Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår

Far skal have barn med ny kæreste

Jeg har ledt efter noget information, der kan klæde mig på til en kæmpe omvæltning i mit 3-årige barns liv.
Fars kæreste er flyttet ind med kort varsel, og de to har kun mødt hinanden få gange. Nu har han fortalt, at den nye kæreste er gravid, og det er grunden til den hurtige beslutning. Vores datter er hos sin far hver anden weekend, og pludselig flytter en fremmed ind og om lidt kommer der også en ny søskende. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal støtte mit barn i situationen? Jeg ved ikke, hvad jeg kan forvente af reaktioner osv? Jeg har bare brug for al den viden, jeg kan få. Håber, I har nogle råd og måske kan henvise mig til noget læsestof eller andet vedr det her med at få en ny halvsøskende.
På forhånd tak for hjælpen!

Svar fra Børns Vilkår

Kære forælder til datter på 3 år,

Jeg vil indlede med at anbefale dig, at møde denne forandring meget positivt. Det er heldigvis en dejlig nyhed, at der kommer et barn mere, at din datter skal være storesøster og sådan skal det også gerne modtages af hendes nærmeste familie. Hvis du har et godt samarbejde med din datters far, vil en nysgerrighed fra din side og en interesse i at bakke op om deres nye familieliv, kunne gøre en meget stor positiv forskel for din datter.

Kan hun eksempelvis have et billede med hjem til dig af lillebror/lillesøster som ligger inde i bonusmors mave? Der findes også fine børnebøger, du kan låne på biblioteket, som via billeder viser, hvad det er der sker under en graviditet og hvad hun kan forvente ift. at blive storesøster. Pointen med at bruge tid på dette er, at det kan hjælpe hende, hvis I taler sammen om det der sker, så hun bliver hjulpet til at få et sprog for det og bliver forberedt på denne store forandring. Måske du også kan tale med hendes far om de forandringer der sker hos dem, så du kan hjælpe hende, når hun er hos dig?

Måske er der også behov for, at der for en periode ændres på samværene mellem din datter og hendes far. En nyfødt kan være en stor omvæltning for alle, og det vil være godt, hvis du også er klar på, at ændre samværet en smule. Det er i hvert fald en mulighed, som er god at præsentere for hendes far. Jeg er ret sikker på, at din interesse i, at få det til at lykkes ifm. hans familie nu udvides, vil kunne gavne jeres samarbejde på både kort og lang sigt.

Når der kommer en lille ny til verden, kan det være, at det vil være godt for din datter, at hun engang imellem har samvær alene med sin far, så hun ikke får en oplevelse af, at være valgt fra/være mindre interessant. En lille ny kræver meget opmærksomhed og derfor er det godt givet ud, hvis jeres datter nogle gange får alenetid med sin far. Vær dog opmærksom på, at du ikke kan bestemme hvorledes din datters far skal bruge sin tid med jeres datter, når der er samvær.

På Børns Vilkårs hjemmeside findes der en skilsmisseguide, der giver gode råd, både ift. bonusforældre og nye søskende. Hvis I har et godt samarbejde, vil jeg anbefale jer, at I tager en god snak med udgangspunkt i nogle af de mange gode råd der er.

Og så vil jeg afslutningsvist ønske din datter tillykke. Det at få en søskende er en kæmpe gave -også selvom søskende kan være irriterende. Jeg er sikker på, at hun vil blive optaget af den lille nye og begejstret over, at skulle være storesøster, særligt hvis du også taler positivt om denne forandring.

De bedste hilsner

SkilsmisseBrevkassen

Del denne side:

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik