Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår

Ferie Miami med far

Vi er ved at sælge hus og min mand vil flytte for sig selv. Han har lige spurgt om lov til at tage drengene på 8 og 9 år på efterårsferie til Miami. Jeg har været den primære omsorgsperson i deres liv da han har arbejdet offshore og været 14 dage ude og 3 uger hjemme. Der har han så haft to andre job som selvstændig. Så jeg har stået meget alene også i ferie og fridage selvom han har været hjemme.
Jeg føler mig kørt over og ydmyget og hånet som mor. Jeg bliver brugt til rengøring og børnepasning når det passer ham. Jeg har åbenbart ingen rettigheder fordi huset ikke er solgt. Og han vil ikke købe mig ud. Lade os leje det ud eller sætte prisen ned. Hvad kan jeg gøre?

Svar fra Børns Vilkår

Kære mor til drenge på 8 og 9 år,

Det lyder til, at I står i en svær venteposition.

At gå hver til sit kan rumme mange følelser og være en svær og lang proces, for både børn og voksne i en familie.

Du fortæller, at du føler dig kørt over, ydmyget og hånet som mor. Sandsynligvis kan jeres børn mærke dette. Børn har under en skilsmisse allermest brug for, at forældre kan bevare den gensidige respekt, og manglende respekt for hinanden, kan være direkte ødelæggende for børn. Hvis forældre taler grimt til og om hinanden, sættes børn i en urimelig klemme, som de ikke selv har valgt. Når den ene taler grimt om eller behandler den anden dårligt, vil det også ramme en del af børnenes indre følelser, da de er en del af jer begge og elsker jer.

Det kan være godt givet ud, at I som forældre får taget jer tid til at tale tingene igennem og blive enige om hvordan tiden frem til huset er solgt, skal være, både for jer og børnene. Hvis processen ikke er holdbar for dig, kan det smitte negativt af på børnene, hvorfor det er vigtigt at I finder en tålelig løsning for alle parter.

Derfor kan det være vigtigt, at du får sat nogle sunde naturlige grænser i relation til din mand. Konkret betyder det, at du på en tydelig og respektfuld måde bl. a. forsøger at fortælle ham hvordan du har det, og hvad du vil være med til. Samtidig vil jeg minde dig om, at alt hvad du har givet til og gjort for dine børn, aldrig vil være skidt givet ud. Det lyder til, at du har skabt en tryg base for dem.

I forhold til at din mand har spurgt om lov til at tage jeres to drenge med til Miami, vil det bedste for dem være, at du overvejer hvad der er bedst for jeres drenge. Hvis de gerne vil på ferie med deres far og du føler dig tryg ved det, så kan det være en god idé at omfavne det, og fokusere på, at jeres drenge får en god oplevelse.

Det er forståeligt at du lige nu føler dig fanget i dit eget hjem, og der er mange ting I skal forholde jer til. Måske skal du gøre brug af juridisk vejledning i forhold til den proces I er i omkring huset. Man kan kontakte gratis retshjælp flere forskellige steder i Danmark og du kan også ringe til Mødrehjælpen og få juridisk råd og vejledning.

I kan eventuelt tage udgangspunkt i Børns Vilkårs skilsmisseguide i forhold til at komme omkring alle relevante aspekter. Hvis I ikke kan blive enige, eller har brug for råd og vejledning, kan i kontakte Familieretshuset, som har forskellige tilbud og forløb.

Det er vigtigt at jeres fremadrettede samarbejde fungerer og er en forudsætning for, at jeres børn fortsat kan være trygge og trives.

Med håbet om, at I finder nogle gode løsninger, som I alle kan trives i.

De bedste hilsner

SkilsmisseBrevkassen

 

 

Del denne side:

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik