Datter fanget i skilsmissen
Hej Børn vilkår,
Min datter er i dag 11 år og det er 4 år siden vi blev skilt.
Hun bor 7/7 hos os. Vi kan samarbejde om vores datter, derudover ønsker min eks ingen dialog med mig.
Dette tynger vores datter, det smerter hende at vi hun siger hej til hinanden og stort set intet andet. For hvorfor kan vi ikke bare være gode venner? Hvad ligger til grund for skilsmissen er også et stort spørgsmål? Jeg ønsker på ingen måde at sovse hende ind I hendes far fejl, det tænker jeg ikke vil gavne hende, det er et voksenanliggende. Hun kender dog til en del af min skyld, da vi ikke ser ens på dette. Hun bliver vred på mig når jeg ikke vil uddybe og hun syntes det er hendes ret at vide mere. Jeg er sammen med ny kæreste (som jeg møder inden jeg havde gjort det forbi med min eks) Vi bor sammen i dag. Min datter kan sagtens hygge sig med ham, men hun ønsker ikke at være alene med ham. Han skal ikke bestemme over hende og hun syntes han har en hård tone og hun føler ikke hun kan være sig selv. Hun vil bare gerne have mig for sig selv. Hun savner sin far en del når hun er hos mig, græder ofte og syntes at alt er i mod hende. Hun har tit brug for at komme hjem forbi ham i løbet af “mine” 7 dage, det sker aldrig omvendt. Hendes far har ikke fundet ny kæreste, hun passer på ham og giver ofte udtryk for at alt er synd for ham fordi han er alene (omvendt ønsker hun ikke at han finder en). Jeg er bekymret for hvorfor hun er så ked af at være hos mig/os. Der er ingen tvivl om at min kæreste er et forstyrende element for hende. Hvordan skal jeg favne hende i dette? Hun har so fare fået lov til at komme til hende far når hun er bedt om det (barnets tarv) men hvordan får jeg skabt bedre trivsel hos hende hos mig?
Svar fra Børns Vilkår
Kære mor til datter på 11 år,
Som jeg læser dit brev, ser det ud til, at flere problemstillinger er i spil:
Din datter er påvirket af, at hendes forældre ikke kan tale sammen. Hun vil gerne vide, hvorfor I blev skilt, hun trives ikke helt sammen med din kæreste, og hun savner sin far, når hun ikke er sammen med ham.
Det er stort set altid svært for børn, når mor og far skilles. Hvis der så – meget hurtigt – kommer en ny voksen ind i deres liv, kan det være alt for voldsomt. Børn har brug for tid til at vænne sig til deres nye liv i to hjem. Det hører vi børn på BørneTelefonen fortælle om.
Uanset hvornår der kommer en ny stedforælder ind i barnets hverdag vil det tage tid for barnet at acceptere denne – og hvis den nye voksne for hurtigt vil bestemme over barnet, kan det være medvirkende til, at barnet gør modstand og ikke trives. Jeres datter formulerer det egentlig ganske klart: Han skal ikke bestemme over hende. Han har en hård tone og hun føler ikke, hun kan være sig selv.
Du skriver ikke noget om, hvordan I håndterer dette. Bliver hun lyttet til? Kommer I hende i møde eller afviser I? Det kan være meget ensomt for et barn, hvis de voksne ”holder sammen” og ikke forsøger at se de konkrete situationer ud fra hendes perspektiv.
Hvis ikke det var fars ønske at blive skilt, men skilsmissen skete, fordi du havde fundet en anden, så vil et barn på 11 år meget ofte holde med den forælder, der er forladt, da børn i den alder har en udpræget retfærdighedssans. Så hun synes måske, det er far, det er synd for. Og når han bor alene, så er det ham, hun skal passe på. Hvad siger han til hende? Har han inddraget hende i årsagerne til skilsmissen? Og er det derfor, hun har brug for at høre en forklaring fra dig?
Du skriver, at I kan samarbejde. Jeg ved ikke, hvad du lægger i ordet samarbejde, men hvis ikke I kan tale sammen om de mere følsomme emner, så er det måske mere et praktisk samarbejde om at hente, bringe, og hvilket tøj, der skal fra det ene hjem til det andet. Når I har valgt en 7/7 ordning, skal der en del mere til, for at jeres datter kan trives. En 7/7 fordrer god dialog, og at I er enige om det helt grundlæggende i jeres datters liv.
I bliver som forældre nødt til at tage fat i de uenigheder, I har. Få gerne hjælp af enten Familieretshuset eller andre, der kan guide jer og som kan holde fokus på jeres datters perspektiv. Desuden er det nødvendigt også at inddrage din kæreste, da han er en vigtig part.
Måske I skal indføre en anden ordning, hvor jeres datter bor mere hos sin far?
Ud fra det, du fortæller, mistrives hun og det er kun jer voksne, der kan ændre på det. Også selvom det kommer til at gøre ondt. Men jeg kan se ud af dit brev, at du ønsker det bedste for jeres fælles datter.
Måske du kan vise din eksmand dit brev og mit svar – det kunne være udgangspunkt for en samtale om, hvordan I kommer videre.
Har du brug for en grundigere drøftelse, er du velkommen til at kontakte vores ForældreTelefon.
Held og lykke.
Venlig hilsen
SkilsmisseBrevkassen.