Hej skilsmissebrevkassen
Min eks og jeg flyttede fra hinanden for 1 år siden. Det var en rigtig hård proces, men i dag har vi et godt samarbejde i relation til vores 9-5 ordning.
Som far er jeg i tvivl om, om vi gør vores søn en bjørnetjeneste ved at være meget “flydende” i vores 9-5 ordning. Jeg besøger min søn og ekskone mindst to gange på 10 dage, hvor vi har samvær, spiser mad sammen og hygger i nogle timer. Derudover taler vi sammen på videochat 2-3 gange (det er mig, der har behovet). Det samme gør sig gældende den anden vej – altså min ekskone besøger min søn hos mig 1 gang på 5 dage.
På det seneste er vores søn, der fylder fire år til maj, blevet meget mere tryghedssøgende, end han plejer at være, og hvis han bliver irettesat, påvirker det ham følelsesmæssigt så meget, at han bliver helt og aldeles ulykkelig. Derudover er han i højere grad begyndt at spørge, hvor mor eller far er henne. Vi imødekommer selvfølgelig hans følelser og behov – både ved at anerkende og italesætte, hvordan han har det i den konkrete situation.
Som far er jeg dog i tvivl om, om vi gør vores søn en bjørnetjeneste ved at være så flydende i vores 9-5 ordning?
Bliver vores søn mere forvirret og ked af det, når vi tilbringer tid sammen som en “familie”?
Er det bedre for vores søn, hvis vi ikke besøger hinanden?
Hvad skal vi gøre for at hjælpe ham på bedste vis?
Hilsen en bekymret far, der kun vil det bedste for sin søn!
Svar fra Børns Vilkår
Kære far til 3-årig søn,
Det er rigtig godt at høre, at I har et godt samarbejde efter en hård proces. Jeres gode samarbejdet og jeres hyggelige stunder er betydningsfuldt for jeres søns trivsel. Videre er det med til at bygge bro mellem jeres to hjem. Så hold endelig fast i det I allerede gør.
Du spørger, om jeres flydende 9-5 ordning også er det rigtige for jeres søn, fordi han reagerer anderledes end han plejer. Jeres søns reaktioner behøver ikke nødvendigvis have sammenhæng med jeres flydende 9-5 ordning. Du skriver ikke noget om, hvorvidt der er sket begivenheder i jeres søns liv, som kan forklare de reaktioner han udviser. Det kan f.eks. være uro og forandringer i daginstitutionen, eller kan der være sket noget tidligere, som han reagerer på nu? Ydermere kan hans spørgsmål omkring hvor I er skyldes en øget bevidsthed hos ham om, hvor I er, når I ikke er sammen med ham. Det virker til, at I fint rummer det og anerkender hans følelser og behov for svar.
Det 3-årig barn, som jeres, har brug for faste rutiner, tryghed og stabilitet. Jeg tror ikke, at jeres søn bliver forvirret og ked af det, fordi I tilbringer tid sammen som en familie i sig selv. Det bidrager positivt til børns trivsel, når de oplever, at deres forældrene samarbejder og har det godt med hinanden. Det kan skabe ro og overskud til, at han kan koncentrere sig om sit eget liv og udvikling. Men det kan være, at han ikke længere kan honorere den åbenhed, fleksibilitet, som der ligger i jeres aktuelle ordning ift. flere besøg og videochat. Måske han har brug for mere ro omkring sit samvær med jer hver især. Ud fra det du skriver, kan det være vanskeligt at se, hvad det er der gør, at han har ændret adfærd. Du skriver videre, at det er dit behov at videochatte med din søn. Hvis behovet ikke er gengældt, vil jeg foreslå, at sætte det på pause og så kan det genoptages, når behovet er gensidigt.
Hvis din bekymring for hans trivsel fortsætter, vil jeg foreslå at tale med personalet i hans daginstitution, og høre dem om hvordan de oplever ham, om der er sket noget der, som kan påvirke ham, eller om de ser noget andet, end det I gør.
Jeg håber, at svaret kan hjælpe dig på vej og ellers er du altid velkommen til at kontakte Børns Vilkårs Forældretelefon for mere konkret vejledning.
De bedste hilsner,
SkilsmisseBrevkassen