Føler at jeg mister min datter
Kære brevkasse
Min datters far og jeg gik fra hinanden for 1,5 år siden. Vores datter er 13 år nu. Hun er autist, men velfungerende og går i normal klasse med nogle støttetimer. Det var mit valg at gå, da vi har prøvet i mange år at få forholdet til at fungere, men uden held. Der blev ikke lyttet, jeg fik det dårligere og dårligere, og følte mig nærmest ikke hjemme. Til at starte med lavede vi nogle gode aftaler bl.a. om at holde jul og lave nogle ting med vores datter sammen af og til. Ret hurtigt begyndte min eks dog at lukke mig helt ude og bakke ud på de aftaler, vi havde lavet. Han forlangte, at jeg skulle flytte meget hurtigt, og min eneste mulighed var, at flytte i et kælderværelse hos nogle venner. Det var rigtig svært for min datter at være i. Derfor var jeg også nødt til, at flytte i en lejlighed, et sted hvor min datter ikke selv kan komme til og fra skole. Det er svært at få det til at hænge sammen med arbejde, da jeg er nødt til at bringe og hente hende i skolen, og jeg har altid dårlig samvittighed over, at hun nogle gange bliver nødt til at vente på skolen, og at jeg nogle gange er nødt til at køre fra arbejde før tid. Vi har en aftale om, at jeg har hende to dage om ugen. En aftale hvor vi har haft hende med på råd. Desuden er det blevet sådan, at hun holder jul hvert år med sin far, fordi han stadig bor, der hvor hun er vokset op, og det giver hende mere tryghed at være der. Det har altid været mig, der har taget sig mest af hende, sørget for alt, hentet i børnehave, den der skulle trøste osv. men nu føler jeg, at jeg mister hende mere og mere. Hun har det godt hos sin far, og det er jeg taknemmelig for, men jeg føler ikke, at hun har særlig meget lyst mere til at være hos mig, da hun føler sig mere hjemme i det hus, hun kender og med sine veninder i nærheden. Jeg vil ikke presse hende og helst have, at hun har det godt. Men det er svært ikke at se hende især i højtiderne også for min mor.
Kan jeg gøre noget, uden det går ud over min datter?
Svar fra Børns Vilkår
Kære mor til datter på 13 år,
Du beskriver, hvordan du oplever, at din datter glider mere og mere væk fra dig. Det er forståeligt, hvis du oplever følelsen af at miste din datter som svær. Det er prisværdigt, at du som forælder sætter din datter først. Ligeledes at I har haft jeres datter med på råd. Det er selvfølgelig vigtigt, at beslutningen er de voksnes og jeres datter ikke pålægges ansvar for beslutningen, men jeres datter har ret til indflydelse uden at skulle tage ansvaret.
Det er bedste du kan gøre for din datter lige nu, er at acceptere, at hun har det godt hos sin far, og trives der. Lige nu vil din datter helst være hos sin far. Dette kan sagtens ændre sig hen ad vejen i takt med, at hun bliver ældre og får andre behov. Gør det klar for din datter, at du ikke er vred, skuffet eller ked af det, fordi din datter har valgt at bo mest hos sin far og du sagtens kan klare dig selv. Det er muligt, at du tager det som en selvfølge, men det gør din datter ikke nødvendigvis – selv små børn påtager sig gerne et stort ansvar for deres forældre. Vi ved fra BørneTelefonen, at det mest afgørende for børn i samme situation er, at de føler sig elsket af deres forældre. Så er antallet af timer og døgn, som din datter tilbringer sammen med dig ikke så afgørende, hvis hun bare kan mærke, at du er der for hende og elsker hende. Der vil så løbende være behov for, at I sammen med jeres datter snakker om hvordan samværsordningen fungerer. Den ordning som passer for en 13-årig, passer måske ikke for en 15-årig. Så der er brug for, at i en gang i mellem tager samværsordningen op til revision.
Du er også velkommen til at ringe til vores ForældreTelefon og få uddybende rådgivning.
De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen
