Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår

Min søns behov?

Min søn på næsten 8 år har fået ny samværs ordning med sin far.. ser far lørdag i ulige uger i 7 timer… men jeg føler ikke at hverken hans far, fars advokat og statsamtet lytter til min søns behov… de siger at hans bare må vende sig til det, men jeg har en dreng som hænger som en lille abe unge på mig i en uge efter samvær, og er rigtig ked af at skulle i skole hele ugen efter samvær pga overstimulering og træthed, og vil ikke deltage i børnefødselsdage.

Før var min søn rigtig glad for skolen og har en masse gode venner. Gør alt for at snakke hans sag, men føler mig ude af stand til at komme igennem. Min advokat siger vi kommer langt med kun små skridt men synes ikke det hjælper min søn som kun reagere hjemme hos mig. Han er startet i en børnesamtale gruppe på sin skole som han er rigtig glad for og hjælper ham meget. Skal måske lige sige at min søn er særlig sensitiv og har ALTID haft brug for ro og regelmæssighed og tryghed og forudsigelighed.

Er der mere jeg kan gøre for min søn og hans psykiske balance så han kan få det godt igen og blive den glade dreng som han plejede at være før den ny ordning??

Den fortvivlede mor…..

Gør din dreng tryg

Kære fortvivlede mor.

Jeg kan godt forstå, det må være svært for dig at se din søn være ked af det og reagere efter samvær.

Det er meget lidt, din søn er sammen med sin far: 7 timer hver anden lørdag uden overnatning. Du skriver, at ordningen er ny, og da I har advokat og Statsforvaltning involveret, må det skyldes, at I ikke er enige om, hvilken ordning, jeres dreng skal have. Der kan være flere årsager til, jeres dreng reagerer, som han gør:

Det kan skyldes, at han er utryg ved at skulle være hos sin far, fordi det er så sjældent, han ser ham. Det kan skyldes, at han ikke har set ham i en periode, og at han derfor skal vænne sig til samværet.

Du beskriver ham som en dreng, der har brug for ro, regelmæssighed og tryghed. Er I som forældre enige om det? For måske der sker alt for meget i de 7 timer, han er hos sin far? Måske faren vil nå så meget som muligt og derfor kommer til at stresse jeres dreng uden at ville det?
Eller måske kan jeres dreng mærke, hvis du virker utryg, således at han reagerer på din bekymring.

Det er meget naturligt, at børn reagerer der, hvor de føler sig trygge. Det kan desværre være svært for dig at beskrive jeres drengs reaktioner uden at komme til at lyde, som om du ønsker samværet suspenderet.

Det bedste ville selvfølgelig være, hvis I som jeres drengs forældre kunne tage en snak om, hvordan I fælles kunne skabe nogle rammer for ham, så han igen kunne komme til at fungere i skolen og med kammeraterne.

Nogen gange kan det være en god idé at søge hjælp i kommunens familierådgivning eller Statsforvaltningens børnesagkyndige rådgivning.

Kan du på nogen måde være med til at gøre jeres dreng tryg ved at skulle være sammen med sin far? Forberede ham på, at det skal ske? Sørge for, han har noget med, som han godt kan lide at lege med? Se på, hvordan aflevering af ham foregår på en stille og rolig måde? Sikre dig, at han har styr på de 7 timer – hvornår han skal hentes igen.

Måske du gør det allerede, men selv små ting kan være med til at give ro og tryghed.

Har du talt med skolen om, hvordan han fungerer der efter samvær? Det er vigtigt, skolen er ekstra opmærksom på hans trivsel i denne periode. Men husk: han kan sagtens fungere helt ok i skolen og så reagere voldsomt hjemme.

Du er velkommen til at kontakte vores ForældreTelefon på 3555 5557 for yderligere rådgivning. Læs mere her: https://bornsvilkar.dk/radgivning/foraeldretelefonen/foraeldretelefonen

 

Jeg håber, din dreng falder til ro og igen kommer til at trives.

 

De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen

 

Del denne side:

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik