Fællesskab efter skilsmisse
Jeg blev for 3 år siden skilt fra mine børns mor, da hun fandt en anden og midt i hele skilsmissen fik vi indgået nogle aftaler i forhold til vores børn som jeg ikke længere føler er bedst for dem, min xkone er dog af en helt anden mening.
Jeg har stille og roligt trukket mig lidt fra nogle aftalerne, men hver gang med stor ballade og uvenskab til følge..
Jeg føler på mange måder at min xkone “holder fast i mig” og ikke er villig til a give afkald på det der var engang.
I starten af skilsmissen spiste vi aftensmad hver fredag når vi byttede, holdt fælles familie fødselsdage og jul sammen.
Men som tiden er gået har jeg trukket mig fra familie fødselsdagene og juleaften da jeg ikke føler mig som en del af hendes nye kæreste og familie.
Det er ikke faldet i god jord, men er lykkedes noglelunde fornuftigt, dog er vores relation skrøbelig og selv de mindste ting skaber stor tumult imellem os..
Jeg har brug for at min xkone ikke er en aktiv del af mit liv udover de ting der vedrører børnene, men hun er tydeligvis af en anden holdning..
Hun insistere på at vi skal spise morgenmad og aftensmad sammen på børnenes fødselsdag, selvom mit ønske er kun at spise morgenmad sammen da jeg så vil kunne lave noget med børnene selv, hun ønsker også jævnlig telefon kontakt når børnene er hos mig også selvom de ikke efterspørger det..
Hvis de gerne vil snakke med deres mor ringer vi med det samme, men jeg finder det svært og skulle “tvinge” børnene til at ringe hvis det ikke er et ønske.
Også på dette punkt er der store problemer men min xkone mener at det mindste barn har et stort behov for kontakt med hende, men det er ikke noget hun fortæller mig.
Jeg har virkelig brug for nogle generelle “retningslinier” i forhold til om det er mig der er helt gal på den med at mene jeg også selv skal kunne trives eller om det er tarveligt overfor mine børn..
Hun trækker let “børnekortet” og mener jeg ikke tager hensyn nok til hvad der er bedst for dem..
Svar fra Børns Vilkår
Kære far til børn på 6-9 år,
Det er en vanskelig situation du står i, og der er rigtig mange følelser på spil for børnene, dig selv og dine børns mor. Som jeg læser dit brev, har I som forældre fra starten af jeres skilsmisse været optagede af at gøre det bedst muligt for børnene under de nye forhold. Midt i en skilsmisse kan det være oplagt at forsøge at fastholde dele af familielivet, af hensyn til børnene. Som tiden går, bliver børnene ældre og forældrenes relation ændres også. Det kan derfor være relevant at stoppe op og se på, om de ordninger, der er lavet fra begyndelsen, stadig fungerer for børnene.
Du fortæller, at du ikke trives med de mange sammenkomster i din ekskones nye familie. Når den ene forælder ikke føler sig godt tilpas, så mærker børnene det med det samme. Nogle børn bruger så meget krudt på at få alle, især deres forældre, til at føler sig glade og godt tilpas, at barnet ikke selv har det godt.
Måske vil det være godt for jer alle, hvis du kan tale med børnenes mor om, hvilke traditioner I kan have sammen, hvilke skal I lukke ned for nu og, hvilken relation I fremadrettet kan have til hinanden. For børnene er det godt, hvis I kan sørge for rene linjer, så de ved, hvad de kan forvente fremover. Når I har lavet nye aftaler og præsenterer det for børnene, har børnene brug for konkret at vide, hvordan traditionerne bliver for dem fremadrettet. Hvordan kommer de til at fejre fødselsdag med dig, og hvad kan de forvente, når de er sammen med deres mor? Måske vil børnene umiddelbart tænke det som et savn, men det er ikke sikkert, at det bliver et savn for dem, når de først er i situationen. Giv så mange svar, så de ikke står tilbage med skuffede forventninger.
Mange forældre, som er blevet skilt, kan have vanskeligt ved at indgå nye aftaler, uden at det ender i grimme konflikter. Konflikter mellem forældrene er meget ubehagelige for børnene. Mange børn ringer til BørneTelefonen og er ulykkelige over, at forældrene skændes foran dem eller ligefrem bagtaler den anden forælder. Hold jer det for øje – at tale grimt om hinanden og skændes foran børnene, er noget at det værste I kan gøre mod dem. I stedet er det vigtigt, at I anerkender hinanden som forældre. Det er langt det vigtigste i børnenes hverdag, at de får lov at elske jer begge og har en hverdag med sammenhæng.
Mange forældrepar kan have glæde af, at der er en neutral 3. part til stede, som kan hjælpe med at sikre børnenes perspektiv og som også kan hjælpe forældrene med at lande nogle aftaler med gensidig respekt for de ønsker og behov, der kan være for jer hver især. Her kan bl.a. Familieretshuset være behjælpelige. I de aftaler kan I også få talt igennem, hvordan og hvor ofte der skal være telefonisk kontakt mellem børnene og deres mor, når de er hos dig. Som børnene bliver ældre, vil børnenes behov ændre sig. Derfor vil jeg anbefale, at I som forældre sætter jer sammen med et par års mellemrum og revidere de aftaler, I har lavet. Efterhånden som børnene vokser op, kan de få mere indflydelse på aftalerne, men lige nu er det jeres forældreansvar at sikre, at rammerne for trivsel er til stede.
Jeg håber, at I kan finde nogle gode løsninger, som både børn og voksne trives i.
De bedste hilsner,
SkilsmisseBrevkassen
