritidslivet, sætter trivsel øverst på dagsordenen og hjælper alle børn og unge ind i trygge og positive fællesskaber. Det kræver pædagogiske kompetencer og viden om antimobbestrategier. Det er et fælles ansvar, som hviler på uddannelsesinstitutioner, kommuner, foreninger og andre aktører i børn og unges fritidsliv.
Skab trygge, inddragende og alderssvarende fritids- og klubtilbud
Børnene peger i undersøgelsen på, at det er afgørende for deres deltagelse i fritids- og klubtilbud, at der er voksne i klubben, som skaber en tryg relation mellem børn og voksne samt inviterer til medbestemmelse og tilbyder et bredt udvalg af alderssvarende aktiviteter.
For børnene er noget af det bedste ved klublivet at kunne samles om og fordybe sig i interesser og aktiviteter sammen med gode venner og voksne i klubben. Samtidig viser undersøgelsen, at de ældste børn ofte forlader klubben, fordi aktiviteterne ikke er spændende nok, fordi der er for få jævnaldrende at være sammen med, og fordi der er for mange faste regler. Børns Vilkår anbefaler derfor, at voksne i fritids- og klubtilbud inviterer børn og unge til medbestemmelse og tilbyder et bredt udvalg af alderssvarende aktiviteter.
Tag stilling til skærmbrug i fritids- og klubtilbud
Det er vigtigt, at det enkelte fritids- og klubtilbud tager stilling til børn og unges skærmbrug i fritids- eller klubtilbuddet. Børns Vilkår anbefaler, at alle fritids- og klubtilbud sætter klare rammer for børn og unges brug af egne telefoner, og at de formulerer retningslinjer for, hvordan brugen af digitale medier skal være i tilbuddet. Personalet skal forholde sig til, hvordan digitale medier kan indgå i pædagogiske aktiviteter, hvordan man kan sikre skærmfri tid, og hvordan det pædagogiske personale kan bidrage til børn og unges digitale myndiggørelse.
Det er vigtigt, at alternativet til skærmdrevne aktiviteter i klub- og fritidstilbud ikke er at kede sig eller lave ingenting. Hjælp børnene med at starte sjove fysiske lege og aktiviteter, hvor skærmen ikke fylder.
Styrk breddeidrætten til gavn for flere børn og unge
Mange børn og unge dyrker idræt i deres fritid, men der sker en markant bevægelse fra at dyrke idræt i foreninger og andre voksenstyrede fællesskaber til at dyrke idræt på egen hånd, fx i fitnesscentre eller helt at stoppe med idrætten, i takt med at børnene bliver ældre. Undersøgelsen viser, at det ikke kun skyldes, at børn og unge får andre interesser med alderen, men også at selve organiseringen af idrætsaktiviteter kan stå i vejen.
For flere børn og unge er det ikke muligt at gå til idræt for sjov. Nogle børn fortæller, at de har stået ved en skillevej og skulle vælge mellem at dyrke idræt på eliteplan eller helt at stoppe.
Samtidig siger hvert 10. barn i undersøgelsen, at de ikke går til idræt, fordi der er for meget fokus på konkurrence. Børns Vilkår anbefaler, at aktører, som tilbyder idrætsaktiviteter til børn og unge, understøtter børn og unges muligheder for at dyrke idræt for sjov og på forskellige niveauer, så alle børn og unge får lige adgang til idrætslivet.
Hvad konkluderer undersøgelsen?
Børn søger hen, hvor vennerne er
Der ligger flere faktorer bag børns til- og fravalg af de organiserede fritidsaktiviteter. En af de vigtigste er venskaber og relationer samt muligheden for at mødes om fælles oplevelser, hvad enten det er til spejder, håndbold eller nede i klubben. Børnene fortæller, at det er langt sjovere at træne, at møde op og at yde sit bedste, når man gør det sammen med kammerater, man har det godt med – og at tiden i klubben føles alt for lang, hvis man ikke kan finde nogen at være sammen med. Undersøgelsen viser, at når vennerne søger væk fra klubben eller fritidsaktiviteterne, kan der ske en dominoeffekt, hvor flere og flere børn falder fra.
Samtidig viser undersøgelsen, at børnenes måde at være sammen på ændrer sig, når de kommer til udskolingsårene. Her får de fleste børn mere frie rammer fra deres forældre til selv at kunne beslutte, hvem de vil være sammen med, og hvad de laver hvornår. Og for mange er det gode fritidsliv at bestemme selv, være fleksibel og have mulighed for at lave spontane aftaler.
Ulighed i børns fritidsliv
Tilgængelighed og økonomi er strukturelle forhold, der påvirker nogle børns mulighed for at være en del af et organiseret fællesskab i fritiden. Langt fra alle børn i Danmark har et klubtilbud i en overskuelig afstand fra deres bopæl, og flere børn nævner, at de ikke kommer afsted, fordi transporten er for lang eller besværlig. Andre børn står helt uden et alderssvarende klubtilbud i deres område og må derfor finde på andet at lave. For nogle børn spænder økonomien ben. Det gælder familiens mulighed for at betale for et klubtilbud eller en fritidsaktivitet, hvor der oftest er egenbetaling. Og det gælder også deres lokale kommunes økonomi og mulighed for at tilbyde relevante fritidsaktiviteter. Her er der stor forskel mellem kommunerne.
Mange børn føler sig pressede af normer for et aktivt fritidsliv
Børn navigerer mellem mange aktiviteter og arenaer i deres fritidsliv, og med alderen kommer flere til: pligter i hjemmet, venner, lektier der skal passes, og måske et fritidsjob eller en kæreste. I undersøgelsen angiver 49 pct. af pigerne og 39 pct. af drengene i 7. klasse, at de føler sig pressede over alt det, de skal nå i fritidslivet. Hvis hverdagen er planlagt med mange faste aftaler, kan det fx betyde, at børnene ikke kan indgå spontane aftaler med venner. Samtidig kan der også være prestige i at have et travlt liv med masser af aktivitet, fortæller en del børn i undersøgelsen. Børn, der har brug for at leve et mere stille eller indadvendt liv med færre sociale aktiviteter kan have en oplevelse af at være forkerte eller at skulle forsvare deres valg.
Kravet om at præstere kan slukke lysten
Børn, der dyrker fritidsaktiviteter, er ofte motiverede af et ønske om at udvikle sig og blive bedre – men det er også vigtigt, at der er plads til at have det sjovt og være sammen med de andre, når man dyrker sport, spiller musik eller noget helt tredje. Mange børn fortæller om oplevelser af pres, krævende træning og forventninger om fortsat udvikling og resultater. Når børnene har en oplevelse af, at deres sport bliver mere og mere tidskrævende, forpligtende og præstationsorienteret, er der en del, der springer fra og mister motivationen. Flere børn har en oplevelse af, at de ikke kan dyrke fx svømning eller fodbold for sjov eller for fællesskabets skyld alene.
De voksne sætter rammerne for det gode fællesskab
De børn, som Børns Vilkår har talt med, er enige i, at de voksnes måde at være omkring børnene på er afgørende for, om det er rart, sjovt og trygt at gå i klub eller til fritidsaktiviteter. I klubben beskriver børnene, at de voksne er vigtige og gerne må deltage i aktiviteter som fodbold, spil eller madlavning. Det er også vigtigt, at de voksne er nærværende, opmærksomme og en støtte for de børn, der har svært ved selv at finde nogen at være sammen med i klubben. Mange af de samme karakteristika går igen, når børnene beskriver ”de gode trænere” til fritidsaktiviteter. Det er dem, der motiverer uden at presse, og som gør det sjovt og rart at møde op uge efter uge. De voksne har altså afgørende indflydelse på, hvordan børnene har det i fritids- og klubtilbud, og de spiller en vigtig rolle i at fremme – eller hæmme – børnenes lyst til at fortsætte i tilbuddet.
RAPPORT
Børns fritidsliv
Aktiviteter og fællesskaber i 4. og 7. klasse
Børn, der dyrker fritidsaktiviteter, har højere livstilfredshed og oplever mindre ensomhed. Men børnenes tilslutning til det organiserede fritidsliv daler i takt med, at de bliver ældre.
Metode og datakilder i rapporten
Rapporten bygger på tre datakilder:
- En spørgeskemaundersøgelse i Børns Vilkårs Skolepanel blandt 2.125 børn i 4. og 7. klasse.
- Interview med i alt 87 børn i 4. og 7. klasse foretaget på fem skoler i Øst- og Vestdanmark.
- En registeranalyse af børn indskrevet i et pasningstilbud baseret på data fra Danmarks Statistik opgjort pr. oktober 2023.
nyhedsbrev
Nyhedsbrevet er til dig, som gerne vil vide mere om, hvordan vi sammen kan gøre det bedre for børn og unge i Danmark.
Her får du fx gode råd til at forebygge mobning og svigt, gøre skilsmissen lettere og lære dine børn at navigere i en digital verden.
Du kan til enhver tid framelde dig
Børns Vilkår passer godt på dine personoplysninger, og vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med den gældende databeskyttelsesforordning og databeskyttelseslov.
Du kan læse mere om vores databehandling og dine rettigheder i vores privatlivspolitik