Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår

Ændre samværdsdage

Hej. Jeg har en søn på 11 år. Hans far og jeg har været skilt i 10 år. Vi har en 9-5 ordning som fungere rigtig fint for alle, og en søn som er rigtig glad og velfungerende. Nu vil hans far pludselig have flere dage. Min søn giver udtryk for at han ikke ønsker at ændre noget, men at han er bange for at hans far bliver sur. Min ex truer nu med statsamtet hvis han ikke kan få flere dage. Jeg har ikke et problem med en 8-6 ordning, men min søn ønsker det ikke, og det støtter jeg selvfølglig op omkring. Har prøvet at invitere min ex til voksen dialog men høre nu ingenting fra ham, hvilke gør min søn utryg. Hvad gør jeg? Vil min søn blive hørt i statsamtet?
Hilsen den fortvivlet

Svar fra Børns Vilkår

Kære fortvivlet,

 

Det kan være rigtig svært, når den ene forælder ønsker at ændre i en samværsordning, som fungerer for den anden. Videre når der ikke er mulighed for dialog. Jeg kan ikke læse, om hans far har fortalt, hvorfor han ønsker at ændre på den samværsordning, som du siger fungerer godt for alle? Og kan din søn fortælle, hvorfor han ikke ønsker at ændre på den?

 

Hvor er det fint, at du har forsøgt at invitere din eksmand til dialog vedrørende hans ønske om at ændre på samværet. Du skriver ikke noget om, hvordan du ville møde ham, og hvordan jeres samarbejde i øvrigt er? Kan han have følt sig presset, når han vælger at true med at tage det op i Familieretshuset, eller har Familieretshuset været med til at beslutte jeres nuværende samværsordning? Jeg tænker, at I måske kunne have gavn af at have en tredje part med til en samtale, om jeres ønsker for jeres søns samværsordning. Dette kunne være en I begge kender godt, eller en som kunne være jeres søns talerør i beslutningen.

 

Du beskriver, at din søn bliver utryg ved, at hans far ikke er i dialog med jer og han dermed ikke ved, hvad der kommer til at ske. Vi ved fra BørneTelefonen og de børn vi bisidder i Familieretshuset, at mange børn oplever utryghed, når de står tilbage i uvidenhed omkring deres situation. Det kan være rigtig svært for børn, at opleve, at de voksne omkring dem, har ønsker for dem, som de ikke selv deler, men som de er bange for at sige højt. Det kan måske være en hjælp for din søn, at I sammen taler om, hvad han ville sige til sin far, hvis han fik muligheden, og hvad han frygter ved at sige det højt. Måske hans far ville forstå det dilemma, han står i.

 

Når sager om samvær tages op i Familieretshuset, som er den myndighed i dag, der behandler sager om samvær, bliver børn på din søns alder indkaldt til en samtale, hvor han får mulighed for at fortælle, hvad han har af tanker og ønsker. Det kan ind imellem være en svær dag for barnet, da det kræver meget af dem at skulle sidde og fortælle om deres tanker, da de ofte gerne vil være loyale overfor begge forældre. Hvis din søn skulle blive indkaldt til en børnesamtale, har han ret til at få en bisidder med, som kan hjælpe ham før, under og efter samtalen. Børns Vilkår har et professionelt bisidderkorps, som han eller I sammen kan kontakte, såfremt din søn kommer i den situation og ønsker det. Familieretshuset lytter til børnene og tager deres stemmer med i beslutningen, men det er ikke barnet der beslutter, hvordan samværet skal være.

 

Jeg håber, at dette var svar på dit spørgsmål. Jeg ønsker dig og din søn held og lykke.

 

De bedste hilsner,

 

Skilsmissebrevkassen

Del denne side:

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik