Fire mennesker i en ét-værelses lejlighed
Min datter på 12 år er hos sin far hver anden weekend. Før var det oftere, men på grund af farens boligsituation er det nu sådan efter hendes eget ønske.
Hendes far, dennes kæreste og deres fælles barn bor i en ét-værelses lejlighed – med gang, køkken, bad og ét rum, hvor de alle sover, spiser osv.
Dvs. intet sted at lave lektier i fred, ingen mulighed for at have besøg og ingen mulighed for privatliv overhovedet. Hun bliver også nogle gange forstyrret af sin lillebror, når hele familien skal sove.
Det er min klare opfattelse, at hun ikke trives, når hun er der. Kan siger blandt andet, at hun nogle gange græder og siger, hun vil hjem til mig. Det sker aldrig herhjemme.
Jeg har endnu ikke taget det op med faren. Jeg har altid ønsket, at de skal have så meget med hinanden at gøre som muligt, og vi har været skilt i otte år. Jeg har spurgt, om de ikke skal finde noget andet at bo i – og de siger, det er en midlertidig løsning, men det sker bare ikke noget.
Mit spørgsmål er; er det overhovedet lovligt på den måde at indskrænke sin datters privatliv? Jeg kan læse mig til, at man ikke har ret til sit eget værelse, men der må vel være grænser – eller hvad?
På forhånd tak for hjælpen.
Svar fra Børns Vilkår
Kære mor til datter på 12 år,
Jeg læser, at du er bekymret for, om din datter trives, når hun er hos sin far. Du skriver, at din datter tidligere har haft mere samvær med sin far, hvilket du har bakket op om. Det er både vigtigt og godt med den opbakning.
Når du hører, at din datter bliver ulykkelig og vil hjem til dig, når hun er hos sin far, er det naturligt, at du reagerer og gerne vil hjælpe. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt du har talt med din datter om, hvad det er der gør det svært for hende at være hos sin far. Er det boligforholdene, hvor hun mangler plads og mulighed for at trække sig? Eller kan det også handle om, at hun savner dig? Måske synes hun alligevel det er svært, at hun ser sin far så lidt og ønsker derfor mere tid alene med ham? Savner hun sine venner? Eller synes hun det er svært at have to hjem? Jeg tror det er vigtigt, at du taler med din datter om, hvad hun oplever som svært, for at du kan hjælpe hende relevant. Hvad siger din datters far til, at hun bliver ked af det hos ham, og gerne vil hjem til dig? Har han gjort sig nogle overvejelser om det, måske har de endda talt om det?
Når du har talt med din datter, kan I måske I fællesskab finde ud af, hvordan og hvem der taler med din datters far og det hun finder svært, når hun er hos ham. Det kan også være din datters far og dig kan aftale en fælles snak med jeres datter, så I sammen som forældre og barn, kan finde en god løsning.
Du skriver, du altid har bakket op om relationen mellem din datter og hendes far. Husk på, at det fortsat er vigtigt, at I har et godt samarbejde. Mange børn oplever det meget belastende, når forældre ikke kan finde fælles fodslag.
Du spørger om der er grænser for hvor meget man må indskrænke en 12 åriges ret til privatliv. Der står ikke noget konkret i lovgivningen om, hvordan privatlivet skal sikres i det fysiske hjem, men der står, at børn og unge har ret til et privatliv. Hvordan man udmønter det i praksis ved at sikre alenetid, eget værelse eller andet, det er ikke konkret udmøntet i lovgivningen.
De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen