Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår

Deleordning for et barn på 2 år?

Hej med jer
Min kæreste og jeg er muligvis ved at nå til vejs ende i vores forhold.
Derfor er han for nuværende flyttet ud af vores lille familie hjem, hvor vi bor med vores søn på 2 år.
Jeg bekymrer mig om den kommende tid, om det at have en deleordning for en 2 årig og håber I kan hjælpe med en vejledning til, hvordan deleordning kan ske mellem os voksne, der er bedst for et barn på 2 år.
Pt er vores brud ikke endeligt, men udflytning af den ene forældre gør at vi har brug for hjælp til at gøre forandringen til en god oplevelse hos vores søn.
Vi kan tale pænt og ordentlig til hinanden, der er ikke vrede indblandet , men stor sorg.
Hvordan laver vi en god deleordning?
Hvor meget skal han være hos mor/far når mor stadig er primæromsorgsperson?

Svar fra Børns Vilkår

Kære mor til søn på 2 år,

Det er svært at stå med en stor sorg over en kærlighed der bristede, og samtidig gøre det til en god oplevelse for jeres 2 årige søn, at I forældre flytter fra hinanden. Jeg tror, du skal sænke ambitionen, og i stedet for en god oplevelse, arbejde for en skånsom overgang. Og det lyder til, at I allerede har godt tag i at få samarbejdet til at fungere. Du skriver, I ikke er vrede, men sorgfyldte. Et lille barn på to år kan ikke forstå, hvad der sker mellem jer, men han kan godt opleve stemninger og han aflæser lynhurtigt, hvordan I har det. Så det er godt, at I ikke skændes foran ham.

Jeg kan forstå, at I også har fokus på, at han får en primær omsorgsperson, hvilket er med til at skabe tryghed for ham. Når han er så lille, vil mit forslag være, at han bor fast hos den af jer, han har størst tryghed hos lige nu, men at den anden forælder henter ham fra vuggestuen flere gange om ugen. Jeg tænker, at han godt kan sove hjemme hos den anden forælder, måske primært i weekenden, hvor der er tid og ro om morgenen. Men børn er forskellige, så I må forsøge jer lidt frem, se og lyt til hans reaktioner. Tal også gerne med pædagogerne i vuggestuen, de kender ham og kan være en støtte.

Det vigtige er, at jeres søn oplever, at der er plads til hans reaktioner, at hverdagen fortsætter og at mor og far stadig elsker ham. Husk også på, at han har brug for stabilitet, så efter en dag i vuggestuen, kan det være godt for ham bare at være hjemme og slappe af med en forælder. Og hjem kan godt være to steder.

Kan I finde ud af at være sammen alle 3, vil det være godt for ham. Det kan være ved afleveringer, hvor I sidder sammen alle tre og taler om, hvordan de sidste dage er gået, eller I spiser aftensmad sammen engang imellem. Men hvis det bliver for svært for jer voksne, så bliver det også for svært for ham.

Et lille barn på 2 år vil typisk glemme relativt hurtigt, hvordan det var, dengang mor og far boede sammen. Men trygheden og genkendeligheden ved at være sammen med både mor og far, er vigtig at holde fast i. Det er også vigtigt, at I får skabt nogle gode rammer om, hvordan han skal afleveres imellem jer. Se om I kan give ham lidt tid, så han kan sige goddag og farvel i sit eget tempo.

De bedste hilsner

SkilsmisseBrevkassen

Del denne side:

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik