3 årig vred over mors nye kæreste
Kære brevkasse.
Jeg skriver for at få et godt råd angående min 3 årige, snart 4 årige søn, som er blevet meget jealous på min nye kæreste. Jeg har to børn, en søn på 3 år og en datter på 5 år.
Deres far og jeg flyttede fra hinanden i juni sidste år, så vi har boet hver for sig i ca. 1,5 år. Vi har haft en god relation og enighed om børnene hele vejen igennem, dog har børnenes far været meget ulykkelig over bruddet, hvilket selvfølgelig har påvirket os alle. Børnene har kendt min nye kæreste i ca. 8 mdr. nu. Det startede med små besøg af kort varighed, hvor han bare var en ven, der kom på besøg. Derefter blev det til “kæreste” og længere besøg, overnatninger og 2-3 dage i streg.
I de første seks måneder gik det over al forventning. Børnene var nærmest forelskede i min nye kæreste og efterspurgte selv, at han kom på besøg igen og igen. Han og min datter har nu fået et tæt og fortroligt forhold. Men lillebror på 3 har hele tiden været lidt mere reserveret i relationen, selvom han har været positiv og også sagt, at han “savnede ham,” og “kommer han ikke snart igen?”.
For 3 mdr. siden begyndte han at blive vred og tale grimt til min nye kæreste: “Dumme lort”, “du er dum” mm. Vi var lidt overraskede over voldsomheden, men har insisteret på, at han gerne må være vred og ked af det, men skal tale pænt. Det negative har fortsat on and off – typisk kan de to lege sammen og have det sjovt, og så pludselig vender stemningen, og vreden retter sig også mod mig inkl. skældsord. Mit spørgsmål er nu: Hvordan tackler vi min lille drengs følelser?
Jeg forsøger at tale med ham om vreden og sorgen, og at jeg godt kan forstå det, men samtidig insistere på, at vi taler sammen i et pænt sprog. Han får også igen og igen at vide, at han er elsket, at den nye kæreste ikke skal være hans far, og at jeg godt kan forstå, det er svært. Samtidig er storesøster helt vild med min nye kæreste og vil gerne se ham mere.
Gode råd efterlyses! På forhånd tak.
Svar fra Børns Vilkår
Kære mor til 3-årig dreng.
Hvor er det rart at læse, at I er så opmærksomme på børnene i den nye familiesituation. I har være opmærksomme på, hvor I introducerede din nye kæreste, og at give plads til børnenes respektive følelser, samt tage ansvar for den nye situation.
Børn reagerer meget forskelligt på, når mor eller far får ny kæreste. Der kan også typisk komme flere og forskellige reaktioner frem, i takt med at alderen og udviklingen skrider frem. Din søn er i børnehavealderen, og her er det meget almindeligt, at reagere med vrede følelser, som du beskriver at han gør. Det er helt rigtigt, at I er opmærksomme på det og rummer det. At tale grimt er noget, der kan være fokus på blandt børn i en børnehave. Man kan derfor også forestille sig, at han prøver nogle ord og grænser af.
Nu ved jeg jo ikke i detaljer, hvordan det udspiller sig, når din søn reagerer imod din kæreste. Men jeg tænker på, om der mon er noget I situationerne eller din kærestes håndtering heraf, der er fælles ellers som kunne trigge noget i din søn, der ikke nødvendigvis har med skilsmissen at gøre? Det er slet ikke sikkert, men måske er det fint at være opmærksom på.
Du skriver, at samarbejdet med børnenes far har været godt, men at han har været ulykkelig over bruddet, hvilket har påvirket jer alle. Det kan sagtens være noget, der stadig påvirker din dreng. Med den alder han har, er det ikke usædvanligt at din søn kan have følt et vist ansvar for de følelser, som hans far har siddet tilbage med, også selvom I er gode til at italesætte, at han ikke bærer nogen skyld.
Hvis han har oplevet, at der har været nogle svære følelser på spil hjemme hos far i en periode, som jo ikke ligger så langt tilbage, så kan han stadig reagere på det. Måske er det netop derfor, at hans følelser kommer til udtryk hjemme hos jer? Fordi han bliver rummet, hvilket giver en tryghed.
Jeg tænker derfor, at I skal fortsætte som I gør med at rumme din søns følelser, og give plads til dem. Og tale med ham om de følelser der kan være på spil. Mon din søns far også er opmærksom på at tage ansvar for sine egne og dine børns følelser, når de er hos ham? Det er i hvert fald vigtigt.
Jeg tænker også, at det kan være godt for din søn, og for den sags skyld også for din datter, med noget alene tid sammen med dig. Det er stadig forholdsvis nyt for dem, at I er blevet skilt og at du har fået ny kæreste. Derfor er der stadig behov for en stor sensitivitet over for dem og deres vej ind i det ”nye liv”. Også selvom man oplever, at det går godt. Alene tid har stor betydning i den sammenhæng. Måske kan I her lave nogle af de ting, I før har gjort sammen.
Jeg håber, at du har fået nogle af de gode råd, som du efterlyste.
Mange hilsner
SkilsmisseBrevkassen