Skip to content
Børns Vilkår Børns Vilkår
  • Bliv frivillig
  • Det gør vi
  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Publikationer
  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Støt

Gravid midt i brud – far vil kun være far for det første barn

To uger efter vi gik fra hinanden fik jeg to streger på GT. Faderen er ikke interesseret i at være far for begge, selvom begge er hans. Jeg frygter de akavede situationer der vil komme når han kommer til samvær med vores ældste. Jeg vil ikke fjerne hendes far fra hende men synes det er en umenneskelig situation at sætte begge børn i. Jeg aner ikke hvilke samtaler jeg skal tage med mine børn. Især ikke når begge er under 3.

Kan jeg på nogensomhelst måde få fjernet hans faderskab til den yngste og så finde en anden historie? Det er ikke optimalt. Overhovedet. For beviset ligger jo i DNA. Skal jeg prøve at kæmpe for ingen kontakt med begge børn? Han er en kærlig far for vores ældste. Den yngste kommer ud til april hvis alt går vel.

Jeg er totalt på bar bund ift hvad jeg kan gøre. Jeg kan jo heller ikke tvinge faderen til samkvem med begge.

Hvordan forhindrer jeg at mit barn vokser op med følelsen af ikke at være god nok? Hvordan forhindrer jeg at min ældstes forhold til far og søskende bliver noget underligt rod.

Søg yderligere rådgivning

Kære mor til snart to.

Sikke et svært valg, som børnenes far har sat dig i og meget trist, at han vælger at håndtere din graviditet på denne måde.

Det er så alvorlig en problemstilling du henvender dig om, som afhængig af hvordan I som forældre vælger at håndtere dette sammen, kan have indgribende konsekvenser for begge jeres børn. Jeg vil gerne svare på dit brev, men tænker også at du i denne situation bør søge yderligere rådgivning end her.

Du skriver, at børnenes far er en kærlig far overfor den ældste. Kan det tænkes, at han selv er i chok over at skulle være far igen, uden I er sammen?

Har du mon talt med ham om, hvordan han selv forestiller sig, at det skal foregå helt praktisk, når han kommer for at have samvær med det ene barn, men ikke med det andet barn? Hvis han er den kærlige far overfor sit barn, som du beskriver, virker det næsten svært at tro, at han kan gennemføre det. At kunne vise det ene barn sin kærlighed, men ikke det andet.

Kan nogen andre end dig mon tale med ham om den situation, som han vil sætte begge jeres børn i, hvis han fastholder sin beslutning?
Med tanke på dit barns rettigheder, så tænker jeg, at barnet har en grundlæggende ret til at kende til sin far, og at du derfor skal overveje at holde fast i det faderskab, som han har overfor den lille også. Det er derefter hans valg ikke at ville have en relation til sit barn. Ikke dit eller børnenes. Det blive dog overladt til dig at håndtere det valg på den bedste måde for børnene.

Faderskab eller ej, så vil du ikke kunne fjerne det, der kan opstå hos dit barn ved at blive valgt fra af sin far, men du kan hjælpe børnene med at placere årsagen hos den voksne og ikke hos dem.  

Fastholder han sin beslutning om kun at ville have en relation til sit ældste barn, og ikke det yngste, tænker jeg også, at det vil sætte begge børn i en meget svær situation, og at du derfor bør søge hjælp hos f.eks. Statsforvaltningen til at vurdere, om det vil fremtidigt vil være godt for dit ældste barn at have kontakt med sin far - med udgangspunkt i den situation, som han også sætter hende i.

Jeg håber, at du har nogle gode mennesker omkring dig, som kan støtte dig og hjælpe dig med at træffe de bedste beslutninger for dine børn under de omstændigheder, som du er i.

Jeg ønsker dig og dine børn alt det bedste.

De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen

 

Del denne side:

Kommentarer

Ikke lyve. Det bliver altid opdaget.

01-12-2016 kl. 10:44 pm

Comments are closed.

  • Om Børns Vilkår
  • Det gør vi
  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Bliv frivillig
  • Presse
  • Nyheder
  • Ledige stillinger
  • Bisidning
  • Fondspartnere
  • For virksomheder
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Whistleblowing
  • Landsindsamling
  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Børns Vilkår
Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

Send krypteret mail
CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 0001161116
MobilePay-nr.: 50553
  • Telefon: 35 55 55 59
  • Generelle henvendelser
  • Medlemskab og private donationer

© All rights reserved - 2023

  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik