Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår

Flytning

Hej. Kan jeg flytte ud fra huset sammen med min børn hvis jeg og min mand er ejere? Jeg vil gerne være bopælsforælder.
Mvh S.

Svar fra Børns Vilkår

Kære forælder til børn på 3-6 år,

Der er altid mange ting man skal forholde sig til som forældre, når man går fra hinanden, og det er ofte både vanskeligt og følelsesmæssigt sårbart for alle implicerede parter. Helt konkret, har din mands og dit ejerforhold af huset ikke betydning for hvem der bliver bopælsforælder. Det vigtigste er, at tage udgangspunkt i hvad der er bedst for børnene. Derfor vil jeg forsøge at folde svaret på dit spørgsmål lidt ud.

I din henvendelse er der ikke så mange oplysninger om din familie og jeres aktuelle situation. Fx kan jeres børns alder og reaktion på skilsmissen have en betydning for, hvordan hverdagen bedst tilrettelægges, herunder hvor de har bopæl, men for børnene vil aftaler omkring deres samvær med henholdsvis deres far og dig, være mindst lige så vigtigt et forhold at blive enige om.

Uanset alder, har børn brug for at blive mødt med omsorg, forståelse og nysgerrighed omkring, hvordan de har det, og hvilke tanker og ønsker de har i forhold til skilsmissen.

Ligeledes er det vigtigt for børnene, at I samtidig med jeres rummelighed for dem viser, at I som forældre kan samarbejde om at skabe de bedste forhold omkring dem, og støtter op om deres kærlighed til jer begge.

I bør også være opmærksomme på, at antallet af forandringer på én gang i jeres børns liv kan have en betydning for, hvor svær skilsmissen bliver for dem. Derfor kan det være en god ide i første omgang at overveje, om det vil være en fordel for børnene at kunne blive i huset, så de ikke risikerer både at skulle flytte bolig, skole/daginstitution og muligvis også skulle lærer et nyt lokalmiljø at kende, samtidig med, at i går fra hinanden.

Uanset hvilken løsninger I beslutter jer for omkring jeres børn, så skal I være opmærksom på, at deres behov kan ændre sig, særligt i forbindelse med at de bliver ældre, hvorfor det også kan blive nødvendigt at ændre på de aftaler I indgår nu. Ligeledes, kan det være, at det alligevel ikke fungerer med de aftaler I indgår i nærmeste fremtid, hvorfor I vil skulle finde andre alternativer, for at skabe så trygge og gode forhold for jeres børn som muligt.

Hvis I har svært ved at blive enige om samværet og bopælen for jeres børn, har I også mulighed for at henvende jer hos Familieretshuset, som tilbyder rådgivning.

I er også meget velkomne til at læse i Børns Vilkårs skilsmisseguide, hvor I kan finde yderligere råd og vejledning.

Jeg håber I sammen kan finde nogle gode løsninger for jeres børn.

De bedste hilsner

SkilsmisseBrevkassen

Del denne side:

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik