Hvornår skal vi fortælle vores børn det og hvilken samværsordning anbefales
Hej,
Vi skal skilles. To børn på 3 år og 8 år. Børnene og forældre skal flytte til en anden by (forældre vil flytte til den samme by) og der skal derfor både skiftes skole og børnehave. Lige nu ved vi ikke præcist hvor vi skal bo dvs. vi har ikke fundet nye boliger endnu. Børnene har fået at vide at vi skal flytte. Vi har endnu ikke fortalt dem at vi skal skilles. Og det er her første spørgsmål kommer: Skal vi vente med det indtil vi ved hvor far og mor skal bo eller er det bedst at sige det nu? Den store pige giver udtryk for ondt i maven når hun tænker på at vi skal flytte, så vil det være at kaste hende ud på for dybt vand (for mange tvivl og spørgsmål) når vi ikke kan sige noget konkret ift. bolig osv. Eller vil det være bedre at springe ballonen nu så det kan bundfælde sig i længere tid end hvis vi venter indtil der er kortere tid til at vi skal flytte? Et andet emne er samvær. Der er relativ stor forskel på vores døtre rent aldersmæssigt. Vi forestiller os at den ældste vil være i en 7:7 ordning, men hvor vi vil høre hendes mening inden, men selvfølgelig understrege at det er vores beslutning (ligesom I anbefaler). Men hvad gør vi med den mindste. Vil en 7:7 ordning være dårligt for hende selvom hun følges med storesøster? Har I nogle gode eksempler på deleordninger for denne alder, hvor tilknytningen til begge forældre vedligeholdes. Den mindste er måske en smule tættere knyttet til mig, det ses f.eks. når hun er syg så foretrækker hun mor. Hvorimod den store søger både mor og far.
Håber rigtig meget I kan hjælpe!
På forhånd tak
Svar fra Børns Vilkår
Kære mor til piger på 3 og 8 år,
Det er en svær situation i står i, og der er mange bolde i luften for jer alle 4. Særligt for jeres børn, der skal have 2 nye hjem, ny skole/børnehave og en ny familiekonstellation. Det kræver særligt meget af jer som forældre, da børnene ikke har noget andet genkendeligt at vende sig mod. Men hvor er det godt, at I forsøger at passe godt på børnene midt i det hele.
Du skriver ikke, hvornår I skal flytte, så jeg har taget udgangspunkt i om 3-4 måneder.
Selvom der er meget, som endnu ikke er faldet på plads for jer, så er det godt, hvis I kan være så konkrete som overhovedet muligt for jeres store pige på 8 år. Hun kan i den alder gøre sig mange forestillinger om livet i den nye by -på godt og ondt. Det kan være en stor hjælp for hende, at vide så meget som muligt. Kan hun fx se den nye skole? Måske komme på besøg og se det område, hvor I forventer at finde bolig.
Jeg tror, det er vigtigt, at I fortæller jeres datter på 8 år, at når I flytter, så bliver det med to hjem. Hun kan sikkert godt mærke, at jeres relation har forandret sig, og måske mærker hun, at I går med hver jeres tanker om et nyt liv i en ny by. Mange børn mærker, at forældre lægger planer og at der er noget forældrene ikke fortæller. Den slags fornemmelser kan føles utrygge og måske kan det være med til at give mavepine. Det er naturligvis ikke nogen let snak, men jeg tror, det er vigtigt, at I gør det alligevel. Samtidig skal I forsøge at være så konkret og ærlige som overhovedet muligt.
Giv hende plads til at reagere og have ondt i maven. Det er naturligt, at være ked af at skulle sige farvel til noget, hun kender og er glad for. Hun er 8 år, hun har ikke de voksnes erfaringer for, at det nok skal gå, så giv hende plads og rum hende i den proces, hun skal igennem.
Når I skal beslutte samvær, så skal I overveje, om det er for meget at bede en 8 årig om have en mening om en 7:7 ordning samtidig med, at hun skal flytte til en ny by og gå i ny skole. Måske skal I præsentere det for hende og så sige, at I selvfølgelig skal tale om det efter en periode, når hun har prøvet det. Det er måske også en overvejelse værd, om hun kan have brug for en mere fast base i begyndelsen, dog med meget samvær med den forælder, hun ikke bor hos. Så kan I, efter en periode, lave det om til en 7:7 ordning, hvis hun har behov for det. Det vil give hende ro til at komme i gang med en ny skole.
For jeres yngste datter på 3 år, tænker jeg det samme. En base/bopæl hvor hun bor mest, men har rigtig meget samvær med den anden forælder.
Jeg kender jo ikke jeres piger, men mange søskende trives godt ved at følges ad, så er der en mindre at savne og en at støtte sig til i alt det nye og ukendte.
Husk at med alle de nye ting i jeres pigers liv, så er I som forældre deres trygge base og sikkerhedsnet. De har derfor brug for at opleve, at I som de voksne tager ansvaret og bakker hinanden op i forældreskabet. Det vigtigste er, at I samarbejder og taler pænt om hinanden. Jeres piger har brug for tryghed og opleve, at I i fællesskab tager ansvaret for den nye situation.
Held og lykke med alt det nye.
De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen