Bliver jeg glemt?
Hej
Vi er netop blevet skilt, vi har to børn (en på 3 og en på 6).
Skilsmissen skyldes blandt andet nogle personlige problemer som jeg gerne vil i behandling for, i første omgang en psykiatrisk udredning.
Børnene er hos deres mor, og vi har aftalt at vi først snakker om samværd når jeg er godt igang med behandlingen. Det kan der dog være lange udsigter til (3-6 måneder).
Min bekymring går lige nu på om den mindste kan ende med at “glemme” mig, eller måske ikke har det store behov for en relation når vi ses igen.
Det skal lige siges at vi dagligt snakker sammen over telefonen og tænker også FaceTime kunne blive relevant, så vi kan se hinanden.
Så jeg ved ikke om min bekymring er uberettiget?
Mvh
Den bekymrede far
SVAR FRA BØRNS VILKÅR
Kære bekymrede far,
Som indledning skal I roses for, at I som forældre lader til at have børnenes behov i fokus og passer på dem, selvom I befinder jer i en vanskelig og sårbar periode.
Det er ligeledes godt at høre, at I kan samarbejde om, at du taler med jeres børn dagligt på telefonen og, at I også overvejer hvordan I kan få tættere kontakt.
Du nævner ikke hvilke overvejelser, I gør jer i forbindelse med at benytte FaceTime, men det kan være et godt medie, så I kan se hinanden, hvilket vil bidrage til, at børnene har dig endnu mere præsent. Hvis I beslutter at bruge FaceTime, bør I forberede børnene på det, og hvis eksempelvis dit udseende har forandret sig, så tal med børnene om dette på forhånd for at imødekomme eventuelle bekymring hos dem.
Det er vanskeligt at sige noget præcist om, hvornår børn begynder at glemme en forælder, de ikke ser, da børn er forskellige. Det er også afhængig af andre faktorer, såsom om der bliver talt til børnene om den forælder de ikke ser, således at vedkommende stadig kan være en del af børnenes liv, dog på en mere indirekte måde. I jeres tilfælde taler I dagligt i telefon, hvilket sandsynligvis også har en gavnlig effekt i forhold til, at du forbliver en del af dine børns hverdag.
Med forbehold for ikke at kende til dine personlige problemer bør I alligevel gøres opmærksomme på, at børn i de fleste tilfælde har brug for begge deres forældre, også selvom man som forældre ikke kan være der for dem på fuld tid. Husk på, at der er mange måder at være sammen på som familie, og det kan være, at en måde, at jeres børn ser og er sammen med dig på, i første omgang er et trygt sted, sammen med en anden tryg voksen, som de er sammen med til dagligt eller ofte. Det er helt ok, at de første gang I ses, er for en kort stund.
Afhængig af dine personlige problemer kan jeres fysiske samvær genoptages før eller siden, men vær opmærksom på, at alt ikke behøver at være perfekt før dette sker. Det vigtigste er, at de oplever sig trygge, når I er sammen, og denne tryghed kan omgivelserne hjælpe med at skabe.
Børn i den alder jeres har, gør sig mange tanker om, hvad der eksempelvis skal ske, hvad der er galt, hvordan forældrene har det. De har derfor brug for, at de voksne giver dem forklaringer, så de ikke selv skal finde på dem. Hvis børn er bekymrede eller ikke forstår situationen, kan de bl.a. bebrejde dem selv, forestille sig ting, som er værre end virkeligheden eller påtage et ansvar på sig, som i virkeligheden er de voksnes. Derfor kan det være en god ide at være transparent om, hvad der foregår omkring dem og deres nærmeste.
Med håbet om, at I finder den bedste løsning for jeres børn i forhold til at kunne bevare, udvide og på sigt genetablere den fysiske kontakt med dig.
Vi håber på, at ovenstående svar kan hjælpe dig med at få skabt og opretholdt en relevant og god kontakt til dine børn.
De bedste hilsner fra
Skilsmissebrevkassen