Mor og far er uvenner, ‘men det er ikke din skyld?
Hvad siger man til et barn på knap 2 år når hun oplever at mor og far bliver gale på hinanden og mor begynder at græde og far går?
“Far blev sur og mor blev ked af det”, “vi bliver gode venner igen”, “vi elsker dig stadig” og “det er ikke din skyld”, er vendinger der dukker op, hvordan støtter vi hende egentlig bedst muligt så skænderierne ikke bliver skadelige for hendes udvikling? (Eller i hvert fald mindst muligt)
Tak
Undgå at skændes foran jeres datter
Kære forælder til barn på 2 år.
Mange tak for dit brev. Jeg er sikker på, at der vil være rigtig mange forældre, der kender til den problematik, du her beskriver.
Det er rigtig godt, at du er opmærksom på, at selvom man er et lille barn på 2 år, der ikke selv kan stille spørgsmål og sætte ord på sine tanker og følelser, så har det brug for, at man hjælper det til at forstå, hvad der sker - og ikke mindst betrygger det i, at I er der og hjælper hende med at finde roen og trygheden igen. Du har formuleret nogle rigtig gode sætninger, som er gode at bruge i situationen.
Helt små børn lærer ved, at de kan mærke, at der er overensstemmelse mellem det, vi siger, og det vi viser, og det betyder, at hvis vi siger, at ” nu er far og mor gode venner igen”, så mærker børn, om det vi siger passer med det, vi viser.
Det kan være meget uforståeligt for et lille barn, at de to mennesker, hun elsker allermest, kan være uvenner og forlade hinanden. Når dit barn oplever, at din mand går efter jeres skænderi, kan det være voldsomt for hende, fordi hun ikke har erfaringer og modenhed til at forstå, at vi nogle gange bliver uvenner og forsones senere. Hun har endnu ikke udviklet en tidsfornemmelse, så selvom vi voksne tænker, at det bare er kort tid, så kan det opleves voldsomt for hende, fordi hun ikke ved om eller hvornår, han vil komme igen.
Et nærliggende råd ville være, at I aftaler ikke at skændes foran din datter, men det ved vi jo er vanskeligt håndterbart, fordi man ikke kan kontrollere hinandens følelser og adfærd. Derfor vil mit råd være, at du selv beslutter dig for og fortæller din mand, at du fremover vil øve dig i at tælle til ti næste gang I bliver uenige om noget, at du ikke vil indgå i skænderiet, men at du kort vil sige, at I må tale om det, når jeres barn ikke er der.
Små børn kan tåle at opleve skænderier, hvis det er en kort periode, men på sigt er det skadeligt for et lille barn at være i et uforudsigeligt hjem, hvor de to hun elsker allermest, er vrede og kede af det. Jeg kan på dit brev se, at du er meget opmærksom på det, så jeg er sikker på, at din datter mærker det og sætter pris på det, selvom hun ikke kan give udtryk for det.
Jeg sender dig og din familie mine bedste tanker om, at der kommer mere ro i jeres familie.
Hilsen SkilsmisseBrevkassen